Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1985332_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. november 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 56 (Alm. del) af 11.
oktober 2018 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor meget det vil reducere råderummet i hvert enkelt år
frem mod 2025, hvis den strukturelle arbejdsstyrke reduceres én til én med effek-
ten af de adfærdseffekter, som er indregnet i den mellemfristede fremskrivning fra
2012-skattereformen?
Svar
Skattereform 2012
vurderes samlet set at øge det strukturelle arbejdsudbud med ca.
15.800 fuldtidspersoner,
jf. tabel 1.
Det øgede arbejdsudbud kan primært tilskrives
forhøjelsen af topskattegrænsen og beskæftigelsesfradraget samt den afdæmpede
regulering af visse indkomstoverførsler,
jf. Aftale om skattereform
(maj 2012).
Det øgede arbejdsudbud skønnes samlet set at medføre et merprovenu på ca. 4
mia. kr. (2019-niveau) i 2025, hvor arbejdsudbudsvirkningen er fuldt indfaset.
Hvis den strukturelle beskæftigelse reduceres én til én med adfærdsvirkningen af
skattereformen, vil den strukturelle saldo isoleret set blive forværret svarende til
provenuvirkningen af adfærdseffekterne i det enkelte år.
Tabel 1
Adfærdseffekter af
Skattereform 2012
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
1.000 fuldtidspersoner
Arbejdsudbudsvirkning
2
3¾
6
6¼
6¾
7¾
9¼
10¾
12¼
13¾
14¾
15�½
15¾
Mia. kr., 2019-niveau
Provenuvirkning af
adfærdseffekter
�½
1
1�½
1�½
1¾
2
2�½
2¾
3¼
3�½
3¾
4
4
Anm.: Beskæftigelsen er opgjort i fuldtidspersoner.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det bemærkes, at de mellemfristede fremskrivninger af dansk økonomi tager ud-
gangspunkt i historiske data. Herefter indregnes virkningerne af gennemførte re-
former i de år, som der skønnes over i forbindelse med konjunkturvurderinger og
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan en fordobling af det middelrette skøn for arbejdsudbudseffekten kan have en positiv effekt på den strukturelle saldo, til finansministeren
1985332_0002.png
Side 2 af 3
mellemfristede fremskrivninger. På nuværende tidspunkt er 2017 det seneste hi-
storiske år, og der indregnes derfor adfærdseffekter fra reformer fra 2018 og frem
i konjunktur- og mellemfristede fremskrivninger af dansk økonomi. Der indregnes
kun adfærdsvirkninger fra reformer, som påvirker den strukturelle arbejdsstyrke
relativt til det seneste historiske år.
Arbejdsudbudsvirkningen på 6.750 fuldtidspersoner i 2017 er dermed afspejlet i
det historiske datagrundlag, som Finansministeriets fremskrivninger tager ud-
gangspunkt i. Den resterende andel af arbejdsudbudsvirkningen fra
Skattereform
2012
udgør ca. 9.000 fuldtidspersoner, som forudsættes gradvist indfaset i 2018-
2025.
Det finanspolitiske råderum er aktuelt opgjort i forhold til udgiftsniveauet i 2018.
Adfærdseffekternes virkning på det aktuelle råderum i de enkelte år svarer derfor
til provenuvirkningen af adfærdsvirkningen målt i forhold til niveauet i 2018. Sam-
let set vurderes adfærdsvirkningen fra
Skattereform 2012
således isoleret set at bi-
drage positivt til råderummet svarende til ca. �½ mia. kr. i 2019 voksende til ca. 2
mia. kr. i 2025,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Isoleret virkning på råderum af adfærdsvirkninger fra
Skattereform 2012
2018
Mia. kr., 2019-niveau
Isoleret virkning på råderum
-
�½
¾
1¼
1�½
1¾
2
2
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Anm.: Det finanspolitiske råderum er målt som den beregningsteknisk mulige vækst i det offentlige forbrug (ekskl.
afskrivninger) inden for de finanspolitiske mål. I
Opdateret 2025-forløb, august 2018
svarer det finanspolitiske
råderum til ca. 27�½ mia. kr. i 2025 målt ift. udgiftsniveauet i 2018. Beregningen behæftet med usikkerhed,
der er stigende ud i tid.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Hvis det til illustration forudsættes, at arbejdsudbudseffekten af
Skattereform 2012
er halvt så stor som skønnet, vil det svare til en svækkelse af den strukturelle saldo
med ca. 1 mia. kr. i 2025 i forhold til det forudsatte i den seneste mellemfristede
fremskrivning,
jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 610 (Alm. del) af 20. september
2017.
Tilsvarende vil det styrke den strukturelle saldo med ca. 1 mia. kr. i 2025,
hvis adfærdseffektsvirkningerne er halvanden gang så stor som forudsat.
Udgangspunktet for Finansministeriets regneprincipper er, at konsekvensvurde-
ringer af politiske tiltag skal være så retvisende som muligt, og at indregning af
adfærdsvirkninger tager afsæt i empiriske erfaringer. Det gør sig også gældende i
forhold til vurderingen af arbejdsudbudsvirkninger af skatteændringer, hvor de
mellemfristede fremskrivninger afspejler middelrette skøn for adfærdsvirkninger-
ne. Finansministeriets samlede skøn for den strukturelle beskæftigelse bliver lø-
bende opdateret i takt med, at nye oplysninger fra historiske år bliver tilgængelige.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan en fordobling af det middelrette skøn for arbejdsudbudseffekten kan have en positiv effekt på den strukturelle saldo, til finansministeren
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister