Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1964573_0001.png
Finansudvalget 2018-19
FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
24. oktober 2018
Besvarelse af spørgsmål 62 alm. del stillet af udvalget den 15. oktober
2018
Spørgsmål:
Vil ministeren med henblik på et eventuelt kommende samråd sende en
redegørelse for den sagsbehandling m.v., der lå forud for fremsendelsen
til Finansudvalget af aktstykke 147 den 13. juni 2018, der bl.a. indebar
støtte på 2,0 mio. kr. til afholdelse af e-sportseventen BLAST Pro Series i
2018?
Svar:
Redegørelse for behandlingen af aktstykket om erindringsmønten og
BLAST Pro Series
Resumé
Erhvervsministeriet har siden 2017 fokuseret på, hvordan esport kan ska-
be potentialer og vækstmuligheder for dansk erhvervsliv. Derfor har mi-
nisteriet været i løbende dialog med aktører inden for området, bl.a. virk-
somheden RFRSH Entertainment ApS. I foråret 2017 anmodede RFRSH
om økonomisk støtte til afholdelse af den første Counter Strike turnering
BLAST Pro Series i Danmark i efteråret 2017. Erhvervsministeriet vurde-
rede dengang ikke at have frie midler til at kunne yde støtte i 2017, hvor-
for anmodningen ikke blev imødekommet.
RFRSH sendte en egentlig ansøgning i foråret 2018. I 2018 var der ved
aktstykke mulighed for at trække på overskud fra erindringsmønten til
BLAST Pro Series. Erhvervsministeriet var samtidig opmærksom på, at
den nytiltrådte uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers, havde
et økonomisk engagement i selskabet RFRSH på 0,9 pct. af anparterne.
Erhvervsministeriet vurderede ud fra et forsigtighedshensyn, at det var
uhensigtsmæssigt at støtte projektet, så længe uddannelses- og forsk-
ningsministeren havde anparter i RFRSH. På den baggrund gik Er-
hvervsministeriet i dialog med RFRSH om, at uddannelses- og forsk-
ningsministeren skulle afhænde sine anparter i RFRSH. RFRSH bekræf-
tede den 22. maj, at uddannelses- og forskningsministeren ville afhænde
sine anparter og at afhændelsen allerede var sat i proces og ville finde
sted ved næste fundingrunde og senest inden sommer. Det er oplyst fra
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 109: Spm. om fordelingen af overskud fra salget af erindringsmønten, til erhvervsministeren
2/5
RFRSH, at afhændelsen blev gennemført den 13. juni 2018. Aktstykket
blev tiltrådt den 21. juni 2018.
Da uddannelses- og forskningsministeren havde givet tilsagn om og var i
proces med at afhænde sit engagement i RFRSH snarest muligt, vurdere-
de Erhvervsministeriet, at oplysningen om uddannelses- og forskningsmi-
nisterens afvikling af sit engagement i RFRSH ikke var aktuel i forhold til
behandlingen af aktstykket.
Baggrund
Danmark er langt fremme, når det gælder esport, bl.a. med Counter Stri-
ke-holdene Astralis, Heroic og North, som alle er førende inden for deres
felt. Astralis har gennem en længere periode ligget nummer 1 på verdens-
ranglisten.
Det fremgår af regeringsgrundlaget af 27. november 2016, at regeringen
vil arbejde aktivt på at tiltrække store internationale sportsbegivenheder
til Danmark. Store internationale sportsbegivenheder er med til at sætte
Danmark på verdenskortet og samtidig skaber begivenhederne vækst og
beskæftigelse lokalt ved at tiltrække turister og erhvervsliv.
Erhvervsministeriet har derfor de senere år haft fokus på bl.a. markedsfø-
ring af Danmark som førende esport-nation. Det skal ses i lyset af, at
esport har et stort potentiale i forhold til læring, uddannelse, beskæftigelse
mv., som kan gavne danske virksomheder. Esport kan fx understøtte, at
de unge udvikler digitale og IT-tekniske færdigheder, som er efterspurgt
hos danske virksomheder. Senest har Det Blå Danmark i efteråret 2018
fokus på tiltrækning af talenter til den maritime klynge ved at afholde en
Counter Strike konkurrence i samarbejde med esport.dk.
Sagsfremstilling
Indledningsvis skal det bemærkes, at det ikke er i strid med gældende
love eller regler at støtte projekter i et selskab, som en anden minister i
samme regering ejer helt eller delvist.
Erhvervsministeriet var første gang i dialog med virksomheden RFRSH
Entertainment ApS i foråret 2017. Her præsenterede RFRSH konceptet
for deres Counter Strike turnering BLAST Pro Series, som skulle afholdes
for første gang i København i Royal Arena den 24.-25. november 2017.
RFRSH anmodede i den forbindelse om økonomisk støtte til eventen fra
Erhvervsministeriet. Erhvervsministeriet havde imidlertid ikke frie midler
i 2017, der kunne anvendes, hvorfor anmodningen ikke kunne imøde-
kommes.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 109: Spm. om fordelingen af overskud fra salget af erindringsmønten, til erhvervsministeren
3/5
Erhvervsministeren sendte dog et støttebrev for at bakke op om eventen
og ministeren deltog i åbningen af BLAST Pro Series og holdt åbningsta-
len den 24. november 2017.
Erfaringerne fra BLAST Pro Series i 2017 viste, at eventen tiltrak om-
kring 12.000 tilskuere i Royal Arena samt op mod 5 mio. seere online
plus tv-seere i 78 lande og territorier. Samtidig blev der i forbindelse med
eventen indgået et samarbejde med Region Hovedstaden og Copenhagen
Capacity mhp. at tiltrække internationale IT-talenter til Danmark. Copen-
hagen Capacity har oplyst, at der siden BLAST Pro Series i november
2017, er ansat 31 udenlandske medarbejdere i danske virksomheder som
en
direkte følge af Copenhagen Capacity’s kampagne
under BLAST Pro
Series.
I foråret 2018 sendte RFRSH en egentlig ansøgning til Erhvervsministeri-
et om økonomisk støtte til afholdelse af BLAST Pro Series i november
2018. Den statslige støtte skulle bl.a. bidrage til at brande den danske be-
givenhed internationalt og gøre afholdelsen mere økonomisk bæredygtig.
Erhvervsministeriet undersøgte, hvorvidt der var frie midler i 2018, der
kunne prioriteres til BLAST Pro Series. I den forbindelse vurderer mini-
steriet, at BLAST Pro Series ville kunne tilgodeses i forbindelse med for-
delingen af overskud fra salget af erindringsmønten, jf. også den eksiste-
rende tekstanmærkning nr. 100 på finansloven for 2018. Ud fra en man-
geårig tradition kan overskuddet bl.a. gives til projekter med kulturelle
formål, herunder også sportsbegivenheder. Det bemærkes, at overskud fra
erindringsmønten ikke er en fast tilbagevendende indtægt på finansloven,
da mønterne fortrinsvis udstedes i forbindelse med nationale begivenhe-
der, særligt inden for Kongehuset. Det blev besluttet at prioritere 2 mio.
kr. af overskuddet til esport eventen BLAST Pro Series i Royal Arena i
november 2018.
Erhvervsministeriet var opmærksom på, at den nyligt tiltrådte uddannel-
ses- og forskningsminister havde et økonomisk engagement i RFRSH via
virksomheden THENEWBLACK ApS, hvor han ejede ca. 0,90 pct. af
RFRSH. Uddannelses- og forskningsministerens andel var på 1.065.040
kr. ud af en samlet registreret selskabskapital for RFRSH på 114.702.340
kr. Som det bl.a. fremgår af den i medierne omtalte mail fra en kontorchef
til en sagsbehandler, var det ud fra et forsigtighedshensyn vurderingen, at
Erhvervsministeriet ikke burde yde økonomisk støtte til BLAST Pro Seri-
es, hvis uddannelses- og forskningsministeren havde et økonomisk enga-
gement i selskabet bag BLAST Pro Series.
Erhvervsministeriet oplyste den 22. maj 2018 til RFRSH, at ministeriets
støtte til projektet forudsatte, at uddannelses- og forskningsministeren
skulle afhænde sine anparter i RFRSH. RFRSH bekræftede samme dag i
en mail den 22. maj 2018 til Erhvervsministeriet, at uddannelses- og
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 109: Spm. om fordelingen af overskud fra salget af erindringsmønten, til erhvervsministeren
4/5
forskningsministeren ville afhænde sine anparter i RFRSH ved den kom-
mende fundingrunde eller senest inden sommer.
Da det således blev tilkendegivet den 22. maj 2018, at ministeren allerede
havde sat en snarlig afhændelse af sine anparter i proces, vurderede Er-
hvervsministeriet at man kunne gå videre med udarbejdelsen af aktstyk-
ket. Endvidere var det vurderingen, at oplysningen om uddannelses- og
forskningsministerens engagement i RFRSH ikke længere var aktuelt, da
dette allerede var under afvikling. Aktstykket blev oversendt til Finans-
udvalget den 13. juni 2018. Frem til oversendelsen af aktstykket til Fi-
nansudvalget havde der ikke været offentlighed om indholdet af aktstyk-
ket.
Det er oplyst af RFRSH, at den selskabsretlige afhændelse af uddannel-
ses- og forskningsministerens anparter i RFRSH blev gennemført den 13.
juni 2018. Aktstykket blev tiltrådt af udvalget den 21. juni 2018.
Det kan i øvrigt oplyses, at uddannelses- og forskningsministeren på Fa-
cebook den 14. oktober 2018 oplyste at han besluttede sig for at afhænde
sine anparter i RFRSH et par uger efter, at han tiltrådte som uddannelses-
og forskningsminister. Ministeren oplyser endvidere, at det tager lidt tid
at afhænde anparterne, fordi RFRSH er et unoteret selskab, der normalt
ikke bliver handlet anparter i. Derfor gik der lidt over en måned før af-
hændelsen gik endeligt igennem. Endelig oplyser ministeren, at han solgte
til samme kurs, som da selskabet modtog en investering fra investorer i
juni 2017, så der ikke kunne være nogen tvivl om, at ministeren som in-
vestor ikke ville få en fordel af eventuel offentlig støtte til RFRSH eller
esport generelt.
Fremadrettet arbejde med esport
Regeringen ønsker også fremadrettet at fremme udviklingen af esport
yderligere i Danmark, herunder at udnytte den førende position, Danmark
besidder på området, både når det gælder spiludvikling, afholdelse af in-
ternationale events samt internationale esport-hold i topklasse.
Derfor har regeringen på FFL19 foreslået, at der afsættes 2,0 mio. kr. år-
ligt i 2019-2020 og 3,0 mio. kr. årligt i 2021-2022 til fremme af esport i
Danmark. Der var ved udarbejdelsen af finanslovsforslaget taget ud-
gangspunkt i en fortsat støtte til BLAST Pro. Ved nærmere overvejelse
besluttede ministeriet at lave en åben ansøgningspulje, som kan søges af
alle aktører, herunder BLAST Pro, der ønsker at fremme arbejdet med
esport, herunder afholdelse af esport events.
Udvidelsen af målgruppen skal ses i lyset af, at ministeriet fandt det vig-
tigt, at den forhøjede pulje kom bredt ud for at fremme arbejdet med
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 109: Spm. om fordelingen af overskud fra salget af erindringsmønten, til erhvervsministeren
5/5
esport mest muligt. Der er afsat i alt 10 mio. kr. til puljen i 2019-2022.
Det vil være Erhvervsstyrelsen, der står for at administrere puljen.
Den endelige beslutning om at afsætte midler til esport på finanslovsfor-
slaget blev truffet den 29. juni, hvor Erhvervsministeriet godkendte sit
bidrag til finanslovsforslaget, altså efter at uddannelses- og forskningsmi-
nisteren afhændede sine anparter i RFRSH.
For at fjerne eventuel tvivl om, at der er tale om en åben ansøgningspulje,
som kan søges af alle relevante aktører, påtænkes det at stille et ændrings-
forslag til finanslovsforslaget, hvor referencen til BLAST Pro Series ud-
går.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov