FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om den årlige vækst i det offentlige forbrug frem mod 2025, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

21. december 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 141 (Alm. del) af 12.

november 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvad den årlige vækst i det offentlige forbrug ville være i

hvert år frem mod 2025, hvis hele det økonomiske råderum og skønnet for sats-

puljebeløbet, jf. svar på FIU alm. del-spørgsmål 625 (2017-18), anvendes på of-

fentligt forbrug? Svaret bedes oplyst i mia. kr. og i pct., ligesom den gennemsnitli-

ge vækst i den samlede periode også bedes oplyst i både pct. og mia. kr.

Svar

Det finanspolitiske råderum er senest opdateret i forbindelse med

Opdateret 2025-

forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022

(august 2018). I fremskrivningen fra august

skønnes det finanspolitiske råderum til ca. 23�½ mia. kr. frem mod 2025 (målt i

forhold til udgiftsniveauet i 2019), når der tages højde for, at råderummet for 2019

er udmøntet med finansloven for 2019.

Udmøntningen af satspuljen skete - efter hidtidig praksis - i forbindelse med det

finansår som sats- og udmøntningsprocenten (procent til puljebeløb) er knyttet til.

I de mellemfristede fremskrivninger har det for de år, hvor der ikke er taget kon-

kret stilling til anvendelsen af satspuljen, beregningsteknisk været antaget, at over-

førselsudgifterne indekseres med lønudviklingen, dvs. det eventuelle satspuljebe-

løb er beregningsteknisk antaget udmøntet til indkomstoverførsler. I det opdate-

rede 2025-forløb fra august 2018 blev satsreguleringsprocenten således bereg-

ningsteknisk forudsat at følge lønudviklingen fra 2020 og frem. Derudover ind-

regnes virkningen af den konkret aftalte afdæmpede regulering i perioden 2016-

2023,

jf. Aftale om skattereform 2012.

Med de gældende antagelser om lønudviklingen ville udmøntningsprocenten til

satspuljen beregningsteknisk være 0,3 pct. om året i perioden 2020-2025. En ud-

møntningsprocent på 0,3 svarer til en nytilførsel af midler til satspuljen (puljebe-

løbet) på i omegnen af ¾ mia. kr. (2019-niveau). Skønnet for lønudviklingen og

udmøntningsprocenten er behæftet med usikkerhed, der er stigende ud i årene.

Satspuljens endelige størrelse i de enkelte finansår vil foruden nytilførslen også

afhænge af frigjorte og uforbrugte midler fra tidligere år,

jf. svar på Finansudvalgets

spørgsmål nr. 625 af 17. september 2018.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om den årlige vækst i det offentlige forbrug frem mod 2025, til finansministeren

Side 2 af 3

Under hidtidig praksis ville satspuljemidlerne i den årlige mellemfristede august-

fremskrivning, der udarbejdes i forbindelse med finanslovforslaget for et givet

finansår, blive flyttet beregningsteknisk fuldt ud fra indkomstoverførslerne til det

offentlige forbrug. Den endelige virkning på det offentlige forbrug ville som

nævnt afhænge af den konkrete udmøntning af satspuljemidlerne.

Hvis det rent illustrativt forudsættes, at denne flytning af satspuljemidlerne (i en

situation, hvor satspuljeforliget ikke var opsagt) skete hele vejen frem til 2025 og

skete fuldt til offentligt forbrug ville det øge den højest mulige offentlige for-

brugsvækst. I en sådan illustrativ beregning frem mod 2025 vil den højest mulige

offentlige forbrugsvækst imidlertid også blive påvirket af, at der er tilbageløb og

adfærdsvirkninger af ændringer i de offentlige indkomstoverførsler.

En umiddelbar overførsel fra de offentlige overførsler til en illustrativ satspulje på

i størrelsesordenen ¾ mia. kr. årligt i 2020-2025 vil svare til 4�½ mia. kr. frem mod

2025. Tilbageløbet af de lavere offentlige overførsler på den offentlige saldo vil

skønsmæssigt svare til ca. -2¼ mia. kr. En nedjustering af de offentlige overførsler

som følge af, at midlerne illustrativt forudsættes overført til en satspulje og under

forudsætning af fuld udmøntning af en sådan pulje til offentligt forbrug vil som

udgangspunkt

–

i fravær af sammensætningseffekter i løndannelsen

–

indebære, at

kompensationsgraden for overførselsmodtagere alt andet lige reduceres, hvilket vil

give en isoleret styrkelse af den strukturelle saldo via et øget arbejdsudbud. Denne

effekt skønnes med usikkerhed at udgøre ca. �½ mia. kr. i 2025.

I en sådan illustrativ beregning ville den højest mulige offentlige forbrugsvækst

frem mod 2025 således netto være øget med ca. 2¾ mia. kr. svarende til en øget

gennemsnitlig realvækst i 2020-2025 på ca. �½ mia. kr. eller ca. 0,1 pct. årligt,

jf.

tabel 1.

Beregningerne er behæftet med usikkerhed og af illustrativ karakter. I lyset

af ovenstående forbehold og den deraf følgende usikkerhed indeholder tabel 1

den beregnede virkning over hele perioden og tilsvarende den gennemsnitlige

virkning over hele perioden.

Tabel 1

Isoleret virkning på den højest mulige offentlige forbrugsvækst af den illustrative beregning

2025

Mia. kr.

Isoleret virkning ved overflytning af illustrativ satspulje på ¾ mia. kr. årligt i 2020 til 2025 fra

offentlige indkomstoverførsler til offentligt forbrug

Virkning af tilbageløbsforskel mellem indkomstoverførsler og offentligt forbrug

Virkning af øget arbejdsudbud som følge af svækket kompensationsgrad for indkomstoverførs-

ler

Samlet illustrativ virkning på højest muligt offentlig forbrugsvækst

4�½

- 2¼

�½

2¾

Gennemsnitlig virkning på højest mulig offentlig forbrugsvækst i 2020-2025

Mia. kr. (2019-priser)

�½

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om den årlige vækst i det offentlige forbrug frem mod 2025, til finansministeren

Side 3 af 3

Pct.

0,1

Anm.: Den isolerede virkning på den højest mulige offentlige forbrugsvækst er beregnet ud fra en beregningsteknisk

forudsætning om en nytilførsel til satspuljen på ¾ mia. kr. årligt i 2020-2025 fra offentlige

indkomstoverførsler til offentligt forbrug samt en tilbageløbsforskel herved på illustrativt 50 pct. Det er med

usikkerhed lagt til grund for beregningen, at de lavere kompensationsgrader for de offentlige overførsler, der

følger af en udmøntning af satspuljen til fuldt ud offentligt forbrug indebærer et styrket arbejdsudbud på 300

personer årligt svarende til samlet set ca.�½ mia. kr. frem mod 2025.

Kilde:

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022,

august 2018 og egne beregninger.

Der er med

Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing

for overførselsmodtagere

af 30. november 2018 vedtaget ny regulering for langt hoved-

parterne af indkomstoverførslerne. Fremover vil fx folkepensionen således blive

reguleret fuldt med lønudviklingen, fremfor med satsreguleringsprocenten.

Aftalen indebærer endvidere, at der indføres en obligatorisk opsparing for hoved-

parten af de indkomsterstattende indkomstoverførsler, som i dag indgår i grundla-

get for fradraget til satspuljen. De midler, der i dag i kraft af satsreguleringen over-

føres til satspuljen, skal fra 2020 og frem mod 2030 gå til overførselsmodtagerenes

egen pensionsopsparing

. Nytilførsler til satspuljen ophører således fra 2020.

I den mellemfristede fremskrivning fra august 2018 er det som nævnt beregnings-

teknisk forudsat, at overførslerne fra 2020 og frem reguleres på linje med lønud-

viklingen (svarende til at satspuljen udmøntes til overførsler). Opsigelsen af sats-

puljeforliget, hvorefter folkepensionen reguleres på linje med lønudviklingen og

tilsvarende for de øvrige overførselsindkomster, der omfattes af obligatorisk op-

sparing (inkl. pensionsbidraget, som finansieres af staten), påvirker således ikke i

sig selv råderummet i fremskrivningen

–

målt ved den højest mulige offentlige

forbrugsvækst inden for målet om strukturel balance i 2025.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

Med den gældende fremskrivning af lønudviklingen vil udmøntningsprocenten svare til 0,3 pct. om året. Den årlige

stigning i det statslige bidrag til den obligatoriske pensionsordning svarer ligeledes til 0,3 procent-point om året. Under de

hidtidige regler vil udmøntningsprocenten til satspuljemidler dog kunne blive mindre end 0,3 pct., hvis lønstigningen er

under 2,3 pct. i et år.