Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2051062_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
29. april 2018
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 187 (alm. del) af 9. april
2018 stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvilke pengereserver, herunder betegnelse/kate-
gori for reserven, som Kommissionen ønsker at oprette for f.eks. at kunne klare
nye kriser, og hvad Danmarks bidrag vil være til den samlede reserve over hele
den kommende flerårige budgetperiode.
Svar
I
Kommissionens forslag til EU’s kommende flerårige finansielle rammer
lægges
op til, at de såkaldt særlige instrumenter opjusteres således at de samlet udgør en
ramme på knap 17 mia. euro (2018-priser) uden for udgiftslofterne i den finan-
sielle ramme.
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen kan anvendes til at
yde støtte i tilfælde af uforudsete større omstruktureringer, især som følge af
globaliseringsrelaterede udfordringer, som f.eks. ændringer i verdenshandels-
mønstrene, handelstvister, finansielle eller økonomiske kriser, overgangen til
lavemissionsøkonomi eller som følge af digitalisering eller automatisering.
Ifølge Kommissionens forslag skal Globaliseringsfonden maksimalt kunne ak-
tiveres for et samlet beløb på 1,4 mia. euro (2018-priser) i perioden 2021-2027.
Den Europæiske Unions Solidaritetsfond kan anvendes til at reagere på kata-
strofesituationer i en medlemsstat eller et land, med hvilket der føres forhand-
linger om tiltrædelse af Den Europæiske Union. Det gælder først og fremmest,
hvis der på modtagerstatens område indtræder en større naturkatastrofe, som
har alvorlige følgevirkninger for borgernes livsvilkår, det naturlige miljø eller
økonomien i en eller flere regioner eller et eller flere lande. Ifølge Kommissio-
nens forslag skal Solidaritetsfonden maksimalt kunne aktiveres for et samlet
beløb på 4,2 mia. euro (2018-priser) i perioden 2021-2027
Nødhjælpsreserven kan anvendes til at reagere på tredjelandes specifikke be-
hov for nødhjælp som følge af begivenheder, der ikke kunne forudses, da bud-
gettet blev opstillet, navnlig til nødberedskab og støtte til operationer ifm. na-
tur- eller menneskeskabte katastrofer, humanitære kriser, trusler i stor skala
mod den offentlige sundhed samt dyre- og plantesundheden, men også, hvis
omstændighederne kræver det, i situationer, hvor migrationsstrømmene med-
fører et særligt stort pres ved Unionens ydre grænser. Ifølge Kommissionens
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 187: Spm. om, hvilke pengereserver, herunder betegnelse/kategori for reserven, som Kommissionen ønsker at oprette, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
2051062_0002.png
Side 2 af 2
forslag skal Nødhjælpsreserven maksimalt kunne aktiveres for et samlet beløb
på 4,2 mia. euro (2018-priser) i perioden 2021-2027
Fleksibilitetsinstrumentet kan anvendes til finansiering af nøje fastlagte udgif-
ter, som ikke kan finansieres inden for de disponible lofter for et eller flere ud-
giftsområder i et givent regnskabsår. Ifølge Kommissionens forslag skal fleksi-
bilitetsinstrumentet maksimalt kunne aktiveres for et samlet beløb på 7,0 mia.
euro (2018-priser) i perioden 2021-2027. Hertil kommer evt. ikke-anvendte
midler fra de øvrige instrumenter, der kan overføres til fleksibilitetsinstrumen-
tet.
En placering uden for lofterne indebærer, at der ved mobilisering af instrumen-
terne skal anvises finansiering ud over udgiftslofterne. Selvom instrumenterne så-
ledes ikke er baseret på faste udgiftsposter, er det i den finanspolitiske planlægning
af EU-bidraget nødvendigt at tage hensyn til en potentiel udmøntning. Ved en
fuld udnyttelse af den foreslåede ramme skønnes Danmarks bidrag hertil at ud-
gøre knap 2,9 mia. kr. over perioden 2021-2027.
I tillæg til ovenstående bemærkes det, at der ifm. overgangen til indeværende
MFF-periode blev indført en såkaldt
global margen for forpligtigelser,
der indebærer, at
Kommissionen årligt beregner forskellen mellem det foregående års forpligtigelser
og det samlede forpligtigelsesloft samme år. Denne margen kan herefter frigives
ifm. den årlige budgetproces ud over de i MFF-forordningen vedtagne udgiftslof-
ter. Herved muliggøres, at ikke-anvendte forpligtigelsesbevillinger kan flyttes mel-
lem såvel udgiftsområder som år. For den kommende MFF-periode foreslår
Kommissionen, at den globale margen for forpligtigelser ligeledes udgøres af de
midler, der er forpligtet på EU-budgettet, men i sidste ende ikke udnyttet inden
for den to-årige tidsramme herfor. Sådanne midler har hidtil udløbet såfremt der
ikke måtte være afløb efter to år.
Det er regeringens holdning, at det samlede udgiftsniveau for den kommende fler-
årige finansielle ramme ikke bør overstige et niveau, der svarer til 1,00 pct. af
EU27’s BNI og at alle EU-budgettets
udgifter skal afholdes inden for dette loft.
Det er således regeringens opfattelse, at evt. udgifter til såvel forudsete som ufor-
udsete hændelser skal finansieres ved prioritering inden for budgettet. Det bemær-
kes hertil, at Kommissionens forslag indeholder ikke-disponerede forpligtigelses-
bevillinger inden for udgiftsloftet (marginer) for samlet godt 22 mia. euro over pe-
rioden 2021-2027.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister