MINISTEREN
Europaudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
11. januar 2019
2018-6907
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Europaudvalget har i brev af 20. december 2018 stillet mig følgende spørgsmål
(EUU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kenneth Kristensen Berth (DF).
Spørgsmål nr. 119:
Vil ministeren redegøre for, hvad der er den saglige baggrund for, at fly fra bri-
tiske flyselskaber ikke får mulighed for at flyve fra et tredjeland til EU i henhold
til EU-Kommissionens nødplan, og vil ministeren redegøre for, om der er andre
lande, hvis flyselskaber er omfattet af en sådan regel, og hvad baggrunden for
dette måtte være?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der varetager
arbejdet med Danmarks luftfartsaftaler, og som har svaret følgende, hvilket jeg
kan henholde mig til:
”Det bemærkes, at der grundlæggende ikke er fri markedsadgang i internatio-
nal civil luftfart, men at alle flyvninger er baseret på aftaler mellem lande
og/eller konkrete godkendelser. Efter Brexit bliver Storbritannien (UK) et tred-
jeland i relation til EU, og britiske luftfartsselskaber vil ikke længere være EU-
selskaber, men tredjelandsselskaber. De vil derfor ikke længere være omfattet
af de aftaler og bestemmelser, som er gældende for EU-selskaber. Det drejer sig
bl.a. om de aftaler og bestemmelser, som giver mulighed for at beflyve ruter
mellem EU-lande og tredjelande.
Der er normalt ingen tredjelandsselskaber, der flyver fra et andet tredjeland til
EU, medmindre der er indgået særlige aftaler herom mellem alle parter. Ek-
sempelvis har EØS-landet Norge indgået aftale med EU og USA om at tilslutte
sig EU’s luftfartsaftale med USA.
Det betyder, at norske selskaber kan flyve
mellem EU og USA. Det er endnu ikke afklaret, om der kan indgås lignende
aftaler mellem EU og UK og andre tredjelande om britiske selskabers mulighed
for at flyve mellem disse andre tredjelande og EU.”
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen