Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
1986800_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 45217
JTEU
10. december 2018
EUU alm. del
svar på spørgsmål 53 fra Kenneth Kristensen
Berth (DF) stillet den 19. november 2018 til udenrigsministe-
ren.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om der er dele af EU-samarbejdet (traktater
mv.), som ikke kan forhandles under Lissabontraktatens art. 50?
Svar
Artikel 50 i Traktaten om Den Europæiske Union er en bestemmelse, der
alene finder anvendelse, når en EU-medlemsstat måtte ønske at træde ud
af Unionen. Bestemmelsen fastlægger den retlige ramme for en medlems-
stats udtræden af EU og kan ikke anvendes til andre formål. Den blev
indført i EU’s traktatgrundlag ved Lissabon-traktaten,
der trådte i kraft
den 1. december 2009, og har ikke været anvendt før den igangværende
proces omkring Storbritanniens udtræden af EU.
Udover at fastlægge de proceduremæssige bestemmelser for en sådan ud-
træden, fremgår det af art. 50,
at ”Unionen forhandler og indgår en aftale
med den pågældende stat om de nærmere bestemmelser for statens udtræ-
den under hensyn til rammen for dens fremtidige forbindelser med Unio-
nen”.
Hovedformålet med denne bemyndigelse er at sikre, at udtræden
sker på en velordnet måde.
Som det fremgår af Rådets forhandlingsdirektiver til Kommissionen af 22.
maj 2017, giver art. 50 hermed Unionen
”en
ekstraordinær tværgående be-
føjelse til i denne aftale at dække alle de emner, der måtte være nødvendige
for udtrædelsen. Denne ekstraordinære beføjelse er af enkeltstående ka-
rakter og tjener alene det formål at tilrettelægge udtrædelsen af Unionen”.
Udtrædelsesaftalen kan også indeholde en klart defineret og tidsbegrænset
overgangsordning, der er omfattet af effektive håndhævelsesmekanismer,
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om, hvorvidt der er dele af EU-samarbejdet (traktater mv.), som ikke kan forhandles under Lissabontraktatens art. 50?, til udenrigsministeren
2
som et bindeled til det fremtidige forhold mellem EU og den udtrædende
stat. I tilknytning hertil indeholder den samlede pakke, der er forhandlet
med den britiske regering ud over udtrædelsesaftalen også en politisk er-
klæring om det fremtidige forhold. Den politiske erklæring er modsat ud-
trædelsesaftalen ikke juridisk bindende, men udgør udgangspunktet for
forhandlingerne af det fremtidige forhold, herunder de handelsmæssige
forbindelser og et sikkerhedsmæssigt partnerskab.
Der er således inden for den ramme, der er fastlagt ovenfor, principielt
ikke nogen dele af EU-samarbejdet, som på forhånd er undtaget fra artikel
50’s anvendelsesområde.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen