Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1991991_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 178 (Alm. del) af 20.
november 2018 stillet efter ønske fra Martin Lidegaard (RV)
Spørgsmål
Vil ministeren, i forlængelse af svaret på FIU alm. del - spørgsmål 7, oplyse hvilke
konkrete opgørelser lægger ministeren til grund for, at der vil kunne fjernes admi-
nistrative byrder for 4 mia. kr.?
Svar
Som det fremgår af besvarelsen af FIU alm. del - spørgsmål 7 er der tale om en
politisk fastsat målsætning, som har til hensigt at sætte en klar retning for regerin-
gens arbejde med afbureaukratisering i det offentlige frem mod 2022.
Som det også fremgår af besvarelsen er det regeringens vurdering, at realiseringen
af målsætningen kræver et stort samarbejde og fælles vilje til at lykkes blandt Fol-
ketingets øvrige partier, kommuner, regioner og faglige organisationer.
Regeringen har med
Færre regler og mindre bureaukrati
fremlagt 130 konkrete initiati-
ver, som skal bidrage til at indfri målsætningen. Regeringen vil drøfte realiseringen
af målsætningen med KL og Danske Regioner, samt tage initiativ til at oprette et
”forenklingsforum” med deltagelse af staten, KL, Danske Regioner
og faglige
organisationer, som skal vurdere, behandle og komme med forslag til nye regel-
forenklingsinitiativer. Endvidere vil regeringen løbende igangsætte nye afbureau-
kratiseringsinitiativer med henblik på at realisere målsætningen.
Det bemærkes afslutningsvis, at regeringens målsætning om at fjerne administrati-
ve byrder og regler i den offentlige sektor for 4 mia. kr. er på linje med den tidlige-
re SR-regerings målsætning om at reducere erhvervslivets byrder med mindst 2
mia. kr. i 2020.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Minister for offentlig innovation
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk