Færøudvalget 2018-19 (1. samling)
FÆU Alm.del
Offentligt
1969074_0001.png
14. november 2018
J.nr. 2018 - 7094
Til Folketinget
Færøudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 24. oktober 2018 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Sjúrður Skaale (JF).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvornår styresignalet, som indeholder præciseringer af reglerne for at opnå det såkaldte færøfradrag, forventes udsendt, samt redegøre kort for styresignalets forventede indhold, til skatteministeren
1969074_0002.png
Spørgsmål
Igennem længere tid har der været arbejdet med et styresignal, som indeholder tiltrængt
præciseringer af reglerne for at opnå det såkaldte færøfradrag, herunder betingelserne for
at bevare fradraget i forbindelse med studieskift. Ministeren bedes oplyse, hvornår styre-
signalet forventes udsendt, samt redegøre kort for styresignalets forventede indhold.
Svar
Jeg har anmodet Skattestyrelsen om bidrag til besvarelse af spørgsmålet. Jeg har modtaget
følgende svar, som jeg kan henholde mig til:
”Skattestyrelsen har udarbejdet et udkast til styresignal, som indeholder præciseringer
vedrørende beskatningen af udenlandske studerende, herunder reglerne om, at færøske
studerende kan få ret til gæstestuderendefradrag
(”færøfradrag”) samt betingelserne for at
bevare fradraget i forbindelse med studieskift.
Udkastet til styresignal omhandler beskatningen af udenlandske studerende i relation til
kildeskattelovens § 8, stk. 2, og OECD-modeloverenskomstens artikel 20 om studerende
i de indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, herunder de særlige regler for færøske
og grønlandske studerende samt reglerne for beskatning af udenlandske lærlinge og prak-
tikanter.
Udkastet til styresignal er den 5. november 2018 lagt på høringsportalen og kan ses på
https://www.skat.dk/skat.aspx?oid=2277651.
Høringsfristen er den 27. november 2018.
Det endelige styresignal forventes offentliggjort i december 2018, alt efter hvad der kom-
mer af høringssvar, der skal tages stilling til.”
Side 2 af 2