FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om ikke Justitsministeriet har en kærkommen anledning til at rette op på denne mangel i forbindelse med, at et udvalg under Justitsministeriet har forberedt en ny retsplejelov for Færøerne siden 2017, til justitsministeren

Færøudvalget 2018-19 (1. samling)
FÆU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Færøudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. maj 2019

Nordatlantenheden

Jakob Buchholt Kristen-

sen

2019-0032/35-0004

1095625

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 (Alm. del), som Folketingets

Færøudvalg har stillet til justitsministeren den 17. april 2019. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Magni Arge (T).

Søren Pape Poulsen

Lennart Houmann

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

FÆU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om ikke Justitsministeriet har en kærkommen anledning til at rette op på denne mangel i forbindelse med, at et udvalg under Justitsministeriet har forberedt en ny retsplejelov for Færøerne siden 2017, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 11 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg:

”Det færøske undervisningsministerium, Mentamálaráðið, har

godkendt en færøsk juridisk bacheloruddannelse, der har som

formål at udgøre bachelordelen af en fremtidige 5 årige embeds-

uddannelse i jura ved Færøernes universitet. I denne forbindelse

er Løgmansskrivstovan (lagmandens kontor) i de færøske me-

dier blevet citeret for at sige, at det danske Justitsministerium

mener, at den færøske embedsuddannelse inden for den nuvæ-

rende retsplejelov ikke kan sidestilles med tilsvarende juridiske

uddannelser fra universiteter i andre dele af det danske rige for

så vidt angår adgang til dommer-, anklager- og advokaterhver-

vet. Kan ministeren redegøre for, om det er Justitsministeriets

opfattelse at § 42, stk. 3, i retsplejeloven for Færøerne, som kræ-

ver juridisk kandidateksamen for at blive dommer, udelukker, at

kandidater uddannede fra universitetet på Færøerne kan være

omfattet?

Samtidig bedes ministeren redegøre for om, det er korrekt at §

119, stk. 2, nr. 3, i samme lov, som kræver dansk juridisk ba-

chelor- og kandidateksamen for at opnå bestalling som advokat,

dermed også udelukker, at juridiske kandidater fra Færøernes

universitet kan få advokatbestalling?”

Svar:

Det fremgår af den færøske retsplejelovs § 119, stk. 2, nr. 3, at det er et

krav for at blive advokat, at man har bestået dansk juridisk bachelor- og kan-

didateksamen.

Det fremgår endvidere af den færøske retsplejelovs § 42, stk. 3, at en dom-

mer skal have bestået juridisk kandidateksamen.

Offentlige anklagere skal også have bestået juridisk kandidateksamen, jf.

den færøske retsplejelovs § 104.

Disse krav er opfyldt, hvis der er tale om en juridisk bachelor- og kandida-

teksamen fra et universitet i Danmark, men er ikke opfyldt, hvis enten ba-

cheloreksamen eller kandidateksamen er fra et universitet i udlandet. Da be-

stemmelserne blev indført, var der ikke en juridisk bachelor- eller kandida-

teksamen på Færøerne. Det er på den baggrund tvivlsomt, om en færøsk

juridisk bachelor- og kandidateksamen vil opfylde kravet.

Arbejdsgruppen vedrørende en ny færøsk retsplejelov har afsluttet sit ar-

bejde i foråret 2019, og et udkast til ny retsplejelov for Færøerne blev den

3. april 2019 sendt til udtalelse hos Færøernes Landsstyre og samtidig sendt

i offentlig høring.

Som det blev oplyst ved besvarelsen af spørgsmål nr. S 783 afventer vi i øje-

blikket høringssvarene til lovudkastet, og ved høringsfristens afslutning vil

der skulle tages stilling til, om høringssvarene giver anledning til ændringer

af lovudkastet. Besvarelsen af spørgsmål nr. S 783 er vedlagt denne besva-

relse.

Helt generelt er det min opfattelse, at en person med en færøsk jurauddan-

nelse skal stilles som en person med en dansk jurauddannelse, hvis uddan-

nelserne kan sidestilles. Jeg vil derfor i det videre arbejde med lovudkastet

have fokus på, at de to nævnte situationer behandles ens.