Færøudvalget 2018-19 (1. samling)
FÆU Alm.del
Offentligt
1983095_0001.png
Ministeren
Færøudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Færøudvalget har den 15. november 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 5 (Alm.
del) efter ønske fra Magni Arge (T) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5:
I cirkulæreskrivelse om naturalisation § 12 er den såkaldte prinsesseregel, som
fastslår, at ansøgere, der er født i perioden 1961 til 1978 af en dansk mor, har
mulighed at erhverve dansk indfødsret, uafhængig af ophold her i landet.
Betingelserne for dette er bl.a. en tilknytning til Danmark og at ansøger kan føre
en almindelig samtale på dansk. Denne regel er også gældende for de personer,
som er født i pågældende tidsperiode i udlandet, som har en færøsk mor som er
dansk statsborger. I disse tilfælde vil den færøske forælder snakke færøsk med sit
barn og når barnet besøger på Færøerne, foregår samtalerne på færøsk. Dette
medfører, at vedkommende højst sandsynligt ikke lærer dansk såfremt
vedkommende bor i et land, hvor det ikke er almindeligt at have tilknytning til
dansk, men derimod ville vedkommende have lært færøsk og have haft tilknytning
til Færøerne.
I tilfælde af, at en person opfylder de generelle betingelserne for at få dansk
statsborgerskab undtaget at vedkommende ikke kan føre en samtale på dansk
men derimod på færøsk, får vedkommende ikke mulighed for at føre samtalen på
færøsk, fordi reglerne bliver fortolket efter en streng ordlydsfortolkning.
Kan ministeren redegøre for, hvorvidt der har været givet undtagelser på
området, hvor personer har fået mulighed for at føre pågældende samtale på
færøsk eller grønlandsk? Kan ministeren derefter redegøre for argumenterne for,
hvorfor alene det danske sprog bliver godkendt og ikke færøsk, når der er tale om
et færøsk forælder og en tilknytning til Færøerne og ikke Danmark?
Svar:
Naturalisation meddeles ved lov på baggrund af retningslinjer fastlagt i en politisk
aftale. De gældende retningslinjer for erhvervelse af dansk indfødsret ved
naturalisation er fastlagt i den politiske aftale indgået den 29. juni 2018 mellem
regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om indfødsret, jf.
cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation.
6. december 2018
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 19868
579158
Side
1/2
 FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om at cirkulæreskrivelse om naturalisation § 12 , som fastslår, at ansøgere, der er født i perioden 1961 til 1978 af en dansk mor, har mulighed at erhverve dansk indfødsret, uafhængig af ophold her i landet, til udlændinge- og integrationsministeren
Det fremgår af bilag 3.a, pkt. 22, til cirkulæreskrivelsen om naturalisation, at med
hensyn til ansøgere omfattet af aftalens § 12 (den såkaldte prinsesseregel), som
har bopæl i udlandet, anses en dansk repræsentation i udlandets vurdering af, at
den pågældende uden brug af omskrivninger eller andre sprog og med den
accent, som er naturlig, kan deltage ubesværet i en samtale på dansk, som
tilstrækkelig dokumentation for ansøgerens danskkundskaber.
Der er således ikke i retningslinjerne i cirkulæreskrivelsen taget stilling til den
situation, hvor en ansøger kan føre en samtale på færøsk og ikke dansk.
Såfremt Udlændinge- og Integrationsministeriet modtager en ansøgning om dansk
indfødsret fra en person omfattet af cirkulæreskrivelsens § 12, der bor i udlandet
og opfylder alle betingelser bortset fra, at ansøgeren taler færøsk og ikke dansk,
vil ministeriet forelægge ansøgningen for Folketingets Indfødsretsudvalg med
henblik på udvalgets stillingtagen til, hvorvidt ansøgeren skal optages på et
lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet ses ikke efter en manuel gennemgang af
relevante sager inden for de seneste 5 år at have behandlet en sådan ansøgning.
Inger Støjberg
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Side
2/2