FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om beregningstekniske opgørelser, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

18. december 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 121 (Alm. del) af 5.

november 2018 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)

Spørgsmål

Ministeren skriver i sit svar på FIU alm. del-

spørgsmål 38, at ”Faldet på 10.000

offentlige ansatte fra 2018 til 2025 afspejler således ikke et skøn for udviklingen i

den offentlige beskæftigelse på baggrund af regeringens økonomiske politik. Fal-

det afspejler derimod en beregningsteknisk opgørelse, der afhænger af en række

beregningstekniske antagelser.” Vil ministeren bekræfte, at Finansministeriet i al

almindelighed alene baserer beregningstekniske opgørelser på antagelser, der er

såvel empirisk og teoretisk velunderbygget. Vil ministeren dernæst oplyse, hvor-

dan ministeren konkret skelner mellem følgende: ”et økonomfagligt skøn”, ”en

beregningsteknisk opgørelse” og ’en prognose for udviklingen i økonomien’, her-

under i hvilke tilfælde man kan opfatte de fremkomne økonomiske størrelser, som

eksempelvis den offentlige beskæftigelse, som Finansministeriets ’bedste bud’ på

konsekvenserne af den økonomiske politik, der afspejler indgåede politiske aftaler

mv.?

Svar

Som beskrevet i fx

svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 af 5. oktober 2018

er Fi-

nansministeriets mellemfristede fremskrivninger baseret på ministeriernes progno-

se for udviklingen i Danmarks økonomi og de offentlige finanser for de kom-

mende 1-2 år, jf. konjunkturprognosen i

Økonomisk Redegørelse,

og en modelbaseret

fremskrivning derefter. De mellemfristede fremskrivninger baseres dels på forud-

sætninger om den økonomiske politik, der afspejler indgåede politiske aftaler mv.,

dels på beregningstekniske forudsætninger mv.,

jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål

nr. 35 af 5. oktober 2018.

Anvendelsen af beregningstekniske forudsætninger skal blandt andet ses i lyset af,

at der i visse tilfælde ikke vurderes at være tilstrækkeligt grundlag for at udarbejde

egentlige skøn og prognoser.

I regeringens mellemfristede 2025-plan er der ikke opstillet en selvstændig mål-

sætning for udviklingen i den offentlige beskæftigelse. I den mellemfristede 2025-

fremskrivning er udviklingen i den offentlige beskæftigelse baseret på den forud-

satte realvækst i det offentlige forbrug og to beregningstekniske antagelser. Der er

således ikke tale om en konkret vurdering af udviklingen i den offentlige beskæfti-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om beregningstekniske opgørelser, til finansministeren

Side 2 af 2

gelse på baggrund af en forudsat realvækst i det offentlige forbrug. Det skyldes

bl.a., at der ikke er en entydig sammenhæng mellem udviklingen i det offentlige

forbrug og udviklingen i den offentlige beskæftigelse,

jf. svar på Finansudvalgets

spørgsmål nr. 36. af 5. oktober 2018.

Det har ikke nævneværdig betydning for udviklingen i de offentlige finanser frem

mod 2025 om en given realvækst realiseres via stigende køb af varer og tjenester

fra den private sektor eller via øget offentlig timebeskæftigelse. Det er som ud-

gangspunkt heller ikke afgørende, om en given skattefinansieret ydelse produceres

af en ansat i en offentlig eller privat virksomhed (selv om der kan være forskelle af

systematiske karakter).

Det, som har betydning for omfanget og kvaliteten af de leverede offentlige ydel-

ser, er dels de anvendte ressourcer (hvad enten det er offentligt eller privat ansat-

te), og dels hvor godt og effektivt ressourcerne anvendes. Derfor er fokus i de

politiske beslutninger og de mellemfristede fremskrivninger på realvæksten i det

offentlige forbrug og ikke på den offentlige beskæftigelse i sig selv.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister