FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm. om at redegøre for effekten på BNP og råderummet af at reducere sygefraværet i den offentlige og private sektor med én dag om året, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

29. april 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 149 (Alm. del) af 14.

november 2018

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for effekten på BNP og råderummet af at reducere syge-

fraværet i den offentlige og private sektor med én dag om året, jf. Vækst og Vel-

stand hvor det fremgår, at en sådan reduktion vil øge arbejdsudbuddet med 7.000

personer?

Svar

Vækst og Velstand 2025

fra maj 2017 er virkningen på det effektive arbejdsudbud

som følge af en reduktion i sygefraværet i den offentlige og private sektor skønnet

på baggrund af Danmarks Statistiks data for fraværsoplysninger om lønmodtagere

i ordinær beskæftigelse i virksomheder med over 10 ansatte i 2015.

De seneste oplysninger om sygefravær, som Danmarks Statistik har offentliggjort

om lønmodtagere i ordinær beskæftigelse i virksomheder med over 10 ansatte, er

gældende for 2017. På baggrund af disse oplysninger skønnes det, at en reduktion

i det gennemsnitlige sygefravær i den offentlige og private sektor med én dag om

året vil øge arbejdsudbuddet med ca. 7.900 fuldtidspersoner

Endvidere skønnes det, at en reduktion i det gennemsnitlige sygefravær i den of-

fentlige og private sektor med én dag om året vil forbedre de offentlige finanser

med ca. 1,5 mia. kr. som følge af øget skat og tilbageløb og færre udgifter i syge-

dagpengesystemet.

Endelig vurderes det, at en reduktion i det gennemsnitlige sygefravær med én dag

vil løfte velstanden i samfundet målt ved BNP i den private sektor med ca. 5,5

mia. kr.,

jf. tabel 1.

Derudover vil der blive præsteret flere arbejdstimer i den of-

fentlige sektor, hvilket muliggør øget kvalitet af den offentlige service (ved uæn-

dret offentligt forbrug og lønsum opgjort ved Danmarks Statistiks inputmetode).

Det skal bemærkes, at ovenstående illustrative beregning viser et potentiale, og at

der i vurderingen fx ikke er taget højde for tiltag, der skal reducere sygefraværet.

Det kan fx være tiltag, der giver offentlige og private arbejdsgivere mere viden og

Hvis sygefraværet reduceres også i virksomheder med færre end 10 ansatte, vil udvidelsen af det effektive arbejdsudbud

være større.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm. om at redegøre for effekten på BNP og råderummet af at reducere sygefraværet i den offentlige og private sektor med én dag om året, til finansministeren

Side 2 af 2

overblik over sygefravær på arbejdspladserne og skaber grundlag for tiltag, der kan

medvirke til reduktion af sygefraværet.

Tabel 1

Skøn for virkning på arbejdsudbud, offentlige finanser og BNP som følge af én dags mindre sygefravær i

den offentlige og private sektor

Arbejdsudbud (fuldtidspersoner)

Offentlige finanser (mia. kr., 2018-niveau)

BNP-virkning (mia. kr., 2018-niveau)

7.900

1,5

5,5

Anm.: I beregningerne er det lagt til grund, at det offentlige forbrug ved mindre sygefravær er uændret målt ved

inputmetoden. Endvidere er det lagt til grund, at de fleste offentlige og private ansatte modtager løn under

sygdom, mens andre modtager sygedagpenge. Forudsætningerne indebærer bl.a., at de præsterede

arbejdstimer stiger både i den offentlige og private sektor.

Samtidigt er der i beregningerne taget højde for mindre sygedagpengerefusion til private arbejdsgivere ved et

fald i sygefraværet. Som følge af forudsætningen om uændret offentlig forbrug er der ikke medregnet en po-

sitiv virkning på de offentlige finanser ved mindre refusion til offentlige arbejdsgivere.

Den skønnede virkning på BNP skal ses i lyset af, at en reduktion i sygefraværet med én dag øger

arbejdsudbuddet i den private sektor med ca. 6.000 fuldtidspersoner.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister