Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
1991705_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 17. december 2018
MFVM 737
Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål fra Europaudvalget stillet den 28. november
2018 efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).
EUU alm. del spørgsmål 82
Ministeren bedes redegøre for, hvornår ministeren forventer EU indgår en juridisk bindende FLEGT
(Forest Law Enforcement, Governance and Trade) aftale med Thailand, og kan ministeren bekræfte, at
der allerede findes en sådan aftale med Indonesien?
Svar
Kommissionen vurderer, at der sker betydelige fremskridt i forhandlingerne med Thailand om en juri-
disk bindende frivillig partnerskabsaftale (Voluntary Partnership Agreement, VPA) vedrørende be-
kæmpelse af ulovlig tømmerhugst med en tilhørende aftale om en licensordning for træ, der eksporte-
res fra Thailand til EU. En særlig udfordring er de træprodukter, der fremstilles af træ, der er importe-
ret til Thailand og herfra eksporteres videre til EU. Den thailandske regering og interessenterne er dog
ifølge Kommissionen enige om princippet om, at Thailand bør udvikle lovgivning om risikovurdering
og risikominimering (due
diligence-lovgivning)
for at sikre lovligheden også af sit importerede træ.
Seneste forhandlingsrunde var i juli 2018, og den gav ifølge Kommissionen positive fremskridt
Processen med en frivillig partnerskabsaftale er langvarig og tidskrævende. Forhandlingerne med
Thailand begyndte i september 2013. Der udestår, som nævnt, blandt andet forhold om Thailands
import. Det er for nuværende ikke muligt at vurdere, hvornår aftalen vil kunne være endeligt indgået
og efterfølgende implementeret med en licensordning, der er i drift.
EU og Indonesien har indgået en frivillig partnerskabsaftale, der fik virkning fra 15. november 2016.
Fra den dato har danske virksomheder kunnet importeret træ og træprodukter fra Indonesien med en
FLEGT-licens, der dokumenterer, at varen er omfattet af kontrol for sporbarhed og lovlig hugst.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk