FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 20. november 2018 om besparelser på velfærden, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Talepapir

Samråd i Finansudvalget den 20. november 2018

Spørgsmål J

Mener ministeren, at det er nødvendigt for at undgå besparelser på

velfærden i fremtiden, at kommunerne får løftet deres økonomi, så de

kan følge med den demografiske udvikling, der betyder et stigende

udgiftsbehov som følge af flere børn og flere ældre, jf. ministerens

udtalelser i til Jyllands Posten den 21. juli 2018, hvor ministeren blandt

andet

udtalte følgende ”De næste 10 år ud i fremtiden mener jeg, at

den offentlige sektor skal have en gradvis vækst”?

Svar

20. november 2018

--- Det talte ord gælder ---



Tak, formand, og tak for invitationen til samråd.



Da de to samrådsspørgsmål minder meget om hinanden,

har økonomi- og indenrigsministeren og jeg aftalt, at jeg

lægger ud med besvarelse af samrådsspørgsmål J, og øko-

nomi- og indenrigsministeren efterfølgende besvarer sam-

rådsspørgsmål I.



Det betyder, at jeg kan gå mere lige på sagens kerne:



–

jeg mener, at den demografiske udvikling, der sær-

ligt betyder et stigende antal ældre borgere, stiller nye

krav til den offentlige sektor.



–

det vil sige, at den offentlige sektor skal blive endnu

bedre til få mere ud af ressourcerne, således at vi fortsat

kan levere en velfærd til borgerne af høj kvalitet.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 20. november 2018 om besparelser på velfærden, til finansministeren

Side 2 af 9



–

dele af den offentlige service skal have en gradvis

vækst, således at vi bl.a. kan udbygge et sundhedsvæsen

af højeste kvalitet og fastholde en værdig pleje og om-

sorg for vores ældre borgere i kommunerne.



Sagt med andre ord er god velfærd et resultat af,

hvor mange

ressourcer vi bruger, men ikke mindst også,

hvordan

vi bru-

ger dem og på

hvad.



Derfor planlægger vi i regeringen med en moderat vækst i

de offentlige udgifter, hvor vi prioriterer ressourcerne ak-

tivt og ansvarsfuldt.



Vi prioriterer de områder, hvor vi mener, at udgiftsbeho-

vet er størst, og hvor vi mener, at vi får mest for skatte-

kronerne.



For det er samtidig vores holdning, at vi ikke blindt skal

lade vores politik styre af regneark og fremskrivninger og

kaste penge ud i den offentlige sektor alene baseret på be-

folkningsudviklingen.



Tværtimod er det vores opgave at tage et aktivt ansvar for

at prioritere på tværs og sikre, at borgerne får mest muligt

ud af skattekronerne.



Med det på plads så kan jeg vel mere eller mindre afslutte

min tale. Der er dog en række misforståelser i præmissen

for dette samråd og i Socialdemokratiets ensidige tilgang til

debatten om konsekvenserne af den demografiske udvik-

ling, som jeg gerne vil adressere.

Del 1

–

Den demografiske udvikling og produktivitet



Lad mig starte med Socialdemokratiets fortolkning af det

demografiske træk.

Side 3 af 9



Der er ingen tvivl om, at den offentlige sektor står over for

en udfordring, når man kigger på den demografiske udvik-

ling.



Frem mod 2025 vil der være cirka 90.000 flere ældre bor-

gere over 80 år og godt 50.000 flere små børn (0-5 år).



Alle disse borgere skal naturligvis kunne nyde godt af vel-

færdssamfundets ydelser som dagtilbud af høj kvalitet og

en værdig og omsorgsfuld ældrepleje.



Det lægger et pres på dele af den offentlige sektor, hvilket

understreger behovet for at forny og skabe en bedre res-

sourceanvendelse i den offentlige service, så borgerne får

mere service for skattekronerne.



Da vi forhandlede rammerne om kommunernes økonomi i

sommer, kaldte KL’s formand udfordringen

for velfærds-

samfundets Alpe

d’Huez,

hvor stigningen i antallet af æl-

dre udgør det bjerg, som vores velfærdssamfund skal be-

stige i de kommende år.



Det er en vanskelig opgave, men som jeg dog kan se både i

Tour de France og fra venner, der har prøvet det, så kan

både professionelle og amatører godt løse opgaven, hvis

de forbereder sig.



Lad mig understrege, at opgørelsen af det demografiske

træk er en rent mekanisk beregning, der er baseret på be-

regningstekniske antagelser og fremskrivninger til brug for

en langsigtet økonomisk holdbarhedsberegning.



Det vil sige, at det udgør et beregningsteknisk skøn, som

kan anvendes, når Finansministeriet laver mellemfristede

fremskrivninger.

Side 4 af 9



Opgørelsen kan med andre ord give en pejling af bjergets

samlede størrelse på lang afstand. Det siger derimod ikke

meget om, hvordan vi kommer frem til det næste hårnåle-

sving.



Opgørelsen er nemlig ikke tiltænkt beregninger af det kon-

krete udgiftstræk i enkelte år og er heller ikke udtryk for

udgifter, der skal findes konkret finansiering til.



Det skyldes blandt andet, at der i beregningen af det de-

mografiske træk ikke tages højde for de fremtidige produk-

tivitetsforbedringer i den offentlige sektor, som gør det

muligt at levere en bedre service til borgerne.



Det vil bl.a. sige, at der ikke tages højde for den nye tekno-

logi, som kan ændre den måde den offentlige sektor leve-

rer på. Det skyldes helt konkret, at der tages udgangspunkt

i enhedsudgifter i senest afsluttede regnskabsår.



Hvis vi bliver i cykelanalogien, vil det sige, at der ikke tages

højde for, at racercyklerne hvert år bliver lettere, at gear-

skiftene kører mere smidigt, eller at cykelhjelmen bliver

mere aerodynamisk.



Tilsvarende tages der ikke højde for, at vi kan tilrettelægge

arbejdet smartere og organisere den offentlige sektor bed-

re.



I cykelverdenen vil det svare til, at der ikke tages højde for,

at cykelholdet samarbejder, at rytterne bliver bedre til at

disponere deres kræfter, og at vi har fået større viden om

betydning af kost og træning.



De løbende forbedringer i produktivitet har selvsagt en

væsentlig betydning for omkostninger og effekt.

Side 5 af 9

***



Det er ganske vanskeligt at opgøre den egentlige effekt af

produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor.



Men Danmarks Statistik har,

hvad de kalder et ”indledende

grundlag”

til at beregne produktiviteten i den offentlige

sektor.



De opgør realvæksten i det offentlige forbrug ved

output-

metoden, som måler udviklingen i mængden af service-

ydelser, der bliver produceret i den offentlige sektor.



Det vil eksempelvis sige udviklingen i antal elevtimer i fol-

keskolen, antal institutionspladser i dagtilbud eller antallet

af knæoperationer på hospitalerne.



Hvis man sammenligner

output

med tilførslen af ressourcer

til det offentlige forbrug

–

det vil sige

input

–

kan man se,

at produktionen af serviceydelser vokser hurtigere end

mængden af ressourcer, der tilføres.



Det illustrerer, at den offentlige sektor hvert år bliver bed-

re til at udnytte de tilførte ressourcer.



Det peger altså i retning af, at de demografiske udfordrin-

ger, som den offentlige sektor står over for, kan modgås

gennem en bedre ressourceudnyttelse

–

det vil sige øget

produktivitet

–

fremfor ukritiske udgiftsstigninger.

***



Oveni dette kommer hele spørgsmålet om kvaliteten og

effekten af det arbejde, som leveres i den offentlige sektor.

Side 6 af 9



For i sidste ende er det væsentligste ikke, hvor mange res-

sourcer der anvendes, men det er derimod afgørende, at

dagtilbuddene fremmer børnenes trivsel, læring, udvikling

og dannelse.



Sagt med andre ord, så risikerer Socialdemokratiets anven-

delse af det demografiske træk i udgiftspolitikken at føre til

et unuanceret og pessimistisk udgangspunkt om, at vi ikke

kan indrette den offentlige sektor mere produktivt.

Del 2

–

Rammerne for kommunernes økonomi



Det leder mig hen til min anden pointe: den kommunale

serviceramme udgør i 2019 mere end 250 mia. kr.



Socialdemokratiet burde interessere sig mere for, hvordan

vi får mest muligt ud af skattekronerne, i stedet for at fo-

kusere på, om der tilføres 0,X eller 0,Y pct. mere i de en-

kelte år.



Det vil være en langt mere konstruktiv diskussion, hvis

Socialdemokratiet med andre ord kiggede mere på den sto-

re kage på 250 mia. kr. og mindre på det tynde lag glassur,

som tilsættes hvert år.



Den opgave er man nødt til at tage på sig, når man har an-

svaret for halvdelen af det offentlige forbrug. Det gør vi i

regeringen, og det oplever jeg sådan set også, at alle landets

kommuner gør.



Når jeg er på besøg i kommunerne, hører jeg om det me-

get imponerende arbejde, som udføres lokalt for at skabe

en bedre udnyttelse af ressourcerne. Kommunerne arbej-

der hver dag for at levere mere service for de samme pen-

ge til gavn for deres indbyggere.

Side 7 af 9



Det er ofte indsatser, hvor faglighed og en klog ressource-

anvendelse går hånd i hånd. Lad mig blot nævne et par ek-

sempler:



Kommunerne har øget fokus på rehabilitering i æld-

replejen, som hjælper de ældre borgere til at fastholde

evnen til at være herre i eget liv og klare flere ting i

hverdagen.



Kommunerne har på baggrund af reformen af før-

tidspension og fleksjob vendt udviklingen på beskæf-

tigelsesområdet, så færre ender på varig passiv for-

sørgelse, mens flere får tilknytning til arbejdsmarke-

det og dermed adgang til at forsørge sig selv.



Kommunerne har sat fart på inklusionen af elever

med særlige behov i fællesskabet og den almindelige

undervisning i folkeskolen.



Virkeligheden ude i kommunerne er for at sige det mildt

afkoblet fra den boble på Christiansborg, som Socialde-

mokratiet synes at leve i. Socialdemokratiets opfattelse af,

at vi ikke kan få mere service ud af skattekronerne, er sim-

pelthen ude at trit med virkeligheden.

***



Hvis vi nu endelig skal snakke om glassuren, så er der vist

behov for, at Socialdemokratiet får fakta på plads. Lad mig

derfor fortælle hr. Magnus Heunicke og hr. Benny Engel-

brecht, at denne regering løbende har tilført flere ressour-

cer til den kommunale sektor.

Side 8 af 9



Vi har senest med aftalen om kommunernes økonomi for

2019 prioriteret et markant løft til styrket velfærd på 1,7

mia. kr. i forhold til det kommunale udgiftsloft for 2019.



Derudover er regeringen og KL enige om, at der kan mål-

rettes 0,6 mia. kr. til kommunal velfærd, som er frigjort in-

den for rammerne af kommunernes eksisterende økonomi.

Det betyder, at den borgernære kernevelfærd i kommu-

nerne løftes med i alt 2,3 mia. kr. i 2019 i forhold til 2018.



Det er det største løft, som er givet, siden sidst vi var i re-

gering i 2011. Det skaber gode rammer for vores velfærd.



Og det står i skærende kontrast til de år, hvor Socialdemo-

kratiet havde magten. Her blev de aftalte serviceudgifter

sat ned med adskillige milliarder kroner.



Vi har

–

siden folketingsvalget

–

samlet set løftet kommu-

nernes serviceudgifter med mere end 2 mia. kr.



Dels i de årlige økonomiaftaler. Dels har vi hvert år priori-

tereret betydeligt løft til kommunerne som led i finanslovs-

forhandlingerne:



Vi har blandt andet afsat en værdighedsmilliard til en

mere værdig ældrepleje og et klippekort til ca. 1/2

times mere hjælp hver uge til alle ældre på plejehjem.



Med finansloven for 2018 afsatte vi blandt andet 2

mia. kr. til flere varme hænder på vores plejehjem og

i hjemmeplejen frem mod 2021.



Endelig har vi med vores finanslovsforslag for 2019

afsat 750 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022, som

målrettes børn, ældre og sundhed.

Side 9 af 9



Hertil kommer, at regeringen og KL løbende arbejder for,

at vi får mere og bedre velfærd for de ca. 250 mia. kr., der

hvert år bliver brugt på service i kommunerne. Det hand-

ler bl.a. om at frigive ressourcer inden for de eksisterende

rammer.



Dermed har kommunerne fået markant bedre forudsæt-

ninger for at prioritere den borgernære velfærd i form af

bl.a. en værdig ældrepleje og gode dagtilbud.



Det hører man ikke meget til. Hverken når man lytter til

oppositionen eller debatten som helhed. Men faktum er, at

der i dag er flere penge til service i kommunerne end på

det tidspunkt, hvor vi overtog regeringsmagten.

Afslutning



Lad mig runde af, hvor vi startede. Den demografiske ud-

vikling sætter nye krav til den offentlige sektor, som vi skal

tage hånd om.



Det er en opgave, som vi kan og skal løse uden at sætte

ansvarligheden i den offentlige sektor over styr.



Derfor vil jeg gerne appellere til, at spørgerne hæver ambi-

tionerne for prioriteringen af ressourcerne i vores samfund

og nuancerer debatten om den demografiske udvikling.



Det er væsentligt, at vi får kigget på ikke bare, hvor meget

vi bruger, men også, hvad vi bruger pengene til, og hvor-

dan vi bruger pengene.



Tak for ordet.