Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2008401_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
31. januar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 210 (Alm. del) af 27.
november 2018
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den samlede, gennemsnitlige ændring i rådighedsbeløbet i
2019 som følge af indførelsen af det skrå skatteloft for kapitalindkomst (lov nr.
724 af 25. juni 2010) og sænkelse af den øverste sats for aktieavancebeskatningen
fra 42 til 45 pct. (forårspakke 2.0) i landsdelen Østsjælland sammenlignet med
gennemsnittet for følgende tre kommuner: Gentofte, Hørsholm og Rudersdal?
Svar
Baseret på en fremskrivning af befolkningens indkomstoplysninger for indkomst-
året 2016 til 2019 skønnes indførelse af det skrå skatteloft for kapitalindkomst og
sænkelse af den høje sats for aktieindkomstbeskatning fra 45 til 42 pct. isoleret set
at indebære en umiddelbar skattelempelse på 1,7 mia. kr., svarende til 290 kr. pr.
indbygger i 2019. En lempelse af indkomstskatten giver en tilsvarende stigning i
rådighedsbeløbet.
Den umiddelbare gennemsnitlige lempelse for indbyggere i landsdelen Østsjælland
vurderes at udgøre 290 kr.,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Samlet gennemsnitlig lempelse af indkomstskatten som følge af indførelse af det skrå skatteloft for
kapitalindkomst og sænkelse af den høje sats for aktieindkomstbeskatningen, 2019
Indbyggere
1.000 personer
Østsjælland
Gentofte kommune
Hørsholm kommune
Rudersdal kommune
Hele landet
250
77
26
57
5.845
Skattebetaling
Mia. kr.
25,5
15,0
4,8
10,8
534,8
Samlet
lempelse
1)
Mio. kr.
70
165
50
155
1.695
Lempelse pr. Lempelse i pct. af
indbygger
skattebetaling
Kr.
290
2.125
1.910
2.755
290
Pct.
0,28
1,09
1,02
1,46
0,32
Anm.: Baseret på bopælskommunen i 2016.
1)
Hertil kommer 36 mio. kr. i lempelse for personer uden bopæl i Danmark.
Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om den samlede, gennemsnitlige ændring i rådighedsbeløbet i 2019 for landsdelen Østsjælland, til finansministeren
Side 2 af 2
Til sammenligning udgør den gennemsnitlige lempelse 2.125 kr. for indbyggere i
Gentofte kommune, 1.910 kr. for indbyggere i Hørsholm kommune og 2.755 kr.
for indbyggere i Rudersdal kommune.
Nedsættelse af marginalskatten på positiv kapitalindkomst blev aftalt og udmøntet
i forlængelse af anbefaling fra Skattekommissionen, der i sin rapport fra februar
2009 faktisk foreslog en større lempelse, end der efterfølgende blev vedtaget.
Lempelser af marginalskatten på positiv kapitalindkomst skal ses i sammenhæng
med, at denne var og faktisk stadig er relativt høj. En høj skat på opsparing inde-
bærer, at opsparingen placeres der, hvor afkastet efter skat er størst og ikke der,
hvor afkastet før skat er størst. Det samlede afkast i samfundet bliver dermed
mindre end det kunne være.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister