Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 188 (Alm. del) af 21.
november 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
I Økonomisk Analyse: Reformer har styrket dansk økonomi, fra november 2018
vises i Bilagstabel 1 og 2 effekterne på strukturel beskæftigelse, strukturel BNP og
strukturel saldo i 2020 og 2025 af reformer gennemført siden 2006. Vil ministeren
udbygge Bilagstabel 1 og 2, så de viser effekterne i hvert år fra 2011 til 2025?
Svar
Det er desværre ikke muligt at foretage den efterspurgte udbygning af bilagstabel 1
og 2 fra den Økonomiske Analyse
Reformer har styrket dansk økonomi, Finansministeri-
et, november 2018.
For hovedparten af reformerne er virkningerne allerede helt eller
delvist en del af den historiske udvikling i dansk økonomi, og virkningerne af de
respektive aftaler indgår ikke længere separat i Finansministeriets modelapparat
for disse år (dvs. reformvirkningerne indgår ikke i modelapparatet som separate
dele af fx det samlede skatteprovenu, den samlede beskæftigelse osv. i de histori-
ske år). Som det fremgår af den Økonomiske Analyse er skønnene for 2020 og
2025 som hovedregel baseret på de aftaletekster, der blev offentliggjort i forbin-
delse med de respektive tiltag.
Afsluttende skal det bemærkes, at der er usikkerhed knyttet til de skønnede virk-
ninger af reformerne i 2020 og 2025.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk