Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1961148_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
31. oktober 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 2 (Alm. del) af 3. oktober
2018
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den forventede udvikling i antallet af fuldtidsansatte i den
offentlige sektor frem mod 2025, hvis den offentlige forbrugsvækst følger den
årlige basis realvækst fra det opdaterede grundforløb, samtidig med at der er ens-
artet årlig realvækst i offentlig timebeskæftigelse og varekøb?
Svar
Udgangspunktet for regeringens udgiftspolitik er en basisrealvækst i det offentlige
forbrug på 0,3 pct. årligt. Hertil kan komme udgifter muliggjort af reformer samt
øgede udgifter til danskernes sikkerhed. Regeringen har ikke opstillet en særskilt
sigtelinje for udviklingen i den offentlige beskæftigelse.
I
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022,
august 2018, forudsættes real-
væksten i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) i gennemsnit at udgøre ca.
0,4 pct. årligt fra 2018 til 2025. Det svarer til regeringens målsætning om en basis-
realvækst tillagt den del af forsvarsløftet, som er kategoriseret som værende of-
fentligt forbrug.
Hvis det forudsættes, at den offentlige beskæftigelse målt i timer og det offentlige
varekøb vokser med en ens realvækst svarende til realvæksten i det offentlige for-
brug (ekskl. afskrivninger) i grundforløbet, vil det give anledning til en beregnings-
teknisk stigning i den offentlige beskæftigelse på ca. 18.000 fuldtidsbeskæftigede
1
fra 2018 til 2025,
jf. tabel 1.
I forløbet for den offentlige beskæftigelse, som fremgår af tabel 1, er der tale om
en beregningsteknisk, illustrativ opgørelse, og den afspejler således ikke politiske
beslutninger om lønsumskvoten eller sammensætningen af det offentlige forbrug i
de kommende år. Det bemærkes, at der i Finansministeriets mellemfristede
fremskrivninger normalvis beregningsteknisk forudsættes en konstant
lønsumskvote i det offentlige forbrug,
jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 441
(Alm. del) af 10. juli 2017.
1
Det forudsættes, at en fuldtidsbeskæftiget arbejder 222 dage ∙ 7,4 timer = 1642,8 timer årligt.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at oplyse den forventede udvikling i antallet af fuldtidsansatte i den offentlige sektor, til finansministeren
1961148_0002.png
Side 2 af 3
Tabel 1
Ændring i offentlige fuldtidsbeskæftigelse, 2018-2025
2019
1.000 fuldtidsbeskæftigede
Forløb med ens realvækst i
offentlig timebeskæftigelse og
varekøb
3
3
3
2
4
2
2
18
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Ændring,
2018-2025
Anm.:
En fuldtidsbeskæftiget forudsættes at arbejde 222 dage ∙ 7,4 timer = 1642,8 timer årligt.
Det forudsættes, at
den offentlige beskæftigelse målt i timer og det offentlige varekøb vokser med en ens realvækst svarende til
realvæksten i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) i grundforløbet, der gennemsnitligt udgør ca. 0,4
pct. om året fra 2018 til 2025. Til sammenligning er den gennemsnitlige årlige realvækst i den offentlige
timebeskæftigelse og det offentlige varekøb på hhv. ca. -0,2 pct. og ca. 1,1 pct. i grundforløbet, hvor
realvæksten i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) ligeledes udgør gennemsnitligt ca. 0,4 pct. årligt.
Kilde: Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022 (august 2018) og egne beregninger.
I forhold til den offentlige forbrugsvækst i grundforløbet, skal det yderligere be-
mærkes, at der udover den gennemsnitlige årlige realvækst på 0,4 pct. i det offent-
lige forbrug (ekskl. afskrivninger) frem mod 2025 er afsat en reserve til øvrige
prioriteringer. Hvis reserven udmøntes til tiltag, der ligger inden for det offentlige
forbrug, vil det kunne give anledning til en højere offentlig beskæftigelse. Forud-
sættes det, at hele reserven udmøntes til offentligt forbrug, vil den gennemsnitlige
realvækst i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) udgøre ca. 0,8 pct. om året
frem mod 2025. Under forudsætning om en ens realvækst i den offentlige beskæf-
tigelse målt i timer og det offentlige varekøb svarende til gennemsnitligt 0,8 pct.
om året frem mod 2025 vil det kunne give anledning til en beregningsteknisk stig-
ning i den offentlige fuldtidsbeskæftigelse på ca. 37.000 fra 2018 til 2025.
Det bemærkes, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem realvæksten i det
offentlige forbrug og udviklingen i den offentlige beskæftigelse. Sammenhængen
mellem det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse afhænger blandt
andet af, hvor stor en del af det offentlige forbrug, der produceres i den offentlige
sektor
–
og dermed af offentligt ansatte
–
og hvor stor en del, der købes i form af
varer og tjenesteydelser fra private leverandører
–
og dermed produceres af privat
ansatte. Derfor er antallet af offentligt ansatte ikke i sig selv et mål for omfanget
eller kvaliteten af den offentlige service, men et udtryk for hvor stor en del af de
offentlige ydelser, der produceres af offentligt ansatte fremfor fx privat ansatte.
Det bemærkes endvidere, at det i praksis er op til de enkelte kommunale, regionale
og statslige institutioner at bestemme anvendelsen af deres budgetter på fx løn til
offentligt ansatte eller køb af ydelser fra den private sektor. Hvis institutionerne
under ét vælger en forskellig realvækst i købet af varer og ydelser fra den private
sektor sammenlignet med den offentlige timebeskæftigelse kan det afspejle, at de
løbende søger at levere bedst mulig service inden for et givet budget. Det vil svare
til, at servicen forbedres sammenlignet med en ens realvækst på gennemsnitligt 0,4
pct. i timebeskæftigelsen og varekøbet som i ovenstående eksempel.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at oplyse den forventede udvikling i antallet af fuldtidsansatte i den offentlige sektor, til finansministeren
Side 3 af 3
Fremskrivningen af den offentlige beskæftigelse i
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for
udgiftslofter 2022,
august 2018 er samlet set ikke udtryk for konkrete prioriteringer
eller beslutninger fra centralt hold, men derimod en følge af beregningstekniske
forudsætninger, når der indregnes en realvækst i det offentlige forbrug (ekskl. af-
skrivninger) på gennemsnitligt 0,4 pct. om året.
Regeringens konkrete udgiftsprioriteringer, herunder fordelingen af ressourcerne
til det offentlige forbrug på forskellige områder, vil blive fastlagt løbende i forbin-
delse med de årlige finanslovsaftaler og økonomiaftalerne med kommuner og
regioner.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister