FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om anvendelsen af den såkaldte tilgangseffekt, som angiveligt forårsager 90 pct. af adfærdsvirkningen ved en forhøjelse af dagpengesatsen, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2017-18

FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 313

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

25. juni 2018

J.nr. 2018-3026

Finansudvalget har i brev af 2. maj 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 313 (alm.

del), som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 313:

'Vil ministeren redegøre for konsekvenserne (herunder beskæftigelseskonsekven-

serne og provenuvirkningen) af at forhøje dagpengesatsen med 25 pct. de første to

måneder for folk, der har været på arbejdsmarkedet i fire ud af de seneste fem år?'

Svar:

Vurderingen af de strukturelle virkninger på beskæftigelsen og de offentlige finan-

ser som følge af en højere dagpengesats foretages på bagrund af beregningsmeto-

der, som blev anvendt i forbindelse med Dagpengekommissionens arbejde. Bereg-

ningsmetoderne er nærmere beskrevet i

Dagpengemodellen

–

En Teknisk Analyse-

rapport.

De anvendte adfærdseffekter i modellen er bl.a. estimeret på baggrund af

oplysninger om dagpengemodtageres udsigt til en ydelsesændring efter opbrug af

retten til dagpenge. Endvidere er der i modellen på baggrund af empiriske studier

ligeledes lagt til grund, at en gruppe beskæftigede overgår til dagpenge som følge

af højere dagpengesats.

Resultaterne fra dagpengemodellen peger på, at ydelsesstigningen strukturelt vil

omfatte ca. 6.600 fuldtidspersoner. Det indebærer en årlig direkte offentlig merud-

gift på ca. 320 mio. kr. før skat og tilbageløb

–

svarende til en merudgift på ca. 150

mio. kr. efter skat og tilbageløb,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Strukturelle effekter af en forhøjelse af den højeste dagpengesats med 25 pct. i første to

måneder i dagpengeperioden for personer, der har haft mindre end tolv måneders ledighed i

fem år forud for en ny dagpengeperiode

Mio. kr. (2018-pl), efter skat og tilbageløb

Direkte virkning

Adfærdsvirkning

I alt

150

700

850

Anm.: Ca. 90 pct. af adfærdsvirkningen skyldes øget tilgang til systemet. Adfærdsvirkningen er derfor primært drevet af

tilgangseffekter.

Kilde: Dagpengemodellen og lovmodellens datagrundlag samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.

Det vurderes, at en forhøjelse af dagpengesatsen vil medføre lavere afgang fra dag-

penge i starten af dagpengeperioden for ledige med stærk beskæftigelseshistorik.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om anvendelsen af den såkaldte tilgangseffekt, som angiveligt forårsager 90 pct. af adfærdsvirkningen ved en forhøjelse af dagpengesatsen, til finansministeren

Dertil kommer øget tilgang til dagpengesystemet pga. den højere ydelse til mål-

gruppen af ledige. Dagpengeydelsen er kun højere de første to måneder, og ledige i

målgruppen oplever dermed en ydelsesreduktion ved to måneders dagpengeancien-

nitet. Dette bevirker, at ledige øger afgangen til beskæftigelse omkring dette tids-

punkt.

Effekten af lavere afgang fra dagpenge i starten af dagpengeperioden, øget tilgang

til dagpengesystemet samt en ydelsesreduktion efter to måneder medfører samlet et

fald i beskæftigelsen på ca. 2.400 personer, mens antallet af dagpengemodtagere

stiger tilsvarende.

Samlet set vurderes det, at en ydelsesstigning på 25 pct. i de første to måneder af

dagpengeperioden for ledige med en beskæftigelsesgrad 80 pct. i fem år op til le-

dighed skønnes at svække de offentlige finanser med ca. 850 mio. kr.,

jf. tabel 1.

Omtrent en femtedel skyldes de umiddelbare merudgifter (direkte virkning) til

dagpenge til ledige i den afgrænsede gruppe, mens ca. 700 mio.kr. skyldes den æn-

drede ledighedstilgang og -afgang samt faldet i beskæftigelsen.

Forudsætninger for beregningerne af de økonomiske konsekvenser

De skønnede økonomiske konsekvenser ved at forhøje dagpengesatsen for perso-

ner, der har været på arbejdsmarkedet i fire ud af de seneste fem år, afhænger bl.a.

af, hvordan betingelsen om forudgående arbejdsmarkedstilknytning fortolkes.

I ovenstående beregninger forudsættes det, at forhøjelsen gælder for personer, der

har haft beskæftigelse (og desuden været selvforsørgende) i mindst 80 pct. af tiden

i de seneste fem år forud for indplaceringen i dagpengesystemet. Disse personer

opnår retten til en højere dagpengesats på 25 pct. de første to måneder. Det svarer

til, at personer, der har haft mindre end tolv måneders ledighed i fem år forud for

en ny dagpengeperiode, har ret til den højere ydelse.

Ydelsen for målgruppen fastlægges som en forhøjelse af den højeste dagpengesats

med 25 pct. Med udgangspunkt i den højeste dagpengesats i 2018 på 18.633 kr. pr.

måned vil en forhøjelse med 25 pct. medføre en satsstigning på 4.658 kr. pr. måned

eller 9.316 kr. i 2 måneder. Dog forudsættes det, at den forhøjede ydelse

–

ligesom

gældende regler

–

ikke kan overstige 90 pct. af hidtidig indkomst.

En forhøjelse af højeste dagpengesats med 25 pct. vil indebære en ydelsesstigning

for fuldtidsforsikrede ledige, der har haft en månedlig lønindkomst på over 20.703

kr. (efter arbejdsmarkedsbidrag) forud for ledigheden, hvis 2018-satsniveauer læg-

ges til grund. Ledige i målgruppen med en forudgående lønindkomst på netop

20.703 vil således ikke opnå en højere ydelse, mens ledige i målgruppen med en

forudgående lønindkomst på mindst 25.879 kr. (efter arbejdsmarkedsbidrag) vil

opnå den maksimale ydelsesstigning. Den gennemsnitlige effektive satsstigning for

personerne i målgruppen vil således være lavere end 25 pct.,

jf. figur 1.

Figur 1. Sammenhæng mellem dagpengeydelse og forudgående lønindkomst ved 90 pct. kom-

pensationsgrad

Anm: 2018-satsniveauer er lagt til grund for beregningerne, hvor fx den højeste dagpengesats er 18.633 kr. pr. måned.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

På baggrund af Dagpengekommissionens beregninger af bruttokompensationsgra-

der for fuldtidsbeskæftigede (Arbejdspapir:

Kompensationsgraden i dagpengesy-

stemet)

lægges det til grund i beregningerne, at trefjerdedele af ledige i målgruppen

får en forhøjet dagpengesats på 23.291 kr. For den resterende fjerdedel antages det

beregningsteknisk, at forhøjelsen vil få halv virkning. Det indebærer, at dagpenge-

satsen i gennemsnit forhøjes med knap 4.100 kr. pr. måned for personer i målgrup-

pen.

Endelig skønnes det på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets for-

løbsdatabase (DREAM), at ca. 37 pct. af personer, der blev indplaceret i dagpenge-

systemet i 2017 opfyldte det ovennævnte krav om arbejdsmarkedstilknytning forud

for ledighed. Dette forhold er lagt til grund for beregningerne af de økonomiske

konsekvenser af højere dagpengesats i de første to måneder i dagpengeperioden for

ledige i målgruppen.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen