Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 122 (Alm. del) af 5.
november 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren på samme måde, som i svar på FIU alm. del spørgsmål 2 og svar på
FIU alm. del spørgsmål 312 (2017-18), hvor ministeren har regnet på den offentli-
ge beskæftigelse på baggrund af forudsætninger om en faldende varekøbskvote,
hvilket ikke er i overensstemmelse med den historiske udvikling, opdatere tabel 1 i
svar på FIU alm. delspørgsmål 509 (2017-18), hvor det antages, at folk vælger at
arbejde hhv. 0,1 pct. og 0,5 pct. mindre i stedet for at arbejde mere som følge af
de gennemførte skattelettelser? I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for,
hvorfor han ikke har angivet disse alternative konsekvenser for beskæftigelsen
som følge af regeringens skattelettelser, som ellers teoretisk set lige så godt kan
finde sted, da det ikke er et politisk valg, hvor meget folk arbejder, men derimod
deres eget valg, når man anvender samme logik som i ministerens vurderinger af
den offentlige beskæftigelse, hvor varekøbskvoten tilsyneladende lige så godt kan
falde frem mod 2025 på trods af, at den har haft en klar stigende tendens i mere
end 25 år.
Svar
I forbindelse med konsekvensvurderinger af ændret skattepolitik er Finansmini-
steriets metoder baseret på den tilgængelige empiri. Det anses for empirisk velun-
derbygget, at der er en positiv sammenhæng mellem arbejdsudbud og økonomisk
gevinst ved at arbejde. Finansministeriet indregner således en adfærdsvirkning på
arbejdsudbuddet i forbindelse med vurderinger af fx ændret skattepolitik.
På områder hvor konsekvensvurderingerne er baseret på konkret empiri vurderes
det mindre relevant at foretage alternative beregninger med modsat fortegn af det
middelrette empiriske skøn.
Fsva. fremskrivningen af den offentlige beskæftigelse vil udviklingen frem mod
2025 afhænge af fremtidige politiske beslutninger om, hvordan ressourcerne til
offentlig service fordeles på udgiftsområder og konkret bliver disponeret mellem
offentligt ansatte og køb af varer og tjenester fra den private sektor (dvs. ydelser
produceret af privat ansatte). Det afhænger blandt andet af den lokale prioritering
i regioner og kommuner samt i de enkelte statslige, regionale og kommunale insti-
tutioner.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk