Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2004128_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. januar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 135 (Alm. del) af 12.
november 2018 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den skønnede provenuvirkning på de offentlige finanser ved
en stigning i antallet af betalende a-kasse medlemmer på 100.000 personer? Vil
ministeren desuden oplyse, hvilke forudsætninger om medlemsantallet, der lægges
til grund for de mellem- og langfristede fremskrivninger af provenuet fra med-
lemsbidrag via a-kassekontingenter? Vil ministeren i tillæg til dette oplyse, hvilke
forudsætninger der er lagt til grund for fremskrivningen af forsikringsgraden for-
delt på aldersgrupper og uddannelsesniveauer?
Svar
Når en person melder sig ind i en a-kasse indbetales et medlemsbidrag bestående
af et obligatorisk bidrag til staten, et ATP-bidrag og et bidrag til a-kassernes admi-
nistration samt et frivilligt efterlønsbidrag.
Hvis det antages, at 100.000 flere personer melder sig ind i en a-kasse vil det
umiddelbart indebære en forhøjelse af medlemmernes indbetaling af det obligato-
riske medlemsbidrag til staten. Stigningen i indbetaling af det obligatoriske med-
lemsbidrag skønnes at medføre en forbedring af de offentlige finanser med ca.
235 mio. kr. årligt efter skat og tilbageløb af afgifter.
Det må samtidig antages, at et højere antal a-kasseforsikrede vil give anledning til
en større anvendelse af dagpenge. Det forudsættes, at alle a-kassemedlemmerne
optjener ret til dagpenge. Hvis de 100.000 nye a-kassemedlemmer i gennemsnit er
ledige i samme omfang som resten af arbejdsstyrken, svarer det til, at knap 4.000
ekstra personer vil modtage dagpenge. Beregningsteknisk er det forudsat, at 80
pct. af disse alternativt ville have modtaget kontanthjælp og 20 pct. ville være selv-
forsørgede (fx forsørget af ægtefælle, mv.), indebærer den øgede brug af dagpen-
gesystemet offentlige nettomerudgifter på ca. 150 mio. kr. årlig efter skat og tilba-
geløb.
Der er i beregningen ikke taget højde for en øget brug af retten til barselsdags- og
sygedagpenge.
Ovenstående antagelser indebærer derved, at der ved en hypotetisk stigning på
100.000 dagpengeforsikrede vil være en nettomerindtægt for staten på ca. 85 mio.
kr. årligt,
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om den skønnede provenuvirkning på de offentlige finanser ved en stigning i antallet af betalende a-kasse medlemmer på 100.000 personer, til finansministeren
2004128_0002.png
Side 2 af 2
Det bemærkes, at den samlede nettomerindtægt for staten i høj grad afhænger af
de beregningstekniske forudsætninger af ledigheden for de 100.000 nye a-kasse
medlemmer. Nettomerindtægten for staten vil fx være lavere, hvis det forudsættes
at en del af de 4.000 ledige kommer fra beskæftigelse i stedet for kontanthjælp.
Tabel 1
Indtægter ved at 100.000 flere melder sig ind i en a-kasse
Mio.kr
Indtægter af det obligatoriske medlemsbidrag efter skat
og tilbageløb
Udgifter til dagpenge fratrukket udgifter til kontanthjælp
efter skat og tilbageløb
I alt efter skat og tilbageløb
235
150
85
Anm.: Det er forudsat, at en fuldtidsperson på kontanthjælp i gennemsnit koster ca. 160.000 kr., mens en
fuldtidsperson på dagpenge i gennemsnit koster ca. 210.000 kr. (2019-pl)
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
De mellem- og langfristede fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og antallet
af personer på øvrige indkomstoverførsler er baseret på DREAM’s seneste be-
folkningsprognose og befolkningens aldersfordelte arbejdsmarkedstilknytning.
I den mellemfristede fremskrivning indregnes et positivt beskæftigelsesbidrag som
følge af det forventede stigende uddannelsesniveau i befolkningen. Dette påvirker
fordelingen mellem beskæftigede og ledige, mens forsikringsgraden ikke påvirkes
direkte. Derved fastholdes den nuværende fordeling af forsikrede og ikke-
forsikrede på tværs af alders- og uddannelsesgrupper over tid.
De mellem- og langfristede fremskrivninger af provenuet fra de samlede med-
lemsbidrag til arbejdsløshedsforsikring er bestemt ud fra udviklingen i arbejdsstyr-
ken og indbetalingerne relativt til den samlede arbejdsstyrke i det seneste histori-
ske år, som på nuværende tidspunkt er 2017.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister