Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1994143_0001.png
Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 313
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
25. juni 2018
J.nr. 2018-3026
Finansudvalget har i brev af 2. maj 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 313 (alm.
del), som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 313:
'Vil ministeren redegøre for konsekvenserne (herunder beskæftigelseskonsekven-
serne og provenuvirkningen) af at forhøje dagpengesatsen med 25 pct. de første to
måneder for folk, der har været på arbejdsmarkedet i fire ud af de seneste fem år?'
Svar:
Vurderingen af de strukturelle virkninger på beskæftigelsen og de offentlige finan-
ser som følge af en højere dagpengesats foretages på bagrund af beregningsmeto-
der, som blev anvendt i forbindelse med Dagpengekommissionens arbejde. Bereg-
ningsmetoderne er nærmere beskrevet i
Dagpengemodellen
En Teknisk Analyse-
rapport.
De anvendte adfærdseffekter i modellen er bl.a. estimeret på baggrund af
oplysninger om dagpengemodtageres udsigt til en ydelsesændring efter opbrug af
retten til dagpenge. Endvidere er der i modellen på baggrund af empiriske studier
ligeledes lagt til grund, at en gruppe beskæftigede overgår til dagpenge som følge
af højere dagpengesats.
Resultaterne fra dagpengemodellen peger på, at ydelsesstigningen strukturelt vil
omfatte ca. 6.600 fuldtidspersoner. Det indebærer en årlig direkte offentlig merud-
gift på ca. 320 mio. kr. før skat og tilbageløb
svarende til en merudgift på ca. 150
mio. kr. efter skat og tilbageløb,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Strukturelle effekter af en forhøjelse af den højeste dagpengesats med 25 pct. i første to
måneder i dagpengeperioden for personer, der har haft mindre end tolv måneders ledighed i
fem år forud for en ny dagpengeperiode
Mio. kr. (2018-pl), efter skat og tilbageløb
Direkte virkning
Adfærdsvirkning
I alt
150
700
850
Anm.: Ca. 90 pct. af adfærdsvirkningen skyldes øget tilgang til systemet. Adfærdsvirkningen er derfor primært drevet af
tilgangseffekter.
Kilde: Dagpengemodellen og lovmodellens datagrundlag samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.
Det vurderes, at en forhøjelse af dagpengesatsen vil medføre lavere afgang fra dag-
penge i starten af dagpengeperioden for ledige med stærk beskæftigelseshistorik.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om anvendelsen af den såkaldte tilgangseffekt, som angiveligt forårsager 90 pct. af adfærdsvirkningen ved en forhøjelse af dagpengesatsen, til finansministeren
Dertil kommer øget tilgang til dagpengesystemet pga. den højere ydelse til mål-
gruppen af ledige. Dagpengeydelsen er kun højere de første to måneder, og ledige i
målgruppen oplever dermed en ydelsesreduktion ved to måneders dagpengeancien-
nitet. Dette bevirker, at ledige øger afgangen til beskæftigelse omkring dette tids-
punkt.
Effekten af lavere afgang fra dagpenge i starten af dagpengeperioden, øget tilgang
til dagpengesystemet samt en ydelsesreduktion efter to måneder medfører samlet et
fald i beskæftigelsen på ca. 2.400 personer, mens antallet af dagpengemodtagere
stiger tilsvarende.
Samlet set vurderes det, at en ydelsesstigning på 25 pct. i de første to måneder af
dagpengeperioden for ledige med en beskæftigelsesgrad 80 pct. i fem år op til le-
dighed skønnes at svække de offentlige finanser med ca. 850 mio. kr.,
jf. tabel 1.
Omtrent en femtedel skyldes de umiddelbare merudgifter (direkte virkning) til
dagpenge til ledige i den afgrænsede gruppe, mens ca. 700 mio.kr. skyldes den æn-
drede ledighedstilgang og -afgang samt faldet i beskæftigelsen.
Forudsætninger for beregningerne af de økonomiske konsekvenser
De skønnede økonomiske konsekvenser ved at forhøje dagpengesatsen for perso-
ner, der har været på arbejdsmarkedet i fire ud af de seneste fem år, afhænger bl.a.
af, hvordan betingelsen om forudgående arbejdsmarkedstilknytning fortolkes.
I ovenstående beregninger forudsættes det, at forhøjelsen gælder for personer, der
har haft beskæftigelse (og desuden været selvforsørgende) i mindst 80 pct. af tiden
i de seneste fem år forud for indplaceringen i dagpengesystemet. Disse personer
opnår retten til en højere dagpengesats på 25 pct. de første to måneder. Det svarer
til, at personer, der har haft mindre end tolv måneders ledighed i fem år forud for
en ny dagpengeperiode, har ret til den højere ydelse.
Ydelsen for målgruppen fastlægges som en forhøjelse af den højeste dagpengesats
med 25 pct. Med udgangspunkt i den højeste dagpengesats i 2018 på 18.633 kr. pr.
måned vil en forhøjelse med 25 pct. medføre en satsstigning på 4.658 kr. pr. måned
eller 9.316 kr. i 2 måneder. Dog forudsættes det, at den forhøjede ydelse
ligesom
gældende regler
ikke kan overstige 90 pct. af hidtidig indkomst.
En forhøjelse af højeste dagpengesats med 25 pct. vil indebære en ydelsesstigning
for fuldtidsforsikrede ledige, der har haft en månedlig lønindkomst på over 20.703
kr. (efter arbejdsmarkedsbidrag) forud for ledigheden, hvis 2018-satsniveauer læg-
ges til grund. Ledige i målgruppen med en forudgående lønindkomst på netop
20.703 vil således ikke opnå en højere ydelse, mens ledige i målgruppen med en
forudgående lønindkomst på mindst 25.879 kr. (efter arbejdsmarkedsbidrag) vil
opnå den maksimale ydelsesstigning. Den gennemsnitlige effektive satsstigning for
personerne i målgruppen vil således være lavere end 25 pct.,
jf. figur 1.
2
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om anvendelsen af den såkaldte tilgangseffekt, som angiveligt forårsager 90 pct. af adfærdsvirkningen ved en forhøjelse af dagpengesatsen, til finansministeren
1994143_0003.png
Figur 1. Sammenhæng mellem dagpengeydelse og forudgående lønindkomst ved 90 pct. kom-
pensationsgrad
Anm: 2018-satsniveauer er lagt til grund for beregningerne, hvor fx den højeste dagpengesats er 18.633 kr. pr. måned.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet.
På baggrund af Dagpengekommissionens beregninger af bruttokompensationsgra-
der for fuldtidsbeskæftigede (Arbejdspapir:
Kompensationsgraden i dagpengesy-
stemet)
lægges det til grund i beregningerne, at trefjerdedele af ledige i målgruppen
får en forhøjet dagpengesats på 23.291 kr. For den resterende fjerdedel antages det
beregningsteknisk, at forhøjelsen vil få halv virkning. Det indebærer, at dagpenge-
satsen i gennemsnit forhøjes med knap 4.100 kr. pr. måned for personer i målgrup-
pen.
Endelig skønnes det på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriets for-
løbsdatabase (DREAM), at ca. 37 pct. af personer, der blev indplaceret i dagpenge-
systemet i 2017 opfyldte det ovennævnte krav om arbejdsmarkedstilknytning forud
for ledighed. Dette forhold er lagt til grund for beregningerne af de økonomiske
konsekvenser af højere dagpengesats i de første to måneder i dagpengeperioden for
ledige i målgruppen.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
3