Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
Folketingets Europaudvalg har den 23. oktober 2018, efter ønske fra Kenneth
Kristensen Berth (DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 38 (Alm. del), som jeg hermed
skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvordan den britiske udmeldelse af EU vil påvirke EU’s
bestemmelser om kvoter for europæisk indhold på TV, herunder om britiske tv-
produktioner fremover vil blive henregnet til ikke-europæisk indhold?
Svar:
Storbritannien og EU forhandler i øjeblikket om, hvordan Storbritannien skal forlade
EU, og hvad rammerne for det fremtidige samarbejde skal være. Det er derfor endnu
uvist, hvilke regler der vil gælde i fremtiden, eller hvornår disse vil træde i kraft.
Hvis Storbritannien og EU ikke bliver enige om en udtrædelsesaftale, vil reglerne
allerede ændre sig den 30. marts 2019. Storbritannien vil herefter ikke længere være et
EU-land, men vil blive et tredjeland. Det betyder bl.a., at EU-reglerne på området for
audiovisuelle medietjenester, herunder direktivet om audiovisuelle medietjenester
(AVMS-direktivet), herefter ikke længere vil gælde for Storbritannien
.
AVMS-direktivet, der har til formål at sikre den frie bevægelighed af audiovisuelle
medietjenester i EU, beskytte forbrugere samt fremme kulturel mangfoldighed og
mediefrihed, indeholder en minimumsregulering af tv og on-demand audiovisuelle
medietjenester. Direktivet hviler på oprindelseslandsprincippet
–
dvs. hjemlandskontrol
af udbydere af audiovisuelle medietjenester
–
og princippet om frihed til at modtage og
retransmittere audiovisuelle medietjenester fra andre medlemsstater.
Direktivet indeholder i artikel 13, 16 og 17 regler om fremme af distribution og
produktion af europæiske programmer, herunder regler om minimumskvoter for
europæiske programmer på tv. Direktivets artikel 1, stk. 1, litra n) definerer
”europæiske
programmer”
som bl.a. programmer
med oprindelse i europæiske
Dok. nr. 18/03825-3