FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om at redegøre for, hvordan regeringen har opgjort sit løft af sundhedsvæsenet med 5,5 mia. kr. siden 2015, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

8. februar 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150 (Alm. del) af 14.

november 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen har opgjort sit løft af sundheds-

væsenet med 5,5 mia. kr. siden 2015? Opgørelsen bedes udarbejdet for hvert af

årene siden 2015 fordelt på sektorer og henholdsvis driftsudgifter og anlæg samt

indeholde en oversigt over de realiserede sundhedsudgifter i regionerne i hvert af

årene.

Svar

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet svarbidrag fra Sundheds-

og Ældreministeriet, der har oplyst følgende:

”Overordnet

er der tale om en tilgang, hvor der ses på, hvad der under Venstre-

regeringen og siden under VLAK-regeringen er tilført sundhedsområdet siden

valget i 2015. Anlægsudgifter indgår ikke i opgørelsen.

Der er efter finanslovsaftalen for 2019 foretaget en konsolidering af metoden til at

opgøre prioriteringer siden valget i 2015.

Opgørelsen er baseret på en gennemgang af Sundheds- og Ældreministeriets mini-

sterparagraf (§ 16) vedr. finanslovsaftalerne, herunder satspuljeaftalerne, for 2015-

19 samt aftalerne om regionernes økonomi for 2016-19. Initiativer aftalt i tidligere

aftaler indgår ikke i opgørelsen. Dette gælder også initiativer, som har en skæv

profil i opadgående eller nedadgående retning i perioden 2015-19.

I opgørelsen er der taget højde for de omprioriteringer, som efter valget blev fore-

taget af den daværende SR-regerings afsatte midler til sundhed for så vidt angår

Aftale om Finansloven for 2015 for sundhedsområdet og det sundhedspolitiske

udspil ”Jo før – jo bedre”. Der er desuden taget højde

for efterfølgende ompriori-

teringer.

Opgørelsen omfatter som udgangspunkt ikke lovbundne konti og opgaveændrin-

ger, der følger af anden lovgivning end Sundheds- og Ældreministeriets ressort.

Der er skønsmæssigt korrigeret for initiativer, hvor det fremgår, at der er tale om

videreførelser af eksisterende initiativer. Dette er særligt relevant for satspuljeafta-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om at redegøre for, hvordan regeringen har opgjort sit løft af sundhedsvæsenet med 5,5 mia. kr. siden 2015, til finansministeren

Side 2 af 3

ler. Der er korrigeret for omprioriteringsbidrag vedr. administration på det regio-

nale sundhedsområde.

Det bemærkes, at for satspuljeaftalerne i de enkelte år er der for 2018 og 2019

medtaget initiativer, der vedrører sundhedsområdet, mens der for 2016 og 2017 er

medtaget initiativer, der både vedrører sundheds- og ældreområdet jf. det davæ-

rende fælles ministerressort og fælles satspuljeaftaler.

Inden finanslovsaftalen for 2019 og satspuljeaftalen for 2019-22 var der prioriteret

ca. 5,5 mia. kr. til sundhed i 2019 siden valget i 2015,

jf. tabel 1.

Efter finanslovsaf-

talen og satspuljeaftalen er der prioriteret ca. 6,1 mia. kr. til sundhed i 2019 siden

valget i 2015.

Tabel 1

Samlet tilførsel i perioden 2015-2019 siden valget i 2015

Mia. kr., 19-pl

I alt

2016

2,4

2017

3,3

2018

4,6

2019

5,5/6,1*

Anm.: Der er korrigeret for omprioriteringsbidrag vedr. administration på det regionale sundhedsområde. I

opgørelsen er der taget højde for de omprioriteringer, som efter valget blev foretaget af den daværende SR-

regerings afsatte midler til sundhed for så vidt angår Aftale om Finansloven for 2015 for sundhedsområdet

og det sundhedspolitiske udspil ”Jo før – jo bedre”. Der er korrigeret for initiativer som er videreførelser af

eksisterende initiativer. Opgørelsen omfatter som udgangspunkt ikke lovbundne konti og opgaveændringer,

der følger af anden lovgivning end Sundheds- og Ældreministeriets ressort. Der indgår ikke anlægsudgifter i

opgørelsen.* Hhv før og efter FL19.

Kilde: Finanslovsaftaler 2015-19, Finanslovsforslag 2016-19, Økonomiaftaler med Danske Regioner 2016-19

Tabel 2 viser en fordeling af prioriteringen på kommuner, regioner og stat. Det

bemærkes, at det ikke er muligt at fordele opgørelsen fuldt ud. Det skyldes bl.a., at

nogle midler er afsat som puljer, samt at der ikke er taget endeligt stilling til forde-

lingen mellem sektorer.

Tabel 2

Samlet tilførsel i perioden 2015-2019

Mia. kr., 19-pl

Regioner og kommuner

Tilskud til anden virksomhed

Stat

Øvrige

I alt

2016

2,2

0,2

0,0

2,4

2017

2,9

0,2

0,0

3,3

2018

4,1

0,3

0,1

0,0

4,6

2019

5,4

0,3

0,0

6,1

Anm: Der er korrigeret for omprioriteringsbidrag vedr. administration på det regionale sundhedsområde. I

opgørelsen er der taget højde for de omprioriteringer, som efter valget blev foretaget af den daværende SR-

regerings afsatte midler til sundhed for så vidt angår Aftale om Finansloven for 2015 for sundhedsområdet

og det sundhedspolitiske udspil ”Jo før – jo bedre”. Der er korrigeret for initiativer som er videreførelser af

eksisterende initiativer. Opgørelsen omfatter som udgangspunkt ikke lovbundne konti og opgaveændringer,

der følger af anden lovgivning end Sundheds- og Ældreministeriets ressort. Der indgår ikke anlægsudgifter i

opgørelsen

Kilde: Finanslovsaftaler 2015-19, Finanslovsforslag 2016-19, Økonomiaftaler med Danske Regioner 2016-19.

Side 3 af 3

Det bemærkes, at opgørelsen oven for ikke er sammenlignelig med regionernes

budgetterede nettodriftsudgifter på sundhedsområdet. Det skyldes bl.a. at der i

opgørelsen indgår statslige puljer, som udbetales som driftstilskud til regionerne.

Der henvises til besvarelsen af FIU alm. del spørgsmål 410 for udviklingen i de

realiserede regionale driftsudgifter på sundhedsområdet siden 2015.”

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister