Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
31. oktober 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 20 (Alm. del) af 3. oktober
2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse Finansministeriets anvendte metode til at vurdere effekten
af afbureaukratiseringstiltag i det offentlige.
Svar
Regeringen har som led i lanceringen af afbureaukratiseringsreformen
Færre regler
og mindre bureaukrati
præsenteret en målsætning om at fjerne administrative byrder
og regler i den offentlige sektor for i alt 4 mia. kr. fra 2019 til 2022.
Regeringen påtænker at anvende den samme metode for opgørelsen af afbureau-
kratiseringspotentialer, som der anvendes, når der opgøres potentialer vedrørende
regelforenklinger i forbindelse med moderniserings- og effektiviseringsprogram-
met, der er aftalt mellem KL og regeringen.
Det er således regeringens udgangspunkt, at afbureaukratiseringsinitiativer skal
falde inden for én af følgende to kategorier for at tælle med i realiseringen af mål-
sætningen:
For det første
vil en reduktion af de direkte udgifter til en velafgrænset opgave sva-
rende til de generelle DUT-principper kunne medgå til at realisere målsætningen.
Det omfatter sædvanligvis en opgørelse af 1) det samlede tidsforbrug til løsning af
den pågældende opgave, 2) antallet af effektive arbejdstimer et årsværk kan præ-
stere og 3) lønudgiften til et årsværk. Hertil skal lægges indirekte udgifter (over-
head), som er kendetegnet ved ikke direkte at kunne henføres til udførelsen af den
konkrete opgave.
Det vil dog skulle vurderes fra initiativ til initiativ, hvilke udgiftselementer der skal
inddrages i beregningen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk