Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2041771_0001.png
Folketingets Europaudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Folketingets Europaudvalg har i brev af 20. marts 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 168 (alm. del), som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 168:
”Kan
ministeren redegøre for, om regeringen deler B 106 (2018-2019) forslagsstil-
lernes udlægning af, at Lavalsagen og Viking Line-sagen viser, at den svenske og
danske konfliktret er i strid med retten til frit at kunne levere tjenesteydelser på
tværs af EUs landegrænser?”
Svar:
Regeringen mener ikke, at dommene viser, at konfliktretten er i strid med retten til
frit at kunne levere tjenesteydelser.
Tværtimod fremgår det af dommene, at konfliktretten er en grundlæggende ret-
tighed, der kan begrunde en indskrænkning i retten til frit at kunne levere tjeneste-
ydelser. Jeg henviser i øvrigt til mine svar på EUU-spørgsmål 165, 166 og 167.
Konfliktretten skal være i overensstemmelse med national ret og EU-ret. Det er ik-
ke anderledes end Arbejdsrettens praksis, hvorefter der ikke må konfliktes for ulov-
lige krav, ligesom konflikter skal være proportionale osv.
Den 1. juli 2015 vandt daværende LO på vegne af Serviceforbundet en sag ved Ar-
bejdsretten om lovligheden af en konflikt mod Ryanair til støtte for et krav om
overenskomstdækning af piloter og kabinepersonale på Ryanairs baser i Danmark.
Ryanair mente, at konflikten var i strid med EU-retten. Jeg vil gerne henvise fra
Arbejdsrettens afgørelse, da den er meget illustrativ:
”Retten til at forhandle overenskomster og iværksætte kollektive kampskridt til
støtte for sådanne overenskomster er en grundlæggende rettighed i EU-retten, jf.
herved artikel 28 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettighe-
der.
Retten til fri bevægelighed for arbejdstagere og den frie udveksling af tjenesteydel-
ser udgør grundlæggende friheder i EU-retten. EU-Domstolen har i en række
domme taget stilling til, hvordan disse grundlæggende rettigheder og friheder skal
afbalanceres over for hinanden, og hvilke kriterier afbalanceringen skal ske efter,
5. april 2019
J.nr.
2019 - 1483
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om regeringen deler B 106 (2018-2019) forslagsstillernes udlægning af, at Lavalsagen og Vikinge Line-sagen viser, at den svenske og danske konfliktret er i strid med retten til frit at kunne levere tjenesteydelser på tværs af EU’s landegrænser, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
jf. herved Domstolens dom af 11. december 2007 i sag C-438/05, Viking, og Dom-
stolens dom af 18. december 2007 i sag C-341/05, Laval.
Det fremgår af dommene, at kollektive kampskridt kan udgøre en restriktion for
den fri bevægelighed, herunder den fri udveksling af tjenesteydelser, og at en så-
dan restriktion kun er tilladt, hvis den forfølger et legitimt formål, som er foreneligt
med traktaten og er begrundet i tvingende almene hensyn. Det kræves herudover,
at restriktionen skal være egnet til at sikre gennemførelsen af det pågældende mål,
og at den ikke går videre end, hvad der er nødvendigt for at nå målet, jf. herved Vi-
king-dommen, præmis 75, og Laval-dommen, præmis 101.
Det henhører under de nationale domstole at foretage den konkrete vurdering på
grundlag af disse kriterier, jf. Viking-dommen, præmisserne 80, 84, 85 og 87.
Herefter, og da der ikke er holdepunkter for at antage, at de forordninger, som Ry-
anair har påberåbt sig, har nogen selvstændig betydning for den afbalancering af
de grundlæggende rettigheder og friheder, som den nationale domstol skal foreta-
ge på grundlag af de kriterier, som EU-Domstolen har opstillet, finder Arbejdsret-
ten, at der ikke er en sådan tvivl om forståelsen af de EU-retlige regler, at der er
behov for at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen.
Som følge af den tilknytning, som piloter og kabinepersonale på Ryanairs baser i
Danmark og det arbejde, som de udfører, har til Danmark, jf. ovenfor under afsnit-
tet om overenskomstkravets styrke og aktualitet, finder Arbejdsretten, at Service-
forbundets krav om overenskomst og den varslede konflikt til støtte herfor ikke kan
antages at være i strid med EU-retten.
Det bemærkes herved, at beskyttelsen af arbejdstagere er et tvingende alment hen-
syn. Serviceforbundets kampskridt har til formål at sikre ordnede løn- og arbejds-
vilkår for forbundets medlemmer i relation til arbejde, der har den anførte tilknyt-
ning til Danmark, og at modvirke social dumping. Den varslede konflikt må anses
som egnet til at sikre gennemførelsen af disse mål, og den går ikke videre end,
hvad der er nødvendigt for at nå målene.”
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2