Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. februar 2019
MFVM 783
Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr.156(EUU alm. del) stillet den 1. februar
2019 efter ønske fra Holger K Nielsen (EL).
Spørgsmål nr. 156
Ministeren bedes udarbejde en oversigt over de EU-retsakter og -strategier om natur, biodiversitet,
klima, energi og miljø sammen med andre områder, der har afgørende betydning for miljø og klima -
eksempelvis transport og landbrug
–
hvor der de næste 5 år skal tages eller forventes at blive taget nye
langtrækkende beslutninger i EU-samarbejdet.
Svar
Kommissionen har som hovedregel monopol på initiativretten i EU’s lovgivningsproces (artikel 17, stk.
2, i TEU). Kommissionen udarbejder lovgivningsforslag, som vedtages af de to beslutningstagende
institutioner, Europa-Parlamentet og Rådet. Efter valget til Europa-Parlamentet i maj 2019 vil der i
efteråret 2019 blive udnævnt en ny Kommission. Den nye Kommission forventes derefter at ville præ-
sentere sine prioriter for de kommende 5 år.
Der forventes flere centrale beslutninger på miljø- og klimaområdet, herunder bland andet:
- Kommissionens prioriteter for 2019-2024
- Kommissionens løbende årlige arbejdsprogrammer
- Håndtering af miljø og klima i forbindelse med Brexit
-
EU’s
flerårige budget for 2021-2027
- Den fælles landbrugspolitik for 2021-2027
- En eventuel kommende EU strategi for bæredygtig udvikling
som opfølgning på FN’s verdensmål
- Et eventuelt kommende 8. miljøhandlingsprogram
-
EU’s langsigtede lavemissionsstrategi
-
EU’s bidrag til Parisaftalen
-
Revision af EU’s lovgivning for energi og klima frem mod 2030
- EU’s fremtidige forskningsprogram
-
EU’s fremtidige positioner i relationer til indgåelse af internationale
aftaler på miljø- og klimaom-
rådet.
Derudover forventes en række retsakter og strategier, som imidlertid først vil blive fastlagt i de kom-
mende år af den nye Kommission.
Kommissionen igangsætter endvidere under det såkaldte REFIT-program løbende evalueringer og
kvalitetskontrol af EU-lovgivningen. I 2019 er det forudset, at der blandt andet, vil ske evalueringer i
forhold til for eksempel EU-lovgivning om vand, luft og transport af affald, som eventuelt kan medføre
justeringer i lovgivningen.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk