Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Peter Hummelgaard Thomsen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Folketingets Europaudvalg har i brev af 21. februar 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 158 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter
Hummelgaard Thomsen (S).
Spørgsmål nr. 158:
”Hvornår
forventer regeringen at levere på sit løfte om at indeksere børneydelsen
(børnechecken) for udlændinge i Danmark?”
Svar:
Det er regeringens klare holdning, at hvis man arbejder i Danmark og har børn i et
andet land, så skal børnechecken kunne indekseres til leveomkostningerne i det på-
gældende land.
Derfor har regeringen siden 2015 arbejdet målrettet for at få ændret EU-reglerne.
Danmark var en aktiv støtte i Storbritanniens bestræbelser på at få en aftale i Det
Europæiske Råd om mulighed for indeksering. Det lykkedes, men desværre var
den afhængig af, at briterne stemte for at blive i EU.
EU-reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger i den såkaldte forord-
ning 883/04 er ved at blive revideret nu, og regeringen arbejdede i den forbindelse
på en tidlig påvirkning af Kommissionens forslag, herunder for at fremme forslag
om indeksering.
Vi har også været særdeles aktive i forhandlingerne i Rådet og senest også i forsø-
get på at påvirke Europa-Parlamentet.
Vi startede ud med at stå stort set alene med ønsket om at indføre muligheden for at
indeksere. Men vi har nu fået Tyskland, Irland, Østrig og Nederlandene med om
bord. Det er væsentligt i forhold til at få Kommissionen og andre lande til at tage
spørgsmålet alvorligt.
Desværre må vi
–
på trods af, at vi undervejs har opdyrket gode alliancepartnere
–
erkende, at langt hovedparten af lande er imod indeksering.
14. marts 2019
J.nr.
2019 - 1731