Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. november 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 133 (Alm. del) af 12.
november 2018 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan den stigende brug af private lønsikringer i
praksis smitter af på lønmodtagernes nettokompensationsgrad, og hvordan det
påvirker Finansministeriets skøn over den strukturelle beskæftigelse nu og frem-
adrettet? I forlængelse heraf ønskes det bedst mulige skøn over beskæftigelsesef-
fekten af udviklingen.
Svar
Private lønsikringer er supplerende forsikringer til den offentlige arbejdsløsheds-
forsikring. Forsikringerne giver et tillæg oveni den offentlige arbejdsløshedskom-
pensation. Derfor øges den gennemsnitlige nettokompensationsgrad i befolknin-
gen, når brugen af private lønsikringer øges.
I 2017 indbetalte ca. hver ottende dagpengeforsikret til en tillægsforsikring. I
samme periode udgjorde andelen af personer, der fik udbetalt erstatning kun ca.
1,9 pct. af det samlede antal dagpengemodtagere
1
.
Det vurderes, at en højere nettokompensationsgrad kan have en negativ virkning
på arbejdsudbuddet gennem to kanaler. En større tilgang til arbejdsløshed og læn-
gere arbejdsløshedsperioder,
jf. Andersen, Svarer og Vejlin (2015).
Finansministeriet indregner dog ikke virkninger på den strukturelle beskæftigelse
som følge et øget antal private arbejdsløshedsforsikringer, da der ikke foreligger
entydig empirisk evidens for omfanget af virkningen,
jf. Dagpengekommissionen
2015
2
.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
1
2
Skatteministeriet, Jobindsats og Danmarks Statistik
Dagpengekommission (2015): Privat forsikring, supplerende ydelser og fratrædelsesgodtgørelser.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk