Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 143 (Alm. del) af 13.
november 2018 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Spørgsmål
Det fremgår af svaret på FIU alm del - spørgsmål 58, at der er sket en "normalise-
ring" af niveauet for det offentlige forbrug siden 2010. Hvis der lægges samme
opfattelse af det
”normale” offentlige forbrug som andel af den samlede
økonomi
til grund, er det offentlige forbrug eksklusiv sundhedsudgifter så over eller under
det normale niveau?
Svar
Det offentlige forbrug som andel af strukturelt BNP toppede i 2010 efter nogle år
med ekstraordinært store stigninger, herunder særligt i 2008 og 2009. Efterfølgen-
de er der sket en gradvis tilpasning ned mod et niveau, der ligger nærmere det
gennemsnitlige niveau set over en længere periode. I 2017 udgjorde det offentlige
forbrug således ca. 24¾ pct. af strukturelt BNP, mens gennemsnittet for perioden
1990-2007 er ca. 24¼ pct.,
jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 142 af 13. november
2018.
Ud fra nationalregnskabets funktionelle fordeling af de offentlige udgifter
(COFOG) er det muligt at opgøre det offentlige forbrug ekskl. sundhedsvæsenet
for perioden 1995-2017. Det offentlige forbrug ekskl. COFOG-gruppe 7. Sund-
hedsvæsen udgjorde ca. 17¼ pct. af strukturelt BNP i 2017, mens den tilsvarende
andel for 1995-2017 er ca. 18 pct. af strukturelt BNP. Det afspejler, at sundheds-
området er blevet prioriteret højt i løbet af perioden. De offentlige forbrugsudgif-
ter på sundhedsområdet er således vokset med mere end 48 mia. kr. (2019-priser)
alene fra 2001 til 2017, svarende til en realvækst på næsten 40 pct.
1
Det overstiger
langt forbrugsvæksten i nationalregnskabets øvrige COFOG-grupper.
Det er det samlede offentlige forbrug
–
inklusive sundhed
–
der afgør, hvor stor
en del af samfundets ressourcer, der prioriteres til offentlige ydelser, som kræver
finansiering via skatterne. Der er både udgiftsområder, der over tid har fyldt en
mindre del af udgifterne og områder, der har fyldt en større del. Det forekommer
ikke meningsfuldt at undtage ét bestemt område fra en samlet vurdering af stør-
1
Nationalregnskabet indeholder ikke forskellige deflatorer for det offentlige forbrug på forskellige områder, og fastprisbe-
regningen er således foretaget pba. deflatoren for det samlede offentlige forbrug.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk