EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om, hvorvidt Tyskland kan have begået traktatbrud i forbindelse med efterforskning af sagen om udbytteskat ved ikke at advare de danske myndigheder, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. januar 2019

EU-retskontoret

Daniella Gabris

2019-0032/06-0068

965693

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.122 (Alm. del), som Folketingets

Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 2. januar 2019. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Hummelgaard Thomsen (S).

Søren Pape Poulsen

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om, hvorvidt Tyskland kan have begået traktatbrud i forbindelse med efterforskning af sagen om udbytteskat ved ikke at advare de danske myndigheder, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 122 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:

”Ministeren

bedes redegøre for, om Tyskland kan have begået

traktatbrud, da Tyskland i forbindelse med efterforskningen af

sagen om udbytteskat (Cum-Ex) ikke tog kontakt til danske

myndigheder og advarede dem.”

Svar:

Den generelle EU-retlige loyalitetsforpligtelse fremgår af artikel 4, stk. 3, i

Traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Af bestemmelsen fremgår føl-

gende:

”I medfør af princippet om loyalt

samarbejde respekterer Unio-

nen og medlemsstaterne hinanden og bistår hinanden ved gen-

nemførelsen af de opgaver, der følger af traktaterne.

Medlemsstaterne træffer alle almindelige eller særlige foran-

staltninger for at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger

af traktaterne eller af retsakter vedtaget af EU-institutionerne.

Medlemsstaterne bistår Unionen i gennemførelsen af dens op-

gaver og afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der kan

bringe virkeliggørelsen af Unionens mål i fare.”

EU-Domstolen har ikke hidtil haft lejlighed til at tage stilling til, om TEU

artikel 4, stk. 3, i sig selv

–

det vil sige uafhængigt af øvrig EU-regulering

–

pålægger medlemsstaterne en pligt til at udveksle oplysninger.

Med hensyn til øvrig EU-retlig regulering på Justitsministeriets område kan

det oplyses, at EU-medlemsstaterne samarbejder gennem bl.a. Europol og

Eurojust med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af alvorlig, grænse-

overskridende kriminalitet. Det er gennem disse agenturer, at medlemssta-

terne udveksler oplysninger og efterretninger samt koordinerer efterforsk-

ning og retsforfølgning af grænseoverskridende kriminalitet.

Danmark deltog på tidspunktet for den tyske efterforskning af sagen om ud-

bytteskat i samarbejdet i begge EU-agenturer på trods af retsforbeholdet.

Det skyldes, at samarbejdet i begge agenturer på det tidspunkt foregik på et

mellemstatsligt grundlag. Danmark deltager som bekendt aktuelt i Europol-

samarbejdet på baggrund af en samarbejdsaftale med Europol.

Formålet med Europol og Eurojust er at støtte og styrke medlemsstaternes

kompetente myndigheders indsats for og deres indbyrdes samarbejde om at

forebygge og bekæmpe grov kriminalitet, der berører to eller flere medlems-

stater.

Spørgsmålet om medlemsstaternes opgaver i forhold til samarbejdet i Euro-

pol var på det tidspunkt navnlig reguleret i Rådets afgørelse af 6. april 2009

om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol). Efter rådsafgørel-

sens artikel 8, stk. 4, litra a, skal medlemsstaterne på eget initiativ meddele

Europol de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af Europols opga-

ver.

Samarbejdet i Eurojust er reguleret i Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28.

februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov

kriminalitet som ændret ved Rådets afgørelse 2003/659/RIA og Rådets af-

gørelse 2009/426/RIA. Efter rådsafgørelsens artikel 13, stk. 1, kan med-

lemsstaternes kompetente myndigheder udveksle alle de oplysninger med

Eurojust, der er nødvendige med henblik på udførelsen af Eurojusts opga-

ver.

Det er ikke herudover nærmere reguleret, hvornår der foreligger en egentlig

forpligtelse til at dele specifikke oplysninger og efterretninger via Eurojust

og Europol.

Justitsministeriet finder ikke ud fra de foreliggende oplysninger grundlag

for at antage, at Tyskland i regi af Europol eller Eurojust var forpligtet til at

dele oplysninger med Danmark i den konkrete sag.

Skatteministeriet har med hensyn til den EU-retlige regulering på skatteom-

rådet oplyst følgende:

”Det

administrative samarbejde på skatteområdet, der blandt an-

det omfatter udveksling af skatteoplysninger, er reguleret af di-

rektiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt sam-

arbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv

77/799/EØF (herefter ”direktiv 2011/16”).

Efter direktivet kan

udveksling af oplysninger ske efter anmodning, automatisk eller

spontant. Den spontane udveksling af oplysninger drejer sig

f.eks. om tilfælde, hvor en EU-medlemsstat kommer i besid-

delse af konkrete skatteoplysninger i en skattesag, som er eg-

nede til at skabe en formodning for, at der kan blive tale om et

tab af skatteindtægter i en anden medlemsstat. Direktivet giver

i dette tilfælde mulighed for, at der kan deles oplysninger af

egen drift fra den medlemsstat, der bliver opmærksom på skat-

teoplysningerne. Direktivet sigter primært på den spontane ud-

veksling af oplysninger i konkrete individuelle skattesager.

Det er fremført i medierne, at de tyske myndigheder i 2012

skulle være kommet i besiddelse af oplysninger om, at Danmark

står på en liste over mulige lande, hvor der kan begås udbytte-

svindel. Det er endvidere fremført, at de pågældende oplysnin-

ger er kommet den tyske statsadvokat i hænde ved ransagning

som led i en strafferetlig efterforskning.

Skatteministeriet vurderer i denne forbindelse, at det ikke er en-

tydigt, hvorvidt de tyske myndigheder i henhold til direktiv

2011/16 var juridisk forpligtet til af egen drift at udveksle op-

lysningerne med de danske skattemyndigheder. Dette skyldes

bl.a., at direktiv 2011/16 vedrører udveksling af oplysninger

mellem medlemslandenes skattemyndigheder og ikke mellem

andre myndigheder, fx mellem politiet i en medlemsstat og skat-

temyndighederne i en anden medlemsstat. Endvidere er det

fremført i medierne, at talsmanden for statsanklageren i Frank-

furt har begrundet den manglende spontane udveksling af de

omhandlede oplysninger med,

”at det var vurderingen, at den

spekulation, der foregik i Tyskland, ikke fungerede i Danmark.

Derfor var der intet grundlag for at dele informationerne med

de danske myndigheder”.

Selvom de tyske myndigheder ikke i det konkrete tilfælde måtte

have været juridisk forpligtede til at foretage en spontan udveks-

ling af de omhandlede oplysninger i henhold til direktiv

2011/16, kan det imidlertid ikke udelukkes, at de omhandlede

oplysninger kunne have skærpet de danske skattemyndigheders

opmærksomhed på risikoen for svindel med udbytteskat. Derfor

er det også væsentligt at undersøge mulighederne for at få styr-

ket det internationale samarbejde om udveksling af denne type

oplysninger yderligere.

Særligt i forhold til samarbejdet på skatteområdet giver sagen

om udbyttesvindel anledning til at overveje, om samarbejdet i

EU om spontan udveksling af oplysninger kan forbedres.

Som opfølgning på de oplysninger, der kom frem i efteråret

2018, har Skatteministeren rettet henvendelse til Kommissær

Moscovici med henblik på at rejse sagen på EU-niveau. I brev-

vekslingen har Kommissæren fremhævet, at der allerede er ved-

taget en række tiltag, som har til formål at styrke det administra-

tive samarbejde på skatteområdet mellem medlemsstaterne, og

at flere redskaber vil blive taget i brug fra midten af 2020.

I foråret 2018 vedtog Rådet fx nye regler om obligatorisk ind-

beretningspligt for skatterådgivere. Disse regler træder i kraft i

2020. Med forslaget skal skatterådgivere mv. indberette oplys-

ninger til skattemyndighederne i deres eget land om grænse-

overskridende skatteordninger, som de har medvirket til at etab-

lere. Indberetningen skal ske, hvis de etablerede skatteordninger

indeholder en række nærmere definerede karakteristika, som in-

dikerer, at disse ordninger kan bruges til skatteplanlægning. De

indberettede oplysninger skal herefter udveksles mellem EU-

medlemsstaterne. Forslaget har til formål at øge udvekslingen af

oplysninger mellem medlemsstaterne om ordninger, der anven-

des til skatteplanlægning, fx i forbindelse med transfer pricing.

Europa-Kommissionen har endvidere iværksat en evaluering af

det administrative samarbejde, som forventes færdiggjort i før-

ste kvartal af 2019. Skatteministeriet følger nøje Europa-Kom-

missionens arbejde og vil arbejde for, at der følges op på evalu-

eringen med eventuelle tiltag, som kan forbedre det nuværende

skattemæssige samarbejde.”