Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1991982_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 181 (Alm. del) af 20.
november 2018 stillet efter ønske fra Martin Lidegaard (RV)
Spørgsmål
Vil ministeren, i forlængelse af svaret på FIU alm. del - spørgsmål 7, oplyse om de
midler, der måtte frigives som led i regeringens plan om at lette administrative
byrder, vil blive anset som værende egentlige budgetbesparelser, og påtænker rege-
ringen på den baggrund at omprioritere de 4 mia. kr. til andre formål?
Svar
Regeringen har med
Færre regler og mindre bureaukrati
gjort det klart, at de ressour-
cer, der frigøres i regi af målsætning om at fjerne administrative byrder og regler i
den offentlige sektor for i alt 4 mia. kr. fra 2019 til 2022, skal bruges lokalt til vel-
færd. Det følger heraf, at de frigjorte ressourcer
ikke
vil blive anset som værende
egentlige budgetbesparelser, men at de kan prioriteres lokalt til velfærd.
Det bemærkes i den forbindelse, at regeringens afbureaukratiseringsindsats først
og fremmest skal sikre, at den samlede mængde af bøvl og bureaukrati ikke tager
vigtig tid fra den borgernære velfærd, og at ressourcerne på velfærdsområderne
skaber mest mulig værdi for borgerne. Det indebærer, at medarbejderne får mere
tid til kerneopgaven og rum til at udfolde deres faglighed.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Minister for offentlig innovation
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk