Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
1995444_0001.png
Ministeren
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Europaudvalget har den 22. november 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 72 (alm.
del) efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 72:
Vil ministeren oplyse, hvilke muligheder en tredjelandsstatsborger, der er udvist
af Danmark med et åremålsbegrænset indrejseforbud, har for at bosætte sig i
henholdsvis Danmark og EU, dels mens indrejseforbuddet er gældende, og dels
efter indrejseforbuddets ophør?
Svar:
1.
Det følger af udlændingelovens § 32 bl.a., at en dom, kendelse eller beslutning,
hvorved en udlænding udvises, medfører, at udlændingens visum eller opholdstil-
ladelse bortfalder, og at udlændingen ikke på ny må indrejse og opholde sig her i
landet (indrejseforbud).
Et indrejseforbud er som udgangspunkt nationalt begrænset til Danmark. Det
følger imidlertid af udlændingelovens § 58 g, at udlændinge, der ikke er statsbor-
gere i et Schengenland eller et EU-land, i en række nærmere bestemte tilfælde
skal indberettes som uønskede til Schengeninformationssystemet (SIS II). Det
gælder bl.a. udlændinge, der er udvist af Danmark med indrejseforbud i mindst 6
år.
En indberetning til SIS II indebærer, at udlændingen som udgangspunkt ikke må
indrejse eller tage ophold i EU- og Schengenlandene. En udlænding, der er udvist
af Danmark og meddelt et indrejseforbud, og som er indberettet til SIS II som
uønsket, vil derfor i praksis have et indrejseforbud i alle EU- og Schengenlande.
2.
Udlændingelovens § 10 indeholder bl.a. regler om opholdstilladelse i Danmark
for udlændinge med et gældende indrejseforbud.
Det følger af bestemmelsen bl.a., at der ikke kan udstedes opholdstilladelse efter
udlændingelovens §§ 7 og 8 (asyl) til udlændinge, der er udvist og har et gælden-
de indrejseforbud på baggrund af kriminalitet eller fordi de anses for en fare for
21. december 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 20261
585114
Side
1/2
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om hvilke muligheder en tredjelandsstatsborger, der er udvist af Danmark med et åremålsbegrænset indrejseforbud, har for at bosætte sig i henholdsvis Danmark og EU, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til udenrigsministeren
statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed
eller sundhed, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed
taler derfor.
Det følger videre af bestemmelsen, at der ikke kan meddeles opholdstilladelse på
andet grundlag
f.eks. familiesammenføring eller beskæftigelse
til udlændinge
med et gældende indrejseforbud, medmindre ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed taler derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen.
Et andet Schengenland må endvidere kun udstede en opholdstilladelse til en ud-
lænding, som er indberettet som uønsket til SIS II af Danmark, hvis der foreligger
tungtvejende grunde, navnlig af humanitær karakter, eller som følge af internati-
onale forpligtelser. Forud for meddelelse af en eventuel opholdstilladelse skal der
ske en konsultation af Danmark, jf. Schengenkonventionens artikel 25.
Udsteder et andet Schengenland opholdstilladelse til en udlænding, der er indbe-
rettet til SIS II af Danmark, vil udlændingen alene være opført på den nationale
liste over personer med indrejseforbud til Danmark.
3.
Udlændinge, der ikke længere har et gældende indrejseforbud i Danmark, og
som på ny ønsker at tage ophold her i landet, skal søge om opholdstilladelse efter
udlændingelovens almindelige regler.
Der foretages i den forbindelse først en vurdering af, om betingelserne for den
ansøgte opholdstilladelse er opfyldt. Efterfølgende vurderes det, om der er for-
hold, der alligevel skal føre til afslag på opholdstilladelse. En udlænding kan f.eks.
ikke meddeles opholdstilladelse i Danmark, hvis den pågældende må anses for en
fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sik-
kerhed eller sundhed, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1 og 2.
Udlændinge, der efter udløbet af et indrejseforbud, ønsker at tage ophold i et
andet EU- eller Schengenland, skal opnå opholdstilladelse efter reglerne i det på-
gældende land.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
2/2