Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1989291_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 186 (Alm. del) af 20.
november 2018 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, hvad status er på regeringens målsætning på side 35 i rege-
ringsgrundlaget vedrørende afsnittet: ”Lidt senere tilbagetrækning”?
Svar
Regeringen ønsker at styrke seniorers tilskyndelse til at blive længere på arbejds-
markedet ad frivillighedens vej
I de forløbne år har mange ældre valgt at forlænge deres arbejdsliv. Det er meget po-
sitivt. Samlet set kan knap
af den samlede fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen
fra 1. kvartal 2013 til 1. kvartal 2018 henføres til personer over 60 år. Det skal blandt
andet ses i lyset af forhøjelserne af efterlønsalderen, hvor de hidtidige erfaringer viser,
at de berørte personer stort set arbejder i uformindsket omfang frem til deres nye
forhøjede efterlønsalder. Også for personer over folkepensionsalderen er beskæftigel-
sen steget betydeligt, og personer over 65 år har i samme periode således bidraget
med godt 9 pct. til den samlede stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen.
Herudover er der med
Aftale om finansloven for 2019
taget en række yderligere initia-
tiver, der bidrager til at øge tilskyndelsen til at arbejde. For det første indføres en
ny skattefri seniorpræmie på 30.000 kr. for alle personer, som er beskæftiget i et
omfang, der svarer til i gennemsnit mindst 30 timer ugentligt i det første år efter
folkepensionsalderen. For det andet øges fradraget for pensionistens egen arbejds-
indkomst fra 60.000 kr. til 100.000 kr., så seniorer kan tjene et større beløb end i
dag uden at der sker modregning i pensionsydelsen. For det tredje lempes mod-
regningsregler for ægtefælles/samlevers indkomst både for folkepensionister og
førtidspensionister, for at øge tilskyndelsen til at fortsætte i beskæftigelse for per-
soner, som er gift/samlevende med en pensionist.
Dette skal ses i forlængelse af, at regeringen med
Aftale om Flere år på arbejdsmarke-
det (2017)
forbedrede vilkårene for opsat pension, og der blev givet mulighed for,
at medlemmer i efterlønsordningen kunne melde sig ud på gunstige vilkår.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om, hvad status er på regeringens målsætning på side 35 i regeringsgrundlaget, til finansministeren
Side 2 af 2
Regeringen har ikke planer om at stille forslag til, at tilbagetrækningsalderen skal
stige yderligere, end hvad partierne bag Velfærdsaftalen (2006) og Tilbagetræk-
ningsaftalen (2011) allerede har forpligtet sig til.
I de kommende år hæves folkepensionsalderen årligt med �½ år fra 65 år i 2018 til 67
år i 2022, og i den forbindelse ventes det, at beskæftigelsen for personer over 65 år vil
stige yderligere.
Det er helt afgørende for de offentlige finansers holdbarhed
og dermed for fi-
nansieringen af velfærdssamfundet
at tilbagetrækningsalderen følger levetidsud-
viklingen. Det er de principper, der ligger bag de brede politiske aftaler, der blev
indgået i forbindelse med Velfærdsaftalen fra 2006 og Tilbagetrækningsaftalen fra
2011. Senere tilbagetrækning vil også yde et centralt bidrag til at sikre tilstrækkelig
arbejdskraft i den private og offentlige sektor, herunder til at sikre flere hænder
inden for sundhed og pleje af det stigende antal ældre fremover.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister