Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
4. februar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 173 (alm. del.) af 19.
november 2018 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilke krav og regler der skal iagttages hvis f.eks. statens
ATP eller en privat pensionskasse ønsker at blive ejer eller medejer af Radius eldi-
stributionsnettet?
Svar
Ørsted har ved børsmeddelelse d. 14. januar 2019 aflyst den strukturerede salgspro-
ces.
Sektorreguleringen gælder alle elnetvirksomheder uafhængigt af ejerforhold og der
stilles således ikke specifikke krav til pensionskassers eventuelle ejerskab af elnet-
virksomheder.
Der var i rammerne for den nu aflyste salgsproces ikke fastsat specifikke krav eller
regler for pensionskassers deltagelse. Pensionskassers eventuelle deltagelse i salgs-
processen ville således skulle være sket på lige vilkår med øvrige potentielle inve-
storer i salgsprocessen.
Danske pensionskassers eventulle investering i Radius ville skulle være sket inden-
for rammerne af den relevante finansielle regulering af livsforsikringsselskaber og
tværgående pensionskasser, herunder bl.a. Solvens II-direktivets såkaldte
”prudent
person-princip”, som overordnet indebærer, at pensionskasser alene må foretage
investeringer i aktiver, hvis risici de kan forstå og håndtere.
For så vidt angår ATP ville en evt. investering i Radius endvidere skulle have ef-
terlevet reglerne for fondsanbringelse fastsat i Lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension.
Erhvervsministeriet og Beskæftigelsesministeriet er ansvarlig for hhv. lovgrundla-
get for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, og lovgrundlaget
for ATP.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk