Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2041761_0001.png
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del Bilag 107
Offentligt
NOTAT
BESKÆFTIGELSESUDVALGET
12. februar 2016
Centrale EU-domme med konsekvenser for den danske
arbejdsmarkedsmodel
Beskæftigelsesudvalget har anmodet om en oversigt over centrale EU-
domme med konsekvenser for den danske arbejdsmarkedsmodel som
baggrund for et møde med Poul Nielsson, der foretager en strategisk
gennemlysning af den nordiske arbejdsmarkedssektor for Nordisk Ministerråd.
Resumé
En række EU-domme har udfordret de nordiske arbejdsmarkedsmodeller. Det
skyldes navnlig, at der ikke er lovbestemt minimumsløn for hele
arbejdsmarkedet i de nordiske lande. I stedet spiller kollektive
overenskomster en stor rolle. Det er særligt spørgsmålet om udstationerede
arbejdstagere, der volder problemer. Kommissionen påtænker at revidere
netop udstationeringsdirektivet i 2016 bl.a. med et forslag om ligeløn for lige
arbejde på samme arbejdsplads.
Baggrund
EU-regler på arbejdsmarkedet varetager to hensyn, der kan komme i konflikt:
på den ene side hensynet til den frie bevægelighed for arbejdstagere og
tjenesteydelser, på den anden side hensynet til faglige rettigheder, som f.eks.
retten til at konflikte.
1
Samtidig er arbejdstagerbegrebet ikke entydigt defineret
i EU-retten, og da EU-lovgivning ofte er resultatet af et kompromis mellem
forskellige interesser, betyder det samlet, at retstilstanden er kompliceret, og
at det er svært at forudse udfaldet af domme på området.
Centrale domme
Det er særligt retten til fri bevægelighed for tjenesteydelser, der i kombination
med fraværet af lovbestemt mindsteløn giver problemer for de nordiske
arbejdsmarkedsmodeller (f.eks. Laval-dommen, se nedenfor). Udflytning af
arbejdspladser til lavtlønslande har ikke tilsvarende givet anledning til
problemer
på nær i tilfælde, hvor virksomheden fortsætter som hidtil - blot
Ref.: Lotte Rickers Olesen, EU-
konsulent
1
Retten til konflikt er fastslået i art. 28 i Charteret for grundlæggende rettigheder.
1/5
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om den i beslutningsforslag B 106 (2018-2019) refererede rækkevidde af Lavalsagen og baggrunden for EU-Domstolens afgørelse giver et retvisende billede, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
2041761_0002.png
med lavere lønninger ved brug af udenlandske arbejdstagere (det var tilfældet
i Viking Line-dommen, se nedenfor).
Hvilket lands lovgivning gælder?
Et centralt spørgsmål er, hvorvidt en medlemsstat kan kræve, at vandrende
arbejdstagere skal aflønnes efter vilkårene i det land, hvor de har
beskæftigelse, så de ikke kan fungere som løntrykkere. Domstolen har bl.a. i
sagen
Rush Portuguesa
fra 1990
2
fastslået, at medlemslandene kan
udstrække deres lovgivning eller kollektive aftaler, så de omfatter enhver
også dem, der udfører midlertidigt arbejde i landet
uanset, hvor
arbejdsgiveren er registreret. Dommen fastlagde samtidig, at udstationerede
ikke er omfattet af arbejdstagerbegrebet, men i stedet skal forstås som et led i
den tjenesteydelse, som virksomheden leverer.
Udstationeringsdirektivet blev vedtaget 6 år senere. Medlemslandene skal
ifølge direktivet sikre, at udstationerede arbejdere er omfattet af visse arbejds-
og ansættelsesvilkår, f.eks. mindsteløn fastsat ved lov eller national praksis.
3
Mindsteløn i kollektive overenskomster skal være klare og tilgængelige
Laval-dommen fra 2007 gik imod den danske og svenske praksis på området.
I
Laval-sagen
4
havde et lettisk firma, Laval, vundet et EU-udbud om at
renovere en skole i den svenske kommune Vaxholm. Lavals lettiske ansatte
med lettisk overenskomst tog til Sverige for at starte på renoveringen, men
blev forhindret, da svenske fagforbund arrangerede blokade og sympati-
konflikter. De svenske fagforeninger mente, at de lettiske ansattes løn på 80
kr. i timen var for lav, og at de skulle betales på et lønniveau, der svarede til
det normale i Sverige
145 kr. i timen.
Sagen havnede ved EU-domstolen, der konkluderede, at de svenske
fagforeningers kollektive kampskridt var i strid med fri udveksling af
tjenesteydelser, bl.a. fordi der ikke fandtes nationale bestemmelser, der var
tilstrækkelige præcise og tilgængelige til, at Laval i praksis kunne få klarhed
over, hvilke forpligtelser i der gjaldt forhold til mindsteløn.
Det førte i Danmark til en ny regel i udstationeringsloven, der knytter
mindstelønnen til overenskomster indgået af de mest repræsentative parter
på det danske arbejdsmarked. I modsætning til reaktionen i Sverige afskar
Danmark ikke mulighed for at konflikte mod udenlandske tjenesteydere, der
overholder overenskomstmæssig landsdækkende mindsteløn.
Rüffert-sagen
fra 2008
5
handler om udbud af offentlige kontrakter. Den tyske
delstat Land Niedersachsens lov om udbud af offentlige kontrakter pålagde de
2
3
C-113/89
Direktiv 1996/71, artikel 3.
4
C-341/05
5
C-346/06
2/5
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om den i beslutningsforslag B 106 (2018-2019) refererede rækkevidde af Lavalsagen og baggrunden for EU-Domstolens afgørelse giver et retvisende billede, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
2041761_0003.png
virksomheder der modtager ordre plus underentreprenører den
overenskomstfastsatte løn, der gælder på stedet for levering af
tjenesteydelsen. Domstolen fandt denne lov i strid med
udstationeringsdirektivet, fordi overenskomsterne ikke havde en tilstrækkelig
generel anvendelse.
I sagen
Kommissionen vs. Luxembourg
6
fra samme år gav Domstolen
Kommissionen medhold i, at luxembourgsk lov med en række betingelser om
løn- og arbejdsvilkår, der gælder for alle arbejdstagere (uanset nationalitet og
virksomheds hjemsted), stred mod udstationeringsdirektivet, fordi nogle af
disse løn- og arbejdsvilkår rakte ud over direktivets bestemmelser om
beskyttelse af udstationerede medarbejdere. Desuden gik kontrol af
udenlandske virksomheder for vidt.
I
Elektrobudowa-dommen
fra 2015
7
præciserede Domstolen begrebet
mindsteløn. Elektrobudowa er et polsk selskab, der havde udstationeret 186
arbejdstagere til at udføre elarbejde ved atomkraftværket Olkiluoto i Finland.
Arbejdstagerne overdrog deres lønkrav til den finske fagforening for at opnå
finsk overenskomst, der var almen gyldig. Elekrobudowa mente, det var
ulovligt efter polsk ret. EU-domstolen gav den finske fagforening medhold i, at
de kunne føre sagen. Domstolen slog fast, at metoden til beregning af
mindstelønnen er et anliggende for værtsmedlemsstaten
altså Finland.
Desuden præciserede Domstolen, at mindsteløn også omfatter akkordløn og
kan beregnes på baggrund af indplacering i lønklasser. Mindsteløn kan
omfatte rejsetidsgodtgørelse og dagpenge, men ikke kost og logi.
Samlet set viser Domstolens retspraksis, at værtslandets regler og praksis
hvad angår mindsteløn gælder ved udstationering. Disse skal være klare,
tilgængelige og have en vis generel anvendelse. Krav til arbejds- og
ansættelsesvilkår må ikke gå ud over bestemmelserne i
udstationeringsdirektivets artikel 3.
Kan EU blande sig i strejkeretten?
Samme år som Laval-dommen kom en anden kontroversiel dom om retten til
konflikt. I
Viking Line-sagen
8
havde et finsk selskab, Viking Line, planlagt at
udflage den underskudsramte færge Rosella til Estland for at indgå i lokale
estiske overenskomster med lavere løn. En finsk fagforening udsendte
strejkevarsel og krævede, at alle ansatte skulle være omfattet af finske
overenskomster uanset, at færgen blev udflaget. Det fik det Det International
Transportarbejderforbund (ITF) til at forbyde de estiske fagforeninger at indgå
overenskomster med Viking Line. Spørgsmålet havnede ved EU-Domstolen,
der ikke afgjorde den konkrete sag, men konkluderede, at de kollektive
6
7
C-319/06
C-396/13
8
C-438/05
3/5
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om den i beslutningsforslag B 106 (2018-2019) refererede rækkevidde af Lavalsagen og baggrunden for EU-Domstolens afgørelse giver et retvisende billede, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
kampskridt udgjorde restriktioner for den frie bevægelighed. Kampskridtene
kunne være tilladt, hvis de blev begrundet i såkaldte
”tvingende almene
hensyn” (som
f.eks. hensynet til at beskytte arbejdstagere), såfremt de var
proportionelle og egnede til at opnå målsætningen. Sagen endte med et forlig.
Laval og Viking-dommene viser, at selvom kollektive kampskridt er sikret i EU-
retten, skal disse bruges i overensstemmelse med national ret og EU-ret. På
trods af, at EU ikke har lovgivningskompetence i forhold til konfliktretten,
mener Domstolen, at medlemsstaterne skal sikre, at konfliktretten bliver
anvendt i overensstemmelse med EU-ret, og det er i sidste end Domstolen,
der afgør, om det er tilfældet.
Kommende ændringer i central EU-lovgivning
I maj 2014 blev håndhævelsesdirektivet vedtaget med henblik på at sikre, at
EU-reglerne ikke fører til social dumping. Håndhævelsesdirektivet, der i
øjeblikket er ved at blive implementeret i Danmark, handler om flere
elementer i udstationeringsdirektivet, dog ikke løn- og arbejdsvilkår i artikel 3.
Kommissionen
ventes i 2016 at fremsætte forslag om en ”målrettet
evaluering”
af
udstationeringsdirektivet. Det betyder, at Kommissionen ikke vil
åbne for genforhandling af hele direktivet, men kun kigge på dele af det med
henblik på at forebygge risiko for social dumping. Det mest kontroversielle er,
at Kommissionen påtænker at indføre et princip om lige løn for lige arbejde på
samme arbejdsplads. Kommissionen påtænker derimod ikke, at ændre på
princippet om, at udstationerede skal være social sikret i deres hjemland.
Afslutning
Dette notat kigger kun på EU-retten i forhold til den danske
arbejdsmarkedsmodel. Også på andre områder har domstolspraksis haft
betydning for danske regler. Det gælder særligt i spørgsmålet om ligeløn og
ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet tilbage i 70’erne.
Også i forhold til spørgsmålet om arbejdsmiljø og -vilkår (f.eks. spørgsmålet
om sygdom under ferie) har der også været interessante domme fra EU.
Kilder:
EU-Karnov
2015, redigeret af Jens Hartig Danielsen, Michael
Ellehauge, Nina Holst-Christiansen og Jonas Bering Liisberg. Bind 3,
side 3092ff
Rapport:
Europa og den nordiske aftalemodel. Det komplicerede
samspil mellem nordisk og europæisk arbejdsret.
Redigeret af Jens
Kristiansen og udgivet i 2015 på initiativ af Nordens Faglige
Samorganisation, med støtte fra Nordisk Ministerråd.
4/5
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om den i beslutningsforslag B 106 (2018-2019) refererede rækkevidde af Lavalsagen og baggrunden for EU-Domstolens afgørelse giver et retvisende billede, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
Debat i Europa-Parlamentet den 15. december 2015 med kommissær
for beskæftigelse, sociale forhold og arbejdsmarked, Marianne
Thyssen om Kommissionens kommende mobilitetspakke.
Pressemeddelse af 12. februar 2015 fra EU-domstolen i sagen C-
396/13
.
5/5