Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1994568_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 161 (Alm. del) af 16.
november 2018 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre det demografiske træk for det samlede offentlige forbrug på
sundhedsvæsenet ekskl. udgifter til plejehjem i hvert af årene frem til og med 2025
opgjort i mia. kr. med 1 decimal og i forhold til 2018?
Svar
Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor me-
get ressourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis
befolkningen ændrer sig, og det forudsættes at den reale udgift pr. bruger er fast-
holdt uændret.
Overordnet beregnes væksten i det demografiske træk på det offentlige forbrug
således ved mekanisk at sammenholde den forventede befolkningsudvikling med
senest tilgængelige oplysninger for det samlede offentlige forbrug i nationalregn-
skabet, dog med en korrektion for delvis sund aldring.
Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Det demo-
grafiske træk anvendes primært som et element i en langsigtet holdbarhedsbereg-
ning. Opgørelsen af det demografiske træk er således ikke tiltænkt til beregninger
af fx det konkrete udgiftstræk i de enkelte år, navnlig ikke på særskilte udgiftsom-
råder eller sektorer, og er heller ikke udtryk for udgifter, der skal findes konkret
finansiering til.
Opgørelsen af det demografiske træk tager bl.a. ikke højde for mulige produktivi-
tetsforbedringer i den offentlige sektor, og at der i praksis vil være forskellige
ønsker til politiske prioriteringer ud fra lokale ønsker og behov. Det er et politisk
valg, hvordan der prioriteres mellem tilførsel af flere ressourcer til offentlige for-
brugsudgifter og fx lavere skat. Således kan de historiske udgiftsniveauer, som
ligger til grund for beregningen af det demografiske træk, være udtryk for en poli-
tisk prioritering, god såvel som mindre god styring, lokale behov og ønsker mv.
Desuden tager opgørelsen ikke højde for, at omkostningen ved en ekstra bruger
kan adskille sig fra de gennemsnitlige omkostninger pr. bruger. Eksempelvis vil en
stigning i befolkningen ikke automatisk afstedkomme en proportional stigning i
udgifterne til forsvar, politi, administration mv.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 161: Spm. om det demografiske træk for det samlede offentlige forbrug på sundhedsvæsenet, til finansministeren
Side 2 af 3
Det er vigtigt at holde sig for øje, at der allerede i dag er prioriteret et betydeligt
beløb til offentligt forbrug, herunder på sundhedsområdet. Der er ligeledes et
potentiale for at frigøre midler via afbureaukratisering og effektiviseringer. Det
demografiske træk kan derfor ikke mekanisk tages som udtryk for et behov for
tilsvarende øget offentligt forbrug.
Eksempelvis frigøres effektiviseringsgevinsterne fra de nye sygehusbyggerier fra
2017 og frem,
jf. økonomiaftalerne for 2017, 2018 og 2019 med Danske Regioner,
hvor
det er aftalt med regionerne, at de frigjorte midler anvendes til ny sygehusaktivitet.
Med Aftale om regionernes økonomi for 2017 er gevinsterne opgjort til 266 mio.
kr. årligt i årene 2017-2025,
jf. også besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål 534 af 29.
august 2018.
Samlet tilføres sygehusene ekstra midler år for år. Den aftalte driftsramme for det
regionale sundhedsområde er løftet med ca. 4 mia. kr. i 2019 sammenlignet med
2015. Løftet stammer bl.a. fra prioriteringer i forbindelse med økonomiaftalerne
samt finanslovaftalerne. Hertil kommer midler til regionerne, der er afsat i forbin-
delse med Aftale om finansloven for 2019, men som endnu ikke er udmøntet til
regionerne.
Det offentlige forbrug kan overordnet opdeles i individuelt og kollektivt offentligt
forbrug, hvor det individuelle forbrug dækker over sundhedsvæsenet (medicin,
hospitaler, plejehjem), social beskyttelse (daginstitutioner og hjemmehjælp) samt
fritid og kultur. Størstedelen af disse udgifter kan individualiseres på alder, køn og
herkomstgrupper. Visse udgifter kan dog ikke individualiseres, fx udgifter til fritid
og kultur, der ligesom det kollektive offentlige forbrug fordeles ligeligt blandt alle
borgere.
Det demografiske træk er som udgangspunkt ikke sektorfordelt på kommuner,
regioner og stat. Finansministeriet foretager imidlertid med usikkerhed en grov
fordeling af udgiftsområderne på det individuelle offentlige forbrug:
Kommuner:
Folkeskole, dagpleje, hjemmehjælp, plejehjem og beskæftigelses-
indsats.
Regioner:
Hospitaler, sygesikring og medicin.
Stat:
Undervisning (bl.a. gymnasier og videregående uddannelse, men ekskl.
folkeskole) og kultur, fritid mv.
Det kollektive offentlige forbrug fordeles med 2/3 til staten og 1/3 til kommu-
nerne. Der indregnes således ikke kollektivt offentligt forbrug til den regionale
sektor. Endeligt er øvrige sociale udgifter og øvrige sundhedsudgifter beregnings-
teknisk fordelt mellem sektorerne.
Det bemærkes, at de ovenstående forbehold ved opgørelsen af det demografiske
træk bevirker, at væksten ikke opgøres så detaljeret, som det efterspørges i dette
samt Finansudvalgets spørgsmål 162 og 163 (alm. del). Derfor er væksten i det
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 161: Spm. om det demografiske træk for det samlede offentlige forbrug på sundhedsvæsenet, til finansministeren
1994568_0003.png
Side 3 af 3
demografiske træk for det samlede sundhedsområde samt det samlede regionale
område opgjort i tabel 1, og er efter vanlig praksis afrundet til halve mia. kr.
Tabel 1
Vækst i det demografiske træk på sundhedsvæsenet og i regionerne, målt akkumuleret i forhold til 2018
Mia. kr. (2019-priser)
Vækst i det demografiske træk på det samlede
sundhedsområde
1)
Vækst i det demografiske træk for regionerne
2)
2019
1�½
1
2020
3�½
2�½
2021
5
3�½
2022
7
4�½
2023
9
5�½
2024
10
6�½
2025
12�½
7�½
Anm.: 1) Individuelt offentligt forbrug vedrørende sundhed i kommuner og regioner (medicin, hospitaler, pleje-
hjem), 2) Det demografiske træk er som udgangspunkt ikke sektorfordelt på kommuner, regioner og stat. Fi-
nansministeriet foretager imidlertid med usikkerhed en grov fordeling af udgiftsområderne på det individuel-
le offentlige forbrug (hospitaler, sygesikring og medicin) samt en fordeling af kollektivt offentligt forbrug.
Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb, august 2018 og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen