Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1. april 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 139 (Alm. del) af 12.
november 2018 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre effekten på de offentlige finanser efter tilbageløb og adfærd
i alle årene 2019-2025 af at fjerne indkomstaftrapningen (som følge af arbejdsind-
komst) af pensionstillæg, grundbeløb og ældrecheck?
Svar
Med
Aftale om Finansloven for 2019
blev fradraget for folkepensionisters arbejdsind-
komst hævet fra 60.000 til 100.000 kr. Efter gældende regler indgår folkepensioni-
sters arbejdsindkomst (efter AM-bidrag) efter dette fradrag fuldt ud i beregnings-
grundlaget for pensionstillægget og den supplerende pensionsydelse (ældrecheck).
Hvis pensionistens samlede supplerende indkomst efter fradraget på 100.000 kr.
for en enlig overstiger 35.900 kr. eller 87.800 kr. aftrappes hhv. ældrecheck og
pensionstillæg.
Personer over 64 år, der arbejder mindst 750 timer om året, har dog mulighed for
at undgå aftrapning af folkepensionen (grundbeløb, pensionstillæg og ældrecheck)
som følge af arbejdsindkomst ved at vælge opsat pension. Med opsat pension ud-
skydes udbetalingen af folkepensionen mod, at der gives et (procentvis) ventetil-
læg til folkepensionen, når udbetalingen påbegyndes. Der modtages således en hø-
jere ydelse i en kortere periode.
Hvis indkomstaftrapning som følge af arbejdsindkomst for pensionister fjernes,
vil det bevirke at grundlaget for opsat pension bortfalder.
En afskaffelse af aftrapningen af folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og
ældrecheck som følge af arbejdsindkomst skønnes at medføre umiddelbare mer-
udgifter på 950 mio. kr. i 2019, som giver merudgifter efter tilbageløb og adfærd
på 500 mio. kr. i 2019. Merudgifterne er opgjort ekskl. effekten af personer, der i
dag ikke har ansøgt om folkepension, men ved afskaffelse af aftrapning med ar-
bejdsindkomst vil være berettiget til folkepension. Det kan fordoble merudgiften.
Virkningen på saldoen over tid skal ses i lyset af, at folkepensionsalderen forhøjes
med 2 år frem mod 2022. Forhøjelsen af folkepensionsalderen bidrager til at be-
grænse virkningen, idet der i disse år kommer færre nye folkepensionister. I 2025
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om ministeren vil opgøre effekten på de offentlige finanser efter tilbageløb, til finansministeren
2038568_0002.png
skønnes de offentlige finanser at svækkes med 510 mio. kr. efter tilbageløb og ad-
færd ekskl. merudgifter ved ændret tilslutning til opsat pension samt flere beretti-
get til folkepension,
jf. tabel 1.
Det bemærkes, at beregningerne af den umiddelbare provenuvirkning alene er ba-
seret på virkningen for personer, der er registreret som folke- eller førtidspensio-
nister. Der er således ikke medregnet en eventuel merudgift til personer, der ikke
er registreret som folkepensionister. Det antages, at dette hovedsageligt omfatter
personer, der har valgt opsat pension. Hvis de omkring 22.500 personer over 65
år, som ikke er registreret som folkepensionister, vælger at overgå til folkepension,
vil det indebære en offentlig merudgift til folkepension på ca. 1,4 mia. kr. efter
skat og tilbageløb, hvis aftrapningen med arbejdsindkomst afskaffes fuldt ud.
Denne merudgift er ikke medregnet i tabel 1.
Langt hovedparten af de 22.500 vurderes at have udskudt overgangen til folke-
pension med henblik på opsat pension. Den umiddelbare merudgift til personer,
som vælger at få folkepensionen udbetalt samtidig med arbejdsindkomsten ved
forslaget frem for opsat pension, modsvares delvist af lavere udgifter til opsat
pension på lidt længere sigt. Merudgiften er således udtryk for en hel eller delvis
fremrykning af udgifterne til social pension.
Det bemærkes yderligere,
at pensionstillægget til førtidspensionister på ”gammel”
ordning (førtidspension tilkendt før 2003) beregnes efter samme regler som for
folkepensionister. Ændringer i aftrapning af arbejdsindkomst er derfor beregnet,
så det også påvirker denne gruppe. Der gælder separate regler for førtidspensioni-
ster på ny ordning, og disse bliver derfor ikke påvirket af ændringen.
Tabel 1
Virkning på de offentlige finanser af afskaffelse af aftrapning af grundbeløb, pensionstillæg og ældrecheck
med pensionisters arbejdsindkomst - ekskl. fremrykning af udgifterne til social pension ved ændret tilslut-
ning til opsat pension på ca. 1,4 mia. kr. efter skat og tilbageløb i 2019
Mio. kr. (2019-niveau)
Umiddelbar saldovirkning
Tilbageløb
Adfærd
Saldovirkning efter tilbageløb og adfærd
2019
-950
230
210
-500
2020
-870
210
200
-460
2021
-800
200
180
-420
2022
-760
190
170
-400
2023
-930
230
240
-460
2024
-990
240
270
-480
2025
-1.050
260
280
-510
Anm.: Afrundingen betyder, at de enkelte delelementer ikke nødvendigvis summer til den samlede virkning. Der er
i beregningerne af saldovirkningen af at afskaffe aftrapningen af folkepensionen med arbejdsindkomst ikke
ændret i fastsættelsen af den personlige tillægsprocent, og der er derfor ikke ændret på øvrige ydelser, herun-
der varmetillæg og helbredstillæg, som også fastsættes på baggrund heraf.
Kilde: Egne beregninger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister