Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
1956459_0001.png
23. oktober 2018
J.nr. 2018 - 6816
Til Folketinget
Europaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 3. oktober 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om genindførelse af en regel om, at pensionsindbetalingerne kun er fradragsberettigede, hvis ordningen er oprettet i et pensionsselskab i Danmark, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
1956459_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan genind-
føre en regel om, at pensionsindbetalingerne kun er fradragsberettigede, hvis ordningen er
oprettet i et pensionsselskab i Danmark.
Svar
I 2007 underkendte EF-domstolen den danske pensionsbeskatningsregel, hvorefter kun
indbetalinger til danske pensionsinstitutter var fradragsberettigede. Efter pensionsbeskat-
ningsloven var alene pensionsordninger oprettet i danske livsforsikringsselskaber, pensi-
onskasser og pengeinstitutter skattebegunstiget ved, at indbetalinger på sådanne ordnin-
ger kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
EF-domstolen fandt i sin dom af 30. januar 2007 (sag C-150/04), at Danmark ved at for-
beholde fradragsretten for indbetalinger til penge- og pensionsinstitutter med hjemsted i
Danmark havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til fællesskabsrettens regler om fri
bevægelighed for tjenesteydelser mv.
På baggrund af EF-domstolens dom indførte Danmark i 2007 en særlig godkendelsesord-
ning for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger. Det er således muligt for et
udenlandsk pensionsinstitut i et andet EU- eller EØS-land (undtagen Liechtenstein) at få
typegodkendt en pensionsordning, så det kan udbyde ordningen til danske pensionsop-
sparere efter samme regler, som gælder for danske pensionsinstitutter.
På baggrund af ovenstående vurderes det ikke, at Danmark kan genindføre en regel om,
at pensionsindbetalinger kun er fradragsberettigede, hvis pensionsordningen er oprettet i
et dansk pensionsinstitut.
Side 2 af 2