FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 20. november 2018 om besparelser på velfærden, til økonomi- og indenrigsministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Talepapir

Anledning

Besvarelse af samrådsspørgsmål

Dato / tid

20. november 2018, kl.

Talens

varighed

Sted

Finansudvalget

Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål I

”Ifølge

to rundspørger fra henholdsvis DR (7.

oktober 2018) og Altinget (21. september 2018) ser

halvdelen af de deltagende kommuner sig nødsaget

til at spare på velfærden for at få næste års

budgetter til at hænge sammen.

a) Hvordan hænger den faktiske udvikling i

kommunerne sammen med ministerens udtalelse til

DR den 7. oktober, hvor ministeren udtalte: ”Vi har

lavet det største løft af den kommunale velfærd siden

2012, og dermed mener jeg, at vi har skabt nogle

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 20. november 2018 om besparelser på velfærden, til økonomi- og indenrigsministeren

meget fornemme forudsætninger for, at

kommunerne

kan løse deres opgaver”?

b) Mener ministeren, det er nødvendigt for at undgå

besparelser på velfærden i fremtiden, at

kommunerne får løftet deres økonomi, så de kan

følge med den demografiske udvikling, der betyder et

stigende udgiftsbehov som følge af flere børn og flere

ældre?

c) Kan ministeren garantere, at der med

kommuneaftalen for 2019 kommer flere kommunalt

fuldtidsansatte, som siden regeringsskiftet i 2015 er

faldet med over 8.000 samtidig med, at der i samme

periode er kommet flere børn og ældre?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Benny

Engelbrecht (S) og Magnus Heunicke (S).

Indledning



Samrådsspørgsmålet består af tre dele, som

vedrører hhv.

udviklingen i den kommunale

velfærd, den demografiske udvikling

udviklingen i antallet af kommunalt ansatte.



Med hensyn til den del af spørgsmålet, der

vedrører den demografiske udvikling, skal jeg

henvise til finansministerens svar. De to andre

dele af spørgsmålet svarer jeg på.

[Udviklingen i den kommunale velfærd]



Punkt a) i spørgsmålet har følgende ordlyd:

”a) Hvordan hænger den faktiske udvikling i

kommunerne sammen med ministerens

udtalelse til DR den 7. oktober, hvor ministeren

udtalte: ”Vi har lavet det største løft af den

kommunale velfærd siden 2012, og dermed

mener jeg, at vi har skabt nogle meget

fornemme forudsætninger for, at kommunerne

kan løse deres opgaver”?



Nu tager spørgsmålet udgangspunkt i, at den

faktiske virkelighed

er den vi får, når

journalister laver en rundspørge i nogle

kommuner.



De afspejler for mig at se ikke den

faktiske

virkelighed.

Den faktiske virkelighed er nemlig,

at regeringen har aftalt med kommunerne, at de

kommunale serviceudgifter kan

vokse

i 2019.



Rammen for de kommunale serviceudgifter for

2019 er som led i økonomiaftalen med KL blevet

løftet med 1,7 mia. kr. i forhold til udgiftsloftet

for 2019.



I perioden 2011-2014, hvor de S-ledede

regeringer havde ansvaret, var der derimod tale

om, at der år for år blev aftalt

fald i

kommunernes serviceudgifter og i

økonomiaftalen for 2015 kun en lille stigning på

0,3 mia. kr.



Tager man f.eks. fra 2011 til 2012, så kan man se,

at der i 2011 blev aftalt serviceudgifter for 254,9

mia. kr., mens der i 2012 blev aftalt et

serviceniveau på 254,6 mia. kr. Altså et fald på

0,3 mia. kr.



Og tager man så 2013, så blev det aftalt et niveau

på 252,3 mia. kr. Det er et yderligere fald på 2,3

mia. kr.



Fra 2011 til 2013 sikrede den tidligere S-ledede

regering derfor et fald i aftaleniveauet på 2,6

mia. kr.



Og ser vi på den samlede udvikling i perioden

2011-2015, hvor de S-ledede regeringer havde

ansvaret, så faldt de aftalte serviceudgifter med

knap 3 �½ mia. kr.



For 2011 var der aftalt at kommunerne kunne

afholde serviceudgifter for 254,9 mia. kr. For

2015 var det (i følge økonomiaftale og

finanslovsaftale samt i 2019-pl) faldet til 251,4

mia. kr.



Det kunne vi passende sammenligne med den

samlede udvikling over perioden 2015-2019,

hvor de V-ledede regeringer har haft ansvaret for

prioriteringerne,



I den periode er der jo med et aftalt niveau for

serviceudgifterne i 2019 på 253,9 mia. kr. [i følge

økonomiaftale og finanslovsaftale samt i 2019-

pl] tale om, at de kommunale servicerammer er

steget

med mere end 2 mia. kr.



Lad mig give et eksempel. Da den tidligere V-

regering kom til, så blev der aftalt et løft af den

kommunale serviceramme fra 251,4 mia. kr. til

252,2 mia. kr. i 2016 (i følge økonomiaftale og

finanslovsaftale samt i 2019-pl). Altså et løft på

0,8 mia. kr.



Og ud over det, så er der

intet

år siden 2010,

hvor den aftalte ramme for de kommunale

serviceudgifter er steget så meget som for 2018-

2019.



Nu skal jeg ikke kritisere Socialdemokratiet for

at have taget et ansvar for at rette op på

økonomistyringen i kommunerne efter årene

med kommunale overskridelser af de aftalte

rammer.



Men det klinger jo noget hult, når

Socialdemokratiet fører sig frem som ’velfærdens

vogtere’ og beskylder den nuværende regering

for at skære i de kommunale serviceudgifter.

[Væksten er fuldt ud finansieret]



Vi kan altså slå fast, at der for kommunerne

under ét er i 2019

ikke

er tale om besparelser,

men derimod om

vækst

i de aftalte kommunale

serviceudgifter.



Den aftalte vækst i de samlede kommunale

serviceudgifter er vel og mærke også

fuldt ud

finansieret.



Bloktilskuddet er reguleret, så kommunerne har

de nødvendige midler til at finansiere de aftalte

udgifter.



Så regeringen har med aftalen med KL givet

gode rammer for mere velfærd i kommunerne.



Når økonomiaftalen er indgået mellem

regeringen og KL, er det ude i kommunerne, at

midlerne prioriteres og budgetterne lægges.



Kommunerne har i oktober vedtaget deres

budgetter for 2019. Vi kender endnu ikke det

endelige resultat i detaljer. Men jeg har tillid til,

at kommunerne overholder deres del af aftalen

og leverer det løft af velfærden, som KL selv har

erklæret sig enig i, at aftalen giver mulighed for.

[Hvorfor tales der så om besparelser i kommunerne?]



Hvorfor skulle halvdelen af kommunerne ifølge

journalisternes rundspørge så svare, at de skal

spare på velfærden for at få budgetterne til at

hænge sammen?



Det undrer også mig, hvis det er resultatet. Men

det ved vi jo først, når budgettallene er gjort op.

Men faktum er som sagt, at det ikke ville stemme

overens med de rammer og den finansiering,

som regeringen har aftalt med kommunerne.



Jeg tror også man skal se de rundspørger i

sammenhæng med, at man har været ude og

spørge

lige

op til, at kommunerne har skullet få

budgetterne til at falde på plads i oktober.



Det er en fase, hvor der er i

de enkelte

kommuner

vil være diskussioner om

prioriteringer og også

mellem kommuner

i den

koordinering, der finder sted i KL.

[Prioriteringer i kommunerne]



Jeg har stor respekt for, at det er en svær opgave

at få enderne til at mødes ved den årlige

budgetlægning

–

også selvom man har flere

penge end året før. Sådan vil det nok altid være i

de fleste kommuner.



Der er nye ting, som man gerne vil gennemføre.

Og der er udgiftsposter, som udvikler sig, som

man måske ikke fuldt ud kan styre selv.



Ofte er der ikke så meget tilbage, som man havde

håbet, når de faste udgifter er betalt.



Så må man tage action og prioritere.



Derfor er der også mange kommunalbestyrelser,

der vælger at gennemføre besparelser på nogle

områder for at kunne opprioritere andre

områder.



Og jeg vil ikke udelukke, at der er

kommunalbestyrelser, hvor den politiske debat

om besparelserne er længere og mere ophedet

end den politiske debat om, hvor de ekstra penge

skal bruges. Igen

–

på trods af, at besparelserne

samlet set er mindre end merudgifterne.



Det kan derfor også godt være, at det ikke i alle

landets kommunalbestyrelser føles som om, at

der er flere penge at gøre godt med i 2019. Men

det er nu engang tilfældet, at det er der.

[Udligningsdebat og ekstra finansiering]



Man kunne også høre, at den debat der var om

budgetterne op til budgetvedtagelsen, hænger

sammen med den debat, der er mellem

kommunerne om

fordelingen af pengene.



Jeg tror ikke, vi på noget tidspunkt kommer til at

kunne indrette

tilskuds- og udligningssystemet

på en måde, som alle kommuner kan være enige

om.



Men faktum er, at systemet løser sin opgave og i

vidt omfang udjævner forskelle i kommunernes

økonomiske vilkår.



Det er store beløb, der omfordeles i det

kommunale udligningssystem. I 2019 er det 18,4

mia. kr., og tendensen er, at beløbet stiger år for

år.



Udligningssystemet har nogle kendte skævheder,

som regeringen har forsøgt at rette op på

allerede i foråret med afsæt i et grundigt

analysearbejde bestilt af den foregående

regering. Men der var beklageligvis ikke politisk

opbakning blandt Folketingets partier til at finde

en løsning.



En af skævhederne er der blevet rettet op på

alligevel som følge af Danmarks Statistiks

revision af statistikoplysningerne om

udlændinges medbragte uddannelse.



Regeringen har desuden taget initiativ til tre

store plastre, som indebærer

ekstra finansiering

til kommunerne:



For det

første

giver vi igen i 2019 kommunerne

3�½ mia. kr. i ekstraordinært likviditetstilskud.



For det

andet

har vi lavet en overgangsordning

på to år med fuld kompensation til de

kommuner, der taber på den reviderede

uddannelsesstatistik.



For det

tredje

søger regeringen parallelt hermed

tilslutning til en toårig overgangsordning, som

kompenserer kommuner med udligningstab som

følge af ændringerne i, hvordan kommunerne

konterer ældreudgifterne.



Samlet set betyder det, at der i 2019 tilføres

kommunerne mere end 5 mia. kr. i ekstra

likviditet ud over det, der skal til for at finansiere

det aftalte udgiftsniveau.



Så igen - der er

ikke

grundlag for påstande om,

at kommunerne ikke skulle have fået midler nok

til i 2019 at

løfte

serviceudgifterne som aftalt i

økonomiaftalen mellem regeringen og KL.

[Udviklingen i antallet af kommunalt ansatte]



Punkt c) i spørgsmålet har følgende ordlyd:

c) Kan ministeren garantere, at der med

kommuneaftalen for 2019 kommer flere

kommunalt fuldtidsansatte, som siden

regeringsskiftet i 2015 er faldet med over 8.000

samtidig med, at der i samme periode er kommet

flere børn og ældre?”



Mit korte svar på det spørgsmål er nej.



Mit længere svar er, at selvfølgelig kan jeg ikke

det. Lad mig minde om, at vi har et kommunalt

selvstyre, hvor lokale beslutninger træffes lokalt.

Hvad man i kommunerne vælger at bruge sine

penge på, er grundlæggende op til kommunerne

selv.



Jeg finder den ensidige fokusering på, hvor

mange kommunalt ansatte der er, rimelig

uinteressant. Og forsøget på at fremstille de

senere års udvikling som en velfærdsmassakre i

forhold til den tidligere regering har ganske

enkelt ikke bund i faktiske tal.



Så jeg vil da også appellere til, at fokus her på

Christiansborg vendes fra en unuanceret debat

om antallet af offentligt ansatte mod det, der nu

en gang er det vigtigste: At der leveres service til

borgerne af høj kvalitet.



Hvis man alene fokuserer på antallet af offentligt

ansatte, kommer man hurtigt til at lide under en

uambitiøs antagelse om, at intet kan gøres bedre

i morgen, uden der er flere kommunale hænder.



For tingene kan godt gøres bedre i morgen.



Vi kan godt få service der er både bedre og

billigere.



Det er i det hele taget mere end fint for mig, der

hvor offentlig service kan leveres for færre penge

og af færre offentligt ansatte. For eksempel ved

at inddrage private virksomheder langt tættere i

leveringen af det offentlige servicetilbud.