EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, hvorvidt Danmark har ændret sin fortolkning af den såkaldte Zeturf-dom afsagt af EU-Domstolen, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt

26. februar 2019

J.nr. 2019-1395

Til Folketinget

–

Europaudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 146 af 29. januar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).

Karsten Lauritzen

/ Jeanette Rose Hansen

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, hvorvidt Danmark har ændret sin fortolkning af den såkaldte Zeturf-dom afsagt af EU-Domstolen, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, om Danmark i forlængelse af anbefalingen fra Implementerings-

rådet i 2016 har ændret sin fortolkning af den såkaldte Zeturf-dom afsagt af EU-Domsto-

len, som de danske spillemyndigheder blandt andet tidligere har anvendt til at give Dan-

ske Spil påbud om ikke at bruge slogans som "Til Glæde og Til Gavn" og "Den lille for-

skel på spil og spild", da det ifølge spilmyndighedernes opfattelse ikke er tilladt at rekla-

mere med, at indtægter fra spil går til almennyttige formål.

Svar

Spilområdet er ikke reguleret af EU-harmoniserede regler, men er dog underlagt den al-

mindelige EU-ret. Den danske fortolkning af EU-retten ift. offentlige spilmonopolers be-

grænsning for reklamering foretages af Spillemyndigheden og baserer sig bl.a. på en for-

tolkning af EU-Domstolens retspraksis om offentlige spilmonopoler. Fortolkningen inde-

bærer, at offentlige spilmonopoler, fx Danske Spil (Danske Lotteri Spil), ikke må rekla-

mere med den omstændighed, at overskuddet går til almennyttige aktiviteter.

Den danske fortolkning baserer sig bl.a. på en tysk sag ved EU-Domstolen fra september

2010 (C-316/07

Markus Stoβ),

hvoraf det i præmis 103 fremgår, at

”[det

er] vigtigt, at den reklame, som eventuelt foretages af indehaveren af et offentligt monopol, forbliver

afgrænset og er strengt begrænset til, hvad der er nødvendigt for således at kanalisere forbrugerne mod til-

ladte spillenetværk. Sådan reklame må derimod navnlig ikke tilsigte at anspore forbrugernes naturlige

trang til at spille ved at stimulere deres aktive deltagelse heri og navnlig ved at banalisere spil eller at give

et positivt indtryk forbundet med den omstændighed, at indtægterne herfra går til almennyttige aktiviteter,

eller ved at øge tiltrækningskraften ved spil ved hjælp af lokkende reklamer, som foregøgler store gevin-

ster”.

[Understregning foretaget her].

Præmis 103 er efterfølgende gentaget i dommene C-212/08 Zeturf og C347/09 Dickin-

ger og Ömer.

Implementeringsrådet var i 2016 ikke enig i den danske fortolkning og anbefalede, at

Danmark ændrede fortolkning ift. offentlige spilmonopolers adgang til at reklamere med,

at overskuddet går til almennyttige aktiviteter.

Jeg kan oplyse, at Skatteministeriet har gennemført et nabotjek fsva fortolkningen af

ovennævnte EU-domme, og hverken nabotjekket eller anbefalingen fra Implementerings-

rådet har givet anledning til en ændring af den danske fortolkning. Den danske fortolk-

ning findes generelt at være på linje med andre medlemsstaters og Norges fortolkning af

EU-Domstolens retspraksis ift. spilmonopoleres begrænsning for reklamering med den

omstændighed, at overskuddet går til almennyttige aktiviteter.

Endelig skal jeg bemærke, at såfremt man liberaliserer eller udbyder en eneretstilladelse til

lotteriområdet, vil der ikke være denne begrænsning i mulighederne for at reklamere, da

begrænsningen kun gælder for offentlige monopoler.

Side 2 af 2