FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 7. november 2018 om Danske Bank som statens bank, til ministeren for offentlig innovation

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Tale

Samråd om Danske Bank den 7. november 2018

Samrådsspørgsmål B, C og D er stillet af Lisbeth Bech Poulsen, SF

4. november 2018

Samrådsspørgsmål B: Vidste ministeren, at det kun ville være Danske Bank der

ville byde på opgaven som statens betalingsformidler, da ministeren udtalte, at

kontrakten ville blive udformet på en sådan måde, at staten kunne komme ud af

kontrakten ved en dom for hvidvask?

Samrådsspørgsmål C: Kunne udbudsmaterialet i forbindelse med udbuddet om

kontrakten som statens bank have været udformet anderledes, således at flere

banker ville have afgivet et bud, forudsat at betalingerne skulle finde sted på en

sikker og stabil måde?

Samrådsspørgsmål D:Hvis Danske Bank dømmes for hvidvask, og staten ønsker

at komme ud af samarbejdet med Danske Bank, hvad er så alternativerne, hvis

ministeren ikke mener der er alternative banker i dag?

Samrådsspørgsmål F, G og H er stillet af Rune Lund, EL

Samrådsspørgsmål F: Hvorfor har staten valgt Danske Bank som sin leverandør

på trods af, at banken har modtaget skarp kritik fra Finanstilsynet og er under

efterforskning af myndighederne i en række lande, herunder om der er taget højde

for de mulige finansielle risici ved at bruge en krise og omdømmeramt bank som

leverandør?

Samrådsspørgsmål G: Er der nogen mulighed for at lade udbuddet om kontrakten

som statens bank gå om for at sikre større valgmulighed?

Samrådsspørgsmål H: Er der nogen mulighed for at Nationalbanken eller en

anden offentlig virksomhed kunne tilbyde staten, regioner og kommuner den

finansielle service, som i dag overlades til kommercielle banker?

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 7. november 2018 om Danske Bank som statens bank, til ministeren for offentlig innovation

Side 2 af 28

[Indledning]

Det talte ord gælder



Tak for ordet

–

og tak til Lisbeth Bech Poulsen og Rune

Lund for samrådsspørgsmålene om udbuddet af statens

betalingsformidling.



Udbuddet af statens betalingsformidling omfatter på

årsbasis ca. 65 mio. betalinger samt håndtering af

kontoforholdet for ca. 600 kontohavere, dvs. statslige

institutioner, statslige selvejende institutioner, kommuner

og regioner m.fl.



At alle disse betalinger foregår korrekt og på et ordentligt

og sikkert grundlag, er selvsagt helt afgørende.

Side 3 af 28



Det gælder i dagligdagen, når kontohaverne skal betale

deres regninger, udbetale ydelser til borgere, modtage

indbetalinger osv.



Og det gælder, når staten går i udbud og udvælger den

leverandør, som skal stå for at håndtere disse mange

betalinger.



Staten har jo i lighed med private virksomheder brug for

en bankforbindelse for at kunne foretage betalinger.



Men staten har i modsætning til private virksomheder sine

penge stående i Nationalbanken.

Side 4 af 28



I praksis får staten derfor sine betalinger afviklet fra

statens konto i Nationalbanken. Staten benytter alene de

kommercielle bankers betalingssystem.



Hvordan det teknisk foregår, har jeg redegjort for i mit

svar på spørgsmål 63, stillet af Rune Lund. Det vil jeg

derfor ikke redegøre nærmere for her.



Men for god ordens skyld, vil jeg gerne understrege, at

denne måde at håndtere de statslige betalinger på gør, at

staten ikke løber nogen risiko i forhold til leverandøren af

betalingsformidlingen.

Side 5 af 28



Moderniseringsstyrelsen har for nyligt efter udbud valgt

den leverandør, som skal stå for statens betalinger i en ny

kontraktperiode.



Og kontrakten er, som bekendt, blevet tildelt Danske

Bank, som leverede et

–

efter Moderniseringsstyrelsens

vurdering

–

godt og prismæssigt fordelagtigt tilbud.

Banken var eneste tilbudsgiver.



Statens valg af leverandør af betalingsformidlingsydelser

plejer ikke at påkalde sig nogen særlig opmærksomhed.

Men det har kontrakten gjort denne gang, og det er sådan

set fuldt forståeligt.

Side 6 af 28



Og jeg vil gerne understrege, som jeg også tidligere har

udtalt, at regeringen ser meget alvorligt på hvidvask. Det

skal der ikke herske nogen tvivl om.



Hvidvask er uacceptabel adfærd, og som

erhvervsministeren har redegjort for, så vil finansielle

virksomheder i Danmark, der medvirker til hvidvask, blive

stillet til ansvar.



Med disse ord vil jeg gå videre til at svare på de stillede

spørgsmål. Jeg vil starte med spørgsmålene fra Lisbeth

Bech Poulsen. Først spørgsmål B.

Side 7 af 28

[Svar på samrådsspørgsmål B]



Moderniseringsstyrelsen har offentliggjort udbuddet den

27. april 2018 med tilbudsfrist den 6. juni 2018.



Jeg fik den 11. september 2018 en orientering fra

Moderniseringsstyrelsen om, at Danske Bank som den

eneste havde budt på opgaven.

Side 8 af 28



Jeg fik også at vide, at Moderniseringsstyrelsen var

opmærksom på, at Danske Bank havde accepteret et

bødeforlæg den 21. december 2017 efter hvidvasklovens

procedurebestemmelse om overvågning af

korrespondentbanker.



Moderniseringsstyrelsen var derfor i dialog med

Kammeradvokaten og Erhvervsministeriet for at kunne

vurdere, om Danske Bank på grund af dette accepterede

bødeforlæg er omfattet af udbudslovens

udelukkelsesgrund om hvidvask.



Moderniseringsstyrelsen var også opmærksom på

Finanstilsynets påbud til Danske Bank fra maj 2018.

Side 9 af 28



Jeg blev i orienteringen af 11. september oplyst om, at

dette påbud ikke kan indgå i vurderingen, da der ikke er

faldet dom, og at Danske Bank var eneste tilbudsgiver, og

endelig at kontrakten endnu ikke var tildelt



Jeg blev ligeledes orienteret om, at der pågik grundige

overvejelser for at sikre korrekt behandling og vurdering af

spørgsmålet om udelukkelse.



Moderniseringsstyrelsen havde i øvrigt allerede inden

sommer meddelt Danske Bank, at hvis banken ville blive

tildelt kontrakten, så ville der blive indsat en

opsigelsesbestemmelse i kontrakten, så Staten har

mulighed for at komme ud af kontrakten, fx hvis banken

bliver dømt i denne - eller fremtidige sager.

Side 10 af 28



Jeg vil nu gå over til at svare på samrådsspørgsmål C, stillet

af Lisbeth Bech Poulsen.

Side 11 af 28

[Svar på samrådsspørgsmål C]



Moderniseringsstyrelsen gjorde et grundigt forarbejde,

inden udbudsmaterialet blev skrevet.



Moderniseringsstyrelsen offentliggjorde i december 2017

en forhåndsmeddelelse i EU om det påtænkte udbud med

en invitation til at deltage i en indledende

markedsundersøgelse.

Side 12 af 28



Den eksisterende løsning og de gældende priser er fuldt

beskrevet på henholdsvis Moderniseringsstyrelsens

hjemmeside og en særlige supportside hos Danske Bank,

der er frit tilgængelig.



Der blev endvidere lagt en spørgeramme for

markedsundersøgelsen på Moderniseringsstyrelsens

hjemmeside.



Der var i alt fem banker, der ønskede at deltage i den

indledende markedsundersøgelse: Danske Bank, Nordea,

Sydbank, SEB Kort og Citibank.

Side 13 af 28



Markedsundersøgelsen blev gennemført i første halvdel af

januar 2018. Formålet med markedsundersøgelsen var at

gøre opmærksom på det kommende udbud af

betalingsformidlingsydelser.



Den skulle også skaffe information om udviklingen i

markedet og information, der kunne medvirke til, at

kravene i udbudsmaterialet blev så markedskonforme som

muligt.



Markedsundersøgelsen

–

inklusive spørgeramme og det

materiale, de deltagende banker præsenterede på møderne

–

blev i januar 2018 gjort tilgængelig på

Moderniseringsstyrelsens hjemmeside.

Side 14 af 28



Markedsanalysen viste, at det hidtil anvendte konto set-up,

almindelige betalingsfaciliteter, renteberegning,

integrationer til offentlige institutioners økonomisystemer

samt sikkerhedsmæssige krav er standardydelser i

branchen.



Endvidere er selvbetjeningsmuligheder i betydeligt omfang

også standard.



Ingen af deltagerne i markedsundersøgelsen gav udtryk

for, at etablering af staten som selvstændig clearing-

deltager er et problem.

Side 15 af 28



Betydningen af, at staten er selvstændig clearingdeltager,

har jeg i øvrigt besvaret og uddybet i spørgsmål 63, stillet

af Rune Lund.



Leverandøren stiller et detailbetalingssystem, der er

tilsluttet en af de 5 bankcentraler til rådighed for staten.



Resultatet af markedsundersøgelsen indgik i grundlaget for

Moderniseringsstyrelsens udbudsmateriale.



Moderniseringsstyrelsen har således søgt i størst muligt

omfang at åbne kontrakten for konkurrence gennem

inddragelse af potentielle leverandører i markedet.

Side 16 af 28



For at sikre, at en anden leverandør skulle have en reel

mulighed for at overtage kontrakten, blev der lagt

fornøden tid ind i tidsplanen. Der blev fx givet en tilpas

lang tilbudsfrist.



Langt hen ad vejen bygger kravene i udbuddet på

standarder. Men for enhver ny leverandør kan der være

nogen udvikling og opsætning af leverandørens løsning til

staten.



Alle kontohaverne skal have nye konti, og medarbejdere

skal gives adgang til at kunne bruge netbank m.v. Samtidig

med, at der sikres uforstyrret drift.

Side 17 af 28



Derfor var der også afsat fornøden tid til implementering,

igen for at en ny leverandør ville have reelle muligheder

for at kunne løse opgaven.



Så jeg mener faktisk, at udbuddet var udformet således, at

flere kunne have afgivet tilbud.



Herefter vil jeg besvare spørgsmål D fra Lisbeth Bech

Poulsen.

Side 18 af 28

[Svar på samrådsspørgsmål D]



Som jeg tidligere har sagt, så var det faktisk muligt for

andre banker at byde på opgaven. De var interesserede,

men de valgte i sidste ende ikke at afgive tilbud. Det er

selvfølgelig bankernes suveræne forretningsmæssige

beslutning.



Hvis Danske Bank dømmes, og staten vælger at opsige

kontrakten, så vil Moderniseringsstyrelsen selvsagt skulle

gennemføre et nyt udbud.



Jeg vil herefter besvare spørgsmålene fra Rune Lund,

startende med spørgsmål F.

Side 19 af 28

[Svar på samrådsspørgsmål F]



Udbuddet af statens betalingsformidling følger

bestemmelserne i udbudsloven, herunder de 6

obligatoriske udelukkelsesgrunde, hvoraf en handler om

hvidvask og terrorfinansiering.



Danske Bank havde i december 2017 modtaget en bøde

vedrørende procedurebestemmelserne for overvågning af

korrespondentbanker. Udbuddet er offentliggjort den 27.

april 2018.



Finanstilsynets afgørelse af 3. maj 2018 om Danske Banks

ledelse og styring i hvidvask-sagen i den estiske filial kom

først efter offentliggørelsen af udbuddet.

Side 20 af 28



Afgørelsen indeholder en række påbud til banken, som

banken den 30. juni 2018 skulle redegøre for at have

efterlevet.



Danske Bank er hverken sigtet eller dømt for hvidvask, og

som jeg nævnte i besvarelsen af spørgsmål B, har

Moderniseringsstyrelsen indhentet Kammeradvokatens

vurdering af, at bøden fra december 2017 ikke er omfattet

af udelukkelsesbestemmelsen i udbudsloven.



Danske Banks tilbud er konditionsmæssigt i forhold til det,

som Moderniseringsstyrelsen har efterspurgt i udbuddet.

Side 21 af 28



I forhold til de finansielle risici, som der nævnes i

spørgsmålet, så sikrer den selvstændige clearing-deltagelse,

at der

ikke

indestår penge på konti hos leverandøren, og at

der dermed ikke er nogen risiko på leverandøren.



Sådan er det generelt for statens bankkontrakt. Det var

også gældende, da Jyske Bank havde kontrakten i 2001-

2007.



Jeg skal dog for fuldstændighedens skyld tilføje, at staten

faktisk kan have indeståender på konti i banker, herunder i

Danske Bank.

Side 22 af 28



Det er tilfældet, når der er en særlig grund til det, fx hvis

der er tale om konti i andre valutaer end danske kroner,

herunder konti i udlandet.



Jeg vil fortsætte med at besvare spørgsmål G, stillet af

Rune Lund.

Side 23 af 28

[Svar på samrådsspørgsmål G]



Moderniseringsstyrelsen har den 10. oktober 2018 meddelt

Danske Bank, at banken er blevet tildelt kontrakten.



Som tidligere nævnt, lever Danske Banks tilbud op til alle

stillede krav, og priserne er på niveau med de hidtil

gældende, hvilket vurderes at være konkurrencedygtigt.



Da Danske Bank i 2008 vandt kontrakten, gav det staten

en væsentlig besparelse. Ved det seneste udbud i 2012 blev

priserne yderligere reduceret.

Side 24 af 28



Pris var dog ikke det eneste kriterium i udbuddet.



Faktisk vægtede den kvalitative løsning mere i

tilbudsevalueringen. En god løsning kunne således godt

have vundet over en lav pris.



Der er ikke noget, der indikerer, at staten i et nyt udbud

ville få et mere fordelagtigt tilbud

–

uanset leverandør.



Det er jo sådan efter udbudsreglerne, at ordregiver skal

vurdere tilbuddene efter de opstillede kriterier, og

ordregiver har således netop ikke frit valg.

Side 25 af 28



Det er på den baggrund Moderniseringsstyrelsens

vurdering, at der ikke er nogen saglige grunde for ikke at

tildele kontrakten til Danske Bank.



Denne vurdering er også understøttet af

Kammeradvokatens vurdering vedrørende bøden fra

december 2017.



Havde Moderniseringsstyrelsen alligevel annulleret

udbuddet, kunne staten risikere en erstatningssag.



Det er ikke givet, at et nyt udbud så kort tid efter det

netop gennemførte ville medføre flere tilbud.

Side 26 af 28



Og det ville indebære øgede omkostninger for både

potentielle tilbudsgivere og staten selv.



Til slut vil jeg besvare spørgsmål H, stillet af Rune Lund.

Side 27 af 28

[Svar på samrådsspørgsmål H]



For at kunne være leverandør af ydelserne under

kontrakten skal tilbudsgiver have tilladelse til at drive

pengeinstitutvirksomhed, jf. lov om finansiel virksomhed,

eller tilsvarende tilladelse i et andet EU/EØS-land.



I Danmark er det kun kommercielle banker, der har en

sådan tilladelse.



Som jeg tidligere har nævnt, så afvikles statens betalinger

over statens konto i Nationalbanken.

Side 28 af 28



Det betyder, at staten selv lægger likviditet til

–

ikke at

Nationalbanken håndterer betalingerne.



Faktisk har Nationalbanken i forbindelse med deres

systemmodernisering afskaffet deres detailbank-system.



Nationalbanken er selv en del af Moderniseringsstyrelsens

udbud med deres detailbetalinger, fx udbetaling af løn og

betaling af leverandører. Det vil derfor ikke være muligt at

lade Nationalbanken stå for statens betalinger.



Tak for ordet!