Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 610 (Alm. del) af 20.
september 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Hvilke konsekvenser vil det have for den strukturelle saldo og råderummet frem
mod 2025 hvis man antager, at arbejdsudbudselasticiteten af skattesænkninger er
halvt så store som Finansministeriet antager (0,05), og virkningen af de seneste 15
års skattereformer dermed har haft en halvt så stor effekt på arbejdsudbuddet og
beskæftigelsen?
Svar
Udgangspunktet for Finansministeriets regneprincipper er, at konsekvensvurde-
ringer af politiske tiltag skal være så retvisende som muligt, og at indregning af
adfærdsvirkninger tager afsæt i empiriske erfaringer. Det gør sig også gældende i
forhold til vurderingen af arbejdsudbudsvirkninger af skatteændringer.
1
En afvigelse fra dette princip
–
fx indregning af den halve effekt på arbejdsud-
buddet, som anført i spørgsmålet
–
vil betyde, at mindreprovenuet (efter tilbage-
løb og adfærd) ved skattenedsættelser vil blive overvurderet. Tilsvarende vil mer-
provenuet (efter tilbageløb og adfærd) blive overvurderet ved skattestigninger. En
sådan praksis vil dermed indebære en bias i vurderingen af skatteændringer.
Der er de seneste 15 år gennemført 4 skattereformer
2
. Reformerne skønnes samlet
set at styrke arbejdsudbuddet med godt 50.000 fuldtidspersoner,
jf. tabel 1.
Refor-
mernes arbejdsudbudseffekter omfatter både time- og deltagelseseffekter.
De første tre skattereformer er stort set fuldt implementerede og deres virkninger,
herunder arbejdsudbudsvirkninger, er indeholdt i de historiske niveauer for dansk
økonomi, som fremskrivningerne tager udgangspunkt i. Der er derfor ikke antaget
yderligere arbejdsudbudsvirkninger herfra i opgørelsen af råderummet frem mod
2025.
1
I Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 379 (Alm. del) af 28. juni 2016 og Svar på Finansudvalget spørgsmål nr. 471
(Alm. del) af 1. september 2016 er der nærmere redegjort for den anvendte arbejdsudbudselasticitet ved vurderingen af
marginalskatteændringer.
2
Udover de 4 skattereformer i perioden er der også aftalt en række øvrige skatte- og afgiftsændringer i forbindelse med
andre politiske aftaler, fx finanslovsaftaler, Genopretningsaftalen 2010, Energiaftalen 2012, Aftale om Vækstplan DK 2013,
Aftale om en vækstpakke 2014 og PSO-aftalen 2016. Endvidere skal det bemærkes, at nominalprincippet i skattestoppet
har påvirket skatte- og afgiftsprovenuet i perioden. Nogle af disse har indebåret skattesænkninger, andre skattestigninger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk