Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
4. februar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. nr. 166 (alm. del) af 19.
november 2018 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de juridiske bindinger der er i forhold til at stille krav
til eventuelle købere af Radius og i den forbindelse forholde sig til udtalelserne fra
eksperterne i artiklen ”Staten
har vide rammer for at vælge ny ejer af Ørsteds el-
net”:
ttps://energiwatch.dk/secure/Energinyt/Energiselskaber/article10999677.ece?
Svar
Ørsted har ved børsmeddelelse d. 14. januar 2019 aflyst den strukturerede salgspro-
ces.
Det lægges til grund for besvarelsen, at spørgsmålet angår de EU-retlige bindinger,
som Ørsted er underlagt ifm. salgsprocessen i medfør af den danske stats majori-
tetsejerskab.
Kravene til eventuelle købere af Radius ifm. med en salgsproces skal først og
fremmest fastsættes inden for rammerne af EUF-traktatens bestemmelser om fri
bevægelighed, herunder særligt etableringsfriheden og kapitalens fri bevægelighed.
Stilles der krav til eventuelle købere af Radius i videre omfang end, hvad der alle-
rede følger af sektorreguleringen, vil sådanne krav kunne anses for restriktioner af
købernes ret til fri bevægelighed. Der vil være mulighed for at indføre sådanne
restriktioner, hvis de er begrundede i legitime hensyn, f.eks. hensynet til forsy-
ningssikkerheden, og hvis de er proportionale.
Endvidere skal kravene til eventuelle købere overholde EU-statsstøttereglerne.
Statsstøttereglerne indebærer navnlig, at der ikke kan fastsættes krav til købere,
som indebærer, at køberen eller Radius med statsmidler opnår en økonomisk for-
del, som de ikke ville kunne få på markedsvilkår.
Der kan inden for de ovennævnte EU-retlige rammer som udgangspunkt ikke
stilles krav om, at Radius eller dets fremtidige ejere eksempelvis skal have en be-
stemt selskabsform.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk