EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om, hvorvidt ministeren anerkender B 106 (2018-2019) forslagsstillernes skelnen mellem en ’arbejdsmarkedsprotokol’ og en ’social protokol’, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Folketingets Europaudvalg har i brev af 20. marts 2019 stillet følgende spørgsmål

nr. 177 (alm. del), som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 177:

”Anerkender

ministeren B 106 (2018-2019) forslagsstillernes skelnen mellem

”arbejdsmarkedsprotokol” og

”social

protokol”?

Eller

mener ministeren,

at man ved begge protokoller vil skulle åbne og genforhandle EU's traktater? Kan

ministeren i forlængelse heraf kort redegøre for nogle af EU-landenes interesser i

forbindelse med en evt. ny forhandling af EU’s traktater?”

Svar:

Jeg forstår forskellen således, at forslagsstillerne modsat tidligere forslag til en so-

cial protokol ønsker at kunne begrænse antallet af vandrende arbejdstagere. Den

anden forskel angiver forslagsstillerne som at være, at en arbejdsmarkedsprotokol

ikke vil give sociale rettigheder til unionsborgere.

Jeg går ud fra, at forslagsstillerne bag beslutningsforslaget selv forudsætter, at det

kræver en ændring af traktaten, da de omtaler det som en arbejdsmarkedsprotokol

til Lissabon-traktaten.

Men det vil det efter min opfattelse også kræve, da det bl.a. fremgår, at konfliktret-

ten skal have forrang. På dette ene punkt er forslaget i overensstemmelse med den

europæiske fagbevægelses forslag om en social protokol.

Ifølge artikel 28 i charteret om grundlæggende rettigheder, der er en integreret del

af Lissabon-traktaten, er der ret til kollektive skridt, herunder strejke, i overens-

stemmelse med EU-retten og national lovgivning.

Heroverfor står det i begrundelsen for beslutningsforslaget:

”Når

konfliktretten

træder ind, skal EU-retten træde ud.”

Det fremgår også af begrundelsen for beslutningsforslaget, at det er begrundet i det

høje antal østeuropæere på det danske arbejdsmarked. Det fremgår at der tænkes på

vandrende arbejdstagere.

Efter artikel 45 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde har EU-

borgere ret til at søge stillinger og tage ophold i Danmark for at arbejde, og de har

5. april 2019

J.nr.

2019 - 1483

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om, hvorvidt ministeren anerkender B 106 (2018-2019) forslagsstillernes skelnen mellem en ’arbejdsmarkedsprotokol’ og en ’social protokol’, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren

ret til ligebehandling med hensyn til ret til beskæftigelse, aflønning og arbejdsvil-

kår.

Det er uklart, hvordan en arbejdsmarkedsprotokol skulle begrænse antallet af EU-

borgere eller afhjælpe evt. problemer med løndumping eller uordnede forhold på

arbejdsmarkedet i Danmark.

Den foreslåede protokol ville gøre det muligt for de enkelte EU-lande, at indføre

foranstaltninger for udenlandske tjenesteydere, uden at Kommissionen og EU-

Domstolen har mulighed for at kontrollere, om restriktionerne er reelt begrundet i

hensynet til arbejdstagerne og er proportionale.

Det vil sige, at danske virksomheder og deres arbejdstagere kan blive ramt af vil-

kårlige restriktioner,

når de arbejder eller etablerer sig i andre dele af EU’s indre

marked.

Hvad angår fri bevægelighed for vandrende arbejdstagere, så fornemmer jeg ikke,

at der blandt andre lande er ønske om et begrænse dette grundlæggende princip i

traktaten.

Danmark har i de senere år med held arbejdet for, at EU koncentrerer sig om kon-

krete udfordringer snarere end traktatændringer og institutionelle diskussioner.

Forslaget om en arbejdsmarkedsprotokol risikerer dermed at tage fokus et andet

sted hen og åbne for en stor traktatdiskussion, hvilket er i direkte modstrid med

Danmarks generelle tilgang til spørgsmålet om traktatændringer.

Dertil kommer, at andre lande naturligvis vil have andre ønsker, såfremt traktaten

åbnes. Ønsker der ikke nødvendigvis vil flugte med danske kerneprioriteter om, at

arbejdsmarkedernes forskelligheder og det danske aftalesystem skal respekteres.

Det viste forhandlingerne om den sociale søjle meget tydeligt.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har i europæiske dagblade den 4. marts

2019 haft et indlæg, hvor han bl.a. foreslår en europæisk mindsteløn, der skal til-

passes hvert land.

Selv hvis der var appetit på traktatændringer, ville det ikke forhindre uordnede for-

hold eller tilfælde af løndumping på det danske arbejdsmarked.

Det kræver en helt anden og konkret indsats, som vi i mine øjne bør koncentrere os

om i stedet for at drøfte eventuelle fremtidige traktatændringer.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen