Folketingets Europaudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Europaudvalget har i brev af 20. marts 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 173
(alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 173:
”Kan
ministeren redegøre for konsekvenserne for løndannelsen i Danmark,
hvis Danmark fx indfører en mindsteløn svarende til 60 procent af
medianindkomsten i Danmark?”
Svar:
Hvis en lovfastsat mindsteløn sættes til 60 pct. af medianlønnen, svarede det i 2017
til ca. 139 kr. i timen
12
, hvilket er højere end en række af de overenskomstfastsatte
mindstelønninger i Danmark.
Eksempelvis var mindstelønnen i 2017 på butiksområdet og industrien henholdsvis
omtrent 114 kr. og 116 kr. i timen.
I første omgang ville en lovbestemt mindsteløn svarende til 60 pct. af medianløn-
nen således både påvirke personer, der arbejder under og uden overenskomst med
en løn lavere end 139 kr. i timen.
En generel lovbestemt mindsteløn med en fast sats som angivet og uden afsæt i de
overenskomster, der gælder på områderne, vil således kunne have nogle virkninger
i forhold til løndannelse og konkurrenceevne, ligesom den vil kunne påvirke ni-
veauet for overførselsindkomster.
I undersøgelser, der omhandler erfaringer med mindstelønninger i andre lande, er
der generelt ikke konsensus om effekterne af lovfastsat mindsteløn.
J.nr.
2019 - 1483
1 Der er her taget udgangspunkt i mediantimelønnen og ikke medianindkomsten. Det skyldes, at ind-
komstbegrebet som udgangspunkt ikke er egnet for en minimumsløn, idet indkomstbegrebet omfatter
såvel beskæftigede som modtagere af overførselsindkomster. Derudover kigger man ofte på efter-skat
beløbet i sammenligning af medianindkomster på tværs af lande, hvilket ikke vurderes relevant i
spørgsmålet om mindsteløn. I 2017-niveau udgør 60 pct. af mediantimelønnen i Danmark omtrent
139 kr.
2
For mediantimelønnen anvendes medianen af
”den
standardberegnede timefortjeneste”
fra Dan-
marks Statistik.