Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2000432_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. januar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 184 (Alm. del) af 20.
november 2018 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, hvad status er på de seks mål, som står i regeringsgrundla-
get side 13, herunder særligt i forhold til hvor meget regeringens reformer har
bidraget til øget arbejdsudbud, strukturelt har reduceret udgiftstrykket og over-
holdt en årlig basis realvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. om året?
Svar
VLAK- regeringen fremlagde i regeringsgrundlaget
For et friere, rigere og mere trygt
Danmark
(november 2016). Heraf fremgår på s. 13, at:
”
I foråret 2017 vil regeringen med afsæt i den netop indgåede finanslovsaftale for
2017 og de reviderede konjunkturudsigter fremlægge en opdateret plan for de finans-
politiske rammer frem mod 2025 med udgangspunkt i:
Et mål om at føre en politik, der øger beskæftigelsen med 55.000-60.000 per-
soner og løfter velstanden med 80 mia. kr.
Et mål om strukturelt at reducere udgiftstrykket.
Et mål om en årlig basis realvækst i det offentlige forbrug på i udgangspunkt
0,3 pct. om året inden for rammen af et faldende udgiftstryk. Hertil kommer
udgifter muliggjort af reformer, f.eks. SU, samt øgede investeringer i dansker-
nes sikkerhed.
Et mål om nye offentlige investeringer i infrastruktur, som øger grundlaget for
vækst.
Et mål om at reducere skattetrykket strukturelt.
Et mål om balance på de strukturelle offentlige finanser
”
Regeringen fremlagde på den baggrund 2025-planen Vækst og Velstand 2025 i
maj 2017. Nedenfor beskrives udviklingen i forhold til ovenstående målsætninger
med baggrund i den seneste mellemfristede fremskrivning fra august 2018 mv.
1) Mål om at føre en politik, der øger beskæftigelsen med 55.000-60.000 personer og løfter
velstanden med 80 mia. kr.
Siden regeringsskiftet i juni 2015 er der gennemført en række initiativer, der øger
velstanden (BNP) gennem højere strukturel beskæftigelse (arbejdsudbuddet) og
øget produktivitet. I alt skønnes gennemførte initiativer siden regeringsskiftet i
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om status på de seks mål, som står i regeringsgrundlaget side 13, til finansministeren
2000432_0002.png
Side 2 af 4
juni 2015 at løfte strukturelt BNP i 2025 med omkring 14�½ mia. kr.,
jf. svar på
Finansuvalgets spørgsmål 43 (L1) af 5. december 2018.
Tabel 1 viser en oversigt over bidraget til den samlede vækstmålsætning fra
gennemførte initaitiver, der øger beskæftigelsen. Samlet set skønnes de gennem-
førte initiativer at øge den strukturelle beskæftigelse med ca. 4.700 fuldtidsperso-
ner, hvilket skønsmæssigt svarer til et løft i strukturelt BNP på 4 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Den positive virkning kan blandt andet tilskrives
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst
og større fradrag for pensionsindbetalinger
(februar 2018), der sænker skatten og blandt an-
det øger incitamentet for seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet. Også
Aftale
om finanslov for 2019
øger blandt andet incitamentet til at arbejde for pensionister gen-
nem en række initiativer. Hertil kommer, at der med
Aftale om ny regulering af folkepensi-
onen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere
indføres en obligatorisk
opsparing for langt hovedparten af indkomstoverførselsmodtagere, som skønnes at
øge arbejdsudbuddet i forhold til den forudsatte beregningstekniske udvikling i de
mellemfristede fremskrivninger.
Tabel 1
Gennemførte initiativer siden regeringsskiftet i juni 2015, der øger den strukturelle beskæftigelse
Fuldtidspersoner
Gennemførte initiativer siden juni 2015
Jobreform fase I
(kontanthjælpsloft)
Integrationsydelse
Aftale om et tryggere dagpengesystem
FL16 (lavere registreringsafgift)
FL17 (lavere registreringsafgift)
PSO-aftalen
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet
Aftale om omlægning af bilafgifter
Aftale om ny ferielov
Erhvervs- og iværksætterinitiativer
FL 18 (sorgorlov)
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for
pensionsindbetalinger
Mediepolitisk aftale for 2019-2023
Energiaftale 2018
Regelforenkling af beskæftigelsesindsatsen
FL19
I alt
BNP effekt, mia. kr.
700
500
-850
500
350
750
700
600
-1.400
350
-100
1.350
-100
200
-200
1.350
4.700
4
Anm. Virkningen af enkelte tiltag er afrundet til nærmeste hele antal 50 personer. Totalen er afrundet til nærmeste
hele antal 100 personer. Der er ikke medtaget aftaler med en virkning på mindre end 100 personer. Der er
usikkerhed om de anførte skøn.
Kilde: Diverse aftaletekster og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om status på de seks mål, som står i regeringsgrundlaget side 13, til finansministeren
2000432_0003.png
Side 3 af 4
Der vil også i de kommende år være potentiale for at øge beskæftigelsen til gavn
for samfundet og for den enkelte, som får del i arbejdsfællesskabet. Dansk øko-
nomi er inde i en højkonjunktur, og der er kraftig fremgang i beskæftigelsen. Be-
skæftigelsen kan også fremover vokse på en holdbar måde, fordi den reformpoli-
tik, der er ført gennem en årrække, øger arbejdsudbuddet.
Regeringen ønsker at fortsætte de senere års reformkurs, der har været til stor
gavn for dansk økonomi. Nye reformer, der øger arbejdsudbuddet og løfter pro-
duktiviteten kan bidrage til at forlænge det nuværende opsving og til at skabe stør-
re velstand fremadrettet. Dansk økonomi kan have gavn af såvel
store som mindre tiltag, som bidrager til en positiv udvikling med mere vækst og
velstand.
Nye reformer kræver, at der er politisk vilje herfor i Folketinget i kommende fol-
ketingsperioder frem mod 2025.
2) Målsætning om strukturelt at reducere udgiftstrykket.
I den seneste mellemfristede fremskrivning fra august 2018 er der på baggrund af
allerede vedtagen politik og øvrige forudsætninger udsigt til, at det strukturelle
udgiftstryk reduceres fra godt 51 pct. af BNP i 2015 til knap 49 pct. af BNP i
2025,
jf. Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022
(side 19). Reduktionen i
det strukturelle udgiftstryk kan bl.a. tilskrives en moderat vækst i det offentlige
forbrug,
jf. nedenfor.
3) Målsætning om en årlig basis realvækst i det offentlige forbrug på i udgangspunkt 0,3 pct. om
året inden for rammen af et faldende udgiftstryk. Hertil kommer udgifter muliggjort af reformer,
f.eks. SU, samt øgede investeringer i danskernes sikkerhed.
VLAK-regeringen, som tiltrådte i efteråret 2016, har en målsætning om en årlig
basisrealvækst i det offentlige forbrug på i udgangspunktet 0,3 pct. om året. Hertil
kommer udgifter muliggjort af reformer samt øgede investeringer i danskernes
tryghed og sikkerhed. Målsætningen udelukker således ikke, at den reale offentlige
forbrugsvækst kan overstige 0,3 pct., herunder hvis udgiftsvæksten sker som led i
en klar og aktiv prioritering. Danmarks Statistik har opgjort den gennemsnitlige
årlige realvækst i det offentlige forbrug (opgjort ved input-metoden) til ca. 0,5 pct.
fra 2015 til 2017
1
. Udgiftslofterne for driftsudgifter i stat, kommuner og regioner
har løbende været overholdt i perioden.
I seneste mellemfristede fremskrivning,
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter
2022,
august 2018 forudsættes realvæksten i det offentlige forbrug (ekskl. afskriv-
ninger) at udgøre ca. 0,4 pct. årligt fra 2018 til 2025. Det svarer til regeringens
målsætning om en basisrealvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. om året tillagt
den del af forsvarsløftet, som er kategoriseret som værende offentligt forbrug,
jf.
Aftale på forsvarsområdet 2018-2023.
Det bemærkes, at der udover den gennemsnitli-
1
Opgjort ekskl. afskrivninger. Den gennemsnitlige vækst i det offentlige forbrug inkl. afskrivninger har i gennemsnit
udgjort 0,4 pct. fra 2015 til 2017.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om status på de seks mål, som står i regeringsgrundlaget side 13, til finansministeren
Side 4 af 4
ge årlige realvækst på 0,4 pct. i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) frem
mod 2025 er afsat en reserve til øvrige prioriteringer.
4) Målsætning om nye offentlige investeringer i infrastruktur, som øger grundlaget for vækst.
I 2025-planen
Vækst og velstand 2025
(maj 2017) blev der prioriteret 22 mia. kr.
(2017-priser) til et løft af de offentlige investeringer i 2021-25. Investeringsløftet
er siden justeret i forbindelse med
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større
fradrag for pensionsindbetalinger
(februar 2018) og
Energiaftale
(juni 2018). Samlet set er
der således prioriteret omkring 19�½ mia. kr. til et løft af de offentlige investeringer
over perioden 2021-2025.
Løftet af de offentlige investeringer giver mere plads til at gennemføre investerin-
ger i blandt andet ny digital infrastruktur og samfundsøkonomisk fornuftige inve-
steringer på infrastrukturområdet, som øger grundlaget for økonomisk vækst.
5) Målsætning om at reducere skattetrykket strukturelt.
I den seneste mellemfristede fremskrivning fra august 2018 er der på baggrund af
allerede vedtagen politik og øvrige forudsætninger udsigt til, at det strukturelle
skattetryk (opgjort ekskl. Nordsøindtægter) aftager fra 46 pct. af BNP i 2015 til
44¾ pct. af BNP i 2025,
jf. Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022
(side
19).
6) Målsætning om balance på de strukturelle offentlige finanser.
Regeringen fremlagde i 2025-planen
Vækst og velstand 2025
fra maj 2017 en mål-
sætning om strukturel balance på de offentlige finanser i 2025. Målsætningen om
strukturel balance er stadig gældende, og danner udgangspunktet for planlægnin-
gen af finanspolitikken, herunder beregningen af det finanspolitiske råderum.
Regeringen har planlagt en sund og ansvarlig finanspolitik, hvor de årlige finans-
lovsforslag er planlagt med tiltagende afstand til budgetlovens underskudsgrænse.
Med de seneste skøn i Økonomisk Redegørelse, december 2018 skønnes den
strukturelle saldo at udvise et overskud på 0,3 pct. af BNP i 2016 og 2017 og være
i balance i 2018.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister