Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1979278_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. november 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 110 (Alm. del) af 26.
oktober 2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang budgetloven er en hindring for, at
skatteforvaltningen arbejder med en businesscase-tilgang i forhold til at ansætte
kontrol-medarbejdere? Der henvises til notatet udarbejdet af Enhedslisten i de-
cember 2017 ”Bedre kontrol i SKAT – Flere penge til velfærd” –
herunder bereg-
ningen, antagelserne bag denne beregning og udvælgelsen af de konkrete kontrol-
projekter
der viser, at en ansættelse af 395 ekstra kontrolmedarbejdere i speci-
fikke kontrolprojekter årligt kan indbringe et ekstra kontrolprovenu på 3,6 mia. kr.
https://enhedslisten.dk/wp-
content/uploads/2017/12/Enhedslisten_udspil_1000_ekstra_ansatte_i_skat.pdf
Svar
Med budgetloven er der indført rammer for den overordnede udgifts- og finans-
politik i form af underskudsgrænsen for den strukturelle saldo og 4-årige udgifts-
lofter for stat, kommuner og regioner. I henhold til budgetloven er det finansmi-
nisteriets metode for beregningen af den strukturelle saldo, der ligger til grund for
vurderingen af den strukturelle saldo.
Budgetloven definerer ikke de konkrete regneprincipper, der lægges til grund for
vurderingen af effekterne af udgiftspolitiske prioriteringer.
Finansministeriets overordnede regneprincipper tilsiger, at afledte eller dynamiske
effekter indregnes, såfremt der er tilstrækkeligt grundlag for at skønne kvantitativt
over sådanne effekter. Det gælder uanset om et tiltag vedrører udgifts- eller ind-
tægtssiden af de offentlige finanser.
Skatteministeriet har udarbejdet rapporten
Skattegab og offentlige finanser,
der beskri-
ver sammenhængen mellem ressourcer til skatteforvaltningen, skattegabet og de
offentlige finanser. I rapporten opsummeres det, at der samlet set ikke er et sik-
kert vidensgrundlag til på forhånd at skønne over effekten på de strukturelle of-
fentlige finanser ved tilførsel af ekstra ressourcer til skatteforvaltningen. Det vil
sige, at effekten på de offentlige finanser af en ekstra kontrolmedarbejder ikke kan
kvantificeres eksakt på forhånd. Det konstateres videre, at en evt. nettoforbedring
af de offentlige finanser vil medføre et større fremtidigt finanspolitisk råderum,
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om i hvilket omfang budgetloven er en hindring for, at skatteforvaltningen arbejder med en businesscase-tilgang i forhold til at ansætte kontrolmedarbejdere, til finansministeren
1979278_0002.png
Side 2 af 2
som kan disponeres, når det viser sig. Det betyder, at en eventuelt positiv afledt
effekt på skatteindtægterne af en ekstra kontrolmedarbejder vil afspejle sig i frem-
skrivningerne af de offentlige finanser, i takt med at indtægterne realiseres.
Regeringen indgik i november 2017 en bred politisk aftale om styrket kontrol og
vedledning på skatteområdet. Med aftalen blev der afsat 120 mio. kr. årligt i 2018-
2021 med henblik på at øge regelefterlevelsen på tre områder
små og mellem-
store virksomheder, momsområdet og organiseret svindel med skatter og afgifter.
Skattevæsenets kontrolindsats prioriteres og tilpasses løbende ud fra risiko og
væsentlighed, med henblik på at sikre størst mulig effekt.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister