Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 29. oktober 2018
MFVM 683
Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 17 (EUU alm. del) stillet den 3. okto-
ber 2018 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 17:
Ministeren bedes i forlængelse af svaret på spørgsmål 187 (EUU alm. del, 2017-18) oplyse, om
forbuddet imod at anvende grønt køkkenaffald og tørre brødrester m.v. til hønsefoder i æg- og
kyllingeproduktion også omfatter storkøkkener drevet af danske kommuner.
Svar:
Spørgsmålet er forelagt Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende:
”Det
er ifølge EU-retten ikke tilladt at anvende køkken- og madaffald som foder til høns. Køkken-
og madaffald er defineret som
”alle
affaldsfødevarer, herunder brugt madolie, med oprindelse i
restauranter, cateringvirksomheder og køkkener, herunder centralkøkkener og husholdningskøk-
kener”.
Definitionen omfatter også kommuners storkøkkener.
Nogle sygdomme, som for eksempel afrikansk svinepest, giver kun sygdomme hos dyr og ikke hos
mennesker. Derfor kan produkter være sikre at spise for mennesker, selvom de udgør en risiko
for dyr. Smitstofferne kan derfor være i fødevarer, der har fødevarekvalitet, men ikke nødvendig-
vis foderkvalitet.
Selvom grøntsager ikke i sig selv indebærer en risiko for spredning af smitsomme husdyrsyg-
domme, er der en risiko for, at de kan indeholde rester fra animalske produkter fra køkkenet, for
eksempel kødsaft. Tørre brødrester og grøntsager, der har været i køkkenet, kan derfor ikke leve-
res som foder.
Kommuners storkøkkener har dog mulighed for at levere vegetabilske bi- og restprodukter som
foder til høns på en række betingelser herunder, at grøntsagerne til hver en tid håndteres i et
særligt lokale adskilt fra køkkenet. Når en kommunes storkøkken ønsker at levere vegetabilske bi-
og restprodukter til foderbrug, skal den registreres til denne aktivitet hos Fødevarestyrelsen.”
Miljø- og
Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk