Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2021301_0001.png
Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 138 alm. del stillet af udvalget den 29. januar
2019 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten
kan beslutte at udfase muligheden for at anvende interne risikovægte i
danske pengeinstitutter, så alle finansielle virksomheder i stedet skal ba-
sere sig på en dansk tilpasset udgave af standardmodellen.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har svaret følgende,
jeg kan henholde mig til:
”Muligheden for at anvende interne risikovægte følger af kapitalkravsfor-
ordning (CRR), hvor artikel 143 giver mulighed for at anvende interne
modeller til beregning af risikovægte for kreditrisiko. Der findes tilsva-
rende bestemmelser for andre risikotyper (dvs. markedsrisiko og operati-
onel risiko).
Forordningens bestemmelser finder direkte anvendelse i alle medlemssta-
ter. Danmark har derfor ikke mulighed for at tilsidesætte forordningens
bestemmelser, og dermed har Danmark heller ikke mulighed for at forby-
de muligheden for at anvende interne modeller til beregning af risikovæg-
te.
Det er dog vigtigt at understrege, at anvendelse af interne modeller forud-
sætter forudgående godkendelse fra den kompetente myndighed, som i
Danmark er Finanstilsynet.
Finanstilsynet kan kun godkende, at et kreditinstitut anvender interne mo-
deller, hvis instituttet lever op til en række krav, som følger af forordnin-
gen. Flere af kravene bliver yderligere specificeret i omfattende retnings-
linjer og tekniske standarder udarbejdet af Den Europæiske Banktilsyns-
myndighed, EBA.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om muligheden for at anvende interne risikovægte i danske pengeinstitutter, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren
2/2
Efter en godkendelse fra Finanstilsynet vil instituttet endvidere være un-
derlagt et løbende tilsyn, som blandt andet indebærer, at væsentlige æn-
dringer til modellerne skal godkendes af Finanstilsynet.”
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov