Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
4. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 124 (alm. del) af 6.
november 2018 stillet af Rene Christensen (DF)
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse om, hvad stat, kommuner og regioner har haft i mindreud-
gifter efter indførsel af tvungen digital post?
Svar
Digital Post blev implementeret som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrate-
gi 2011- 2015. Formålene med Digital Post var at skabe en bedre og mere fleksi-
bel offentlig service til borgere og virksomheder og samtidig give økonomiske
besparelser.
Efter ’Lov om Offentlig Digital Post’ blev vedtaget i 2012
blev der foretaget en
yderligere kvalificering af besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post. Be-
regningen viste, at implementeringen af obligatorisk Digital Post kunne medføre
et besparelsespotentiale i stat, regioner og kommuner på ca. 1 mia. kr. om året.
Besparelsespotentialet består dels af lavere udgifter til porto og materialer (kuver-
ter, brevpapir mv.) og dels af lavere udgifter til løn og overhead som følge af, at
myndighederne omlægger deres arbejdsgange, og opnår en arbejdstidsbesparelse.
Besparelsen på porto og materiale udgør ca. 40 % af det samlede potentiale mens
den største del af besparelsen består af reducerede løn- og overheadudgifter, som
udgør ca. 60 % af besparelsen.
Besparelsespotentialet på det kommunale og det regionale område er blevet ud-
møntet via de årlige økonomiaftaler med kommunerne og regionerne, mens der
på det statslige område ikke er foretaget en samlet udmøntning.
For kommunerne blev der med aftale om den kommunale økonomi for 2013 ind-
gået aftale om,
at de kommunale mindreudgifter til porto og materialer, der udgør 244 mio.
kr. i 2015, modregnes i det kommunale bloktilskud. De resterende frigjorte ressourcer forbliver i
kommunerne og anvendes til at forbedre den borgernære service i overensstemmelse med de lokale
behov.
For regionerne blev med aftale om den regionale økonomi for 2013 indgået
aftale om,
at de regionale mindreudgifter til porto og materialer, der udgør 78 mio. kr. årligt
fra 2015, modregnes i det regionale bloktilskud. De øvrige gevinster skal realiseres med henblik
på prioritering til borgernær velfærd.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk