FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 199: Spm. om andel af den akkumulerede skattelettelse, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

6. februar 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 199 (Alm. del) af 27.

november 2018

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af den akkumulerede skattelettelse fra

indførelsen af det skrå skatteloft for kapitalindkomst (lov nr. 724 af 25. juni 2010)

og sænkelse af den øverste sats for aktieavancebeskatningen fra 42 til 45 pct. (for-

årspakke 2.0) i perioden 2011-2019 i antal kr. og pct., som indbyggerne i de fem

kommuner, som får den største gennemsnitlige skattelettelse, får i hvert enkelt af

årene? Vil ministeren ligeledes oplyse, hvor stor en andel af den akkumulerede

skattelettelse fra indførelsen af det skrå skatteloft for kapitalindkomst (lov nr. 724

af 25. juni 2010) og sænkelse af den øverste sats for aktieavancebeskatningen fra

42 til 45 pct. (forårspakke 2.0) i perioden 2011-2019 i antal kr. og pct., som ind-

byggerne i de fem kommuner, som får den mindste gennemsnitlige skattelettelse,

får i hvert enkelt af årene?

Svar

De fem kommuner, hvor den samlede akkumulerede lempelse pr. indbygger som

følge af indførelse af det skrå skatteloft for kapitalindkomst og sænkelse af den

høje sats for aktieindkomstbeskatning er størst omfatter kommunerne Rudersdal,

Gentofte, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Fredensborg,

jf. svaret på finansudvalgets

spørgsmål nr. 197 (alm. del) af 27. november 2018.

Den samlede lempelse i disse fem kommuner vurderes at udgøre 155 mio. kr. i

2011 stigende til 445 mio. kr. i 2019. Dermed kan i størrelsesorden 22 pct. af den

samlede lempelse i 2011 stigende til godt 26 pct. i 2019 henføres til indbyggere i

disse fem kommuner.

Blandt de fem kommuner med de laveste gennemsnitlige lempelser pr. indbygger

(Brøndby, Tårnby, Læsø, Albertslund og Ishøj) er den samlede lempelse på 5-10

mio. kr. årligt over perioden. Det svarer til i størrelsesorden �½ pct. af den samlede

lempelse for befolkningen som helhed,

jf. tabel 1.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 199: Spm. om andel af den akkumulerede skattelettelse, til finansministeren

Side 2 af 2

Tabel 1

Samlet lempelse af indkomstskatten som følge af indførelse af det skrå skatteloft for kapitalindkomst og

sænkelse af den høje sats for aktieindkomstbeskatningen, 2011-19

2011

Samlet lempelse

Hele befolkningen

Fem højeste

Fem laveste

Andel af samlet lempelse

Fem højeste

Fem laveste

21,9

0,7

25,1

0,5

21,9

0,6

23,7

0,4

715

155

750

190

1.005

220

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Mio. kr. (årets niveau)

1.155

275

1.500

395

Pct.

26,4

0,5

26,8

0,5

25,9

0,4

26,0

0,5

26,3

0,4

1.410

380

1.695

440

1.855

480

1.695

445

Anm.:

De ’Fem højeste’ er afgrænset som indbyggere i de fem kommuner (Rudersdal, Gentofte, Hørsholm Lyngby-

Taarbæk og Fredensborg), hvor summen af de årlige gennemsnitlige lempelser pr. indbygger er højest.

Tilsvarende er ’Fem laveste’ afgrænset som indbyggere i de fem

kommuner (Brøndby, Tårnby, Læsø,

Albertslund og Ishøj), hvor summen af de årlige gennemsnitlige lempelser pr. indbygger er lavest.

Opgørelsen er for årene 2017-19 baseret på en fremskrivning af befolkningens indkomstoplysninger for

indkomståret 2016. Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. i tabellen.

Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen.

Nedsættelse af marginalskatten på positiv kapitalindkomst blev aftalt og udmøntet

i forlængelse af anbefaling fra Skattekommissionen, der i sin rapport fra februar

2009 faktisk foreslog en større lempelse, end der efterfølgende blev vedtaget.

Lempelser af marginalskatten på positiv kapitalindkomst skal ses i sammenhæng

med, at denne var og faktisk stadig er relativt høj. En høj skat på opsparing inde-

bærer, at opsparingen placeres der, hvor afkastet efter skat er størst og ikke der,

hvor afkastet før skat er størst. Det samlede afkast i samfundet bliver dermed

mindre end det kunne være.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister